Bøjning
Som sá(ḥ), sā, tád, med to undtagelser
- M. nom.sg. er altid sigmatisk
- N. nom./akk. har sideformen kím
Ligesom det anaforisk-demonstrative pronomen skal det relative pronomen altid kongruere med antecedenten – derfor bøjes det tematisk, dvs. som et adjektiv.
| Singularis | Dualis | Pluralis | ||||||
| M | N | F | M | N/F | M | N | F | |
| N | káḥ | kád kím |
kā́ | káu | – | ké | kā́ni | kā́ḥ |
| A | kám | kā́m | – | |||||
| I | kéna | káyā | – | kébhiḥ | – | |||
| D | kásmai | – | – | – | ||||
| Ab | kásmād | kásyāḥ | ||||||
| G | kásya | – | – | – | ||||
| L | kásmin | – | kéṣu | kā́su | ||||
Adverbier
Det interrogative pronomen er afledningsbasis for en del adverbier.
Oprindelse
Der er flere kilder til det/de interrogative pronominer i vedisk.
- *i-stammen *kʷi-, der optrådte som interrogativt og indefinit pronomen. I interrogativ brug bar det accenten: *kʷís > gr. τίς ‘hvem’. I indefinit brug var det uaccentueret: *kʷis > gr. τις ‘nogen.’
- *o-/ah₂-stammen *kʷo-, der var et rent interrogativt pronomen.
- *u-stammen *kʷu-, der mest optræder i diverse adverbier.
I flere sprog er disse tre pronominalstammer blevet blandet sammen (og i nogle sprog er har de også overtaget det relative pronomens funktion):
| Interrogative pronominer i udvalgte sprog | ||||||
| Latin | Got. | Ved. | Gr. | Li. | Oksl. | |
| Nom.m. | quis | hvas | káḥ | τίς | kàs | kъto |
| Nom.f. | quae | kā́ | ||||
| Nom./akk.n. | quod | hva | kád | τί | ká | čьto |
| Genitiv | cuiius | hvis | kásya | τίνος τοῦ τέο |
kõ | česo (n.) |