Talord

Her på siden omtaltes indtil videre kun kardinaltallene 1–19 samt titalsrækkerne.

Talordene er en blandet klasse.

• ‘1’–‘19’ er syntaktisk set adjektiver, nogle indeklinable.
• Resten af talordene, fra ‘10’ og opefter, er substantiver
• ‘1’–‘4’ bøjes i alle tre køn
• ‘2’ og ‘8’ bøjes kun i dualis
• De øvrige talord er grundlæggende indeklinable, men bøjede former forekommer
• ‘5’, ‘7,’ ‘9’ og ‘10’ har alle endt på *-m̥ eller *-n̥ og følger derfor en særlig a-stammebøjning

‘1’ éka-

• éka er et pronominaladjektiv
• Bøjes i alle køn og tal

	N	A	I	D	A/G	L
M.sg.	ékaḥ	ékam	ékena		ékasya	ékasmin
M.pl.	éke			ékebhyaḥ
Ntr.sg.	ékam
Ntr.pl.	ékā
F.sg.	ékā	ékām	ékayā		ékasyās

• Ses også i ‘11’ ékādaśa-, hvor éka → ekā i analogi med ‘12’ og ‘18’)
• Til en rod *(h)oi-, der også ses i feks.

• av. aeuua–
• lat. ūnus
• got. ains

Andre sprog bruger formerne m. *sem-s, f. *sm-ih₂, n. *sem (som bla. ses i det indefinitte pronomen sama- i vedisk):

• gr. εἷς, μία, ἕν
• arm. mi <  *smih₂

‘2’ dvá-

• dvá- er et tematisk adjektiv
• Bøjes i alle køn
• Forekommer kun i dualis
• har kompositionsformen vi- < *du̯i-

	N	A	I	G
M. du.	dvā́ dvā́u	dvā́	dvā́bhyām	dvā́yoḥ
N. du.	dvé
F. du.	dvé		dvā́bhyām

• Se også i:

• ‘12’ dvā́-daśa-
• ‘20’ viṃśatí-

• Af urie. *du̯óh₁(e) m., *du̯oh₂-ih₁ f., *du̯o-i̯h₁, som bla. ses i:

• Ungav. duua
• gr. δύω/δύο
• lat. duŏ
• got. twai m., twos f. twa n.

‘3’ tri-

• trí- er et adjektiv med to stammedannelser:
  m. i-stamme: tri-
  f. sr̥-stamme: ti-sr-
• Det multiplikative tríḥ, som også bruges som kardinaltal, ligner nominativ singularis.
• Maskulinum og neutrum har mobil accent som enstavelsesord (tribhíḥ som paḍbhíḥ).
• Femininum dannes tilsyneladende med samme suffiks som svásr̥- ‘søster’: -sar-/-sr- og som catasr̥– f. ‘fire’.
• Nominativ/akkusativ femininum lader til at være dannet efter akkusativen.
• Har kompositionsformen tri(ṃ)-, der måske kunne være en arkaisk akk. pl. *trins.

	N	A	I	D/Abl	G	L
M.	tráyaḥ tríḥ	trī́n	tribhíḥ	tribhyáḥ	trīṇā́m tráyāṇām	triṣú
N.	trī́(ṇi)
F.	ti-sr-áḥ		tisŕ̥bhiḥ	tisŕ̥bhyaḥ	tisr̥̄ṇā́m	tisŕ̥ṣu
Adv.	tríḥ

• Ses også i:

• ‘13’ tráyo-daśa
• ‘30’ triṃśát

• Af urie. *tréies, som bla. ses i:

• ungav. θrāiiō
• gr. τρεῖς
• lat. trēs
• got. þreis

‘4’ catvár- m. / catasr̥- f.

• Catvár- / catasr̥- er et adjektiv
• Maskulinum og neutrum af ‘4’ dannes med suffiks -vār-/-ur
• Maskulinum er oxyton, følger i-/u-stammernes accentmønster, dvs. accent på suffikset, undtagen i genitiv pluralis (Gotōs caturbhíḥ lader ikke til at forekomme)
• Femininum dannes med samme suffiks som svá-sr̥- og ti-sr̥-
• Den feminine stamme er oxyton, følger i-/u-stammernes mønster, med én undtagelse:
  Nominativ/akkusativ pluralis har, ligesom tisráḥ, akkusativens form, bortset fra at cátasraḥ har en overaskende initialbetoning.
• Har kompositionsformen catur-

	N	A	I	G
Pl.	catvā́raḥ	catúraḥ	catúrbhiḥ	caturṇā́m (Av. čaturąm)
Ntr.pl.	catvā́ri
F.pl.	cátasraḥ		catasŕ̥bhiḥ

Ses også i

• ‘14’ cátur-daśa (med accent på første stavelse og uventet svag stamme i cátur-)
• ‘40’ catvāriṃśát (med uventet stærk stamme i catvār(iṃ))

• M. af urie. *k^wet^wores, ses bl.a. i:

• ungav. caθβārō
• gr. τέσσαρες
• lat. quattuor
• got. fidwor

‘5’ páñca

• pañca er et adjektiv
• Kan bruges bøjet og ubøjet
• Følger talordenes ă-stammebøjning
• Talordenes a-stammebøjning: stammevokalen er -ă- (< *e, *m̥, *n̥) under hele bøjningen, undtagen i genitiv pluralis (jf. saptānā́m).
• I oxytone stammer bliver accenten liggende på stammevokalen, undtagen i genitiv pluralis (saptānā́m)
• I páñca, náva og dáśa flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’)

	Alle kasus	I	L
Pl.	páñca	pañcábhiḥ	pañcásu

• Ses også i:

• ‘15’ páñcadaśa
• ‘50’ pa˜˜ñcāśát

• Af urie. *pénk^we, som bla. ses i:

• gr. πέντε
• lat. quīnque
• got. fimf

‘6’ ṣáṣ- (saś?)

• ‘6’ er et adjektiv
• Er en usuffigeret stamme
• Kan bruges bøjet og ubøjet
• Accentueres som enstavelsesord

	Alle kasus	I
Pl.	ṣáṭ	ṣaḍbhíḥ

• Ses også i:

• ‘16’ ṣóḍaśa
• ‘60’ ṣaṣṭí-

• Af urie. *su̯ek̑s, som bla. ses i:

• av. xšuuaš
• gr. ἕξ
• lat. sex
• got. saihs

Det er uklart hvorfor denne form angives som ṣaṣ, idet *s(u̯)ek̑s- vel skulle give /saś/, med udlydsvarianten ṣáṭ (med fjernassimilation).

Lubotsky 2008 mener, at *u̯, som også ses i av. xšuuaš og arm. vec῾, må have været tilstede ret sent i vedisk, idet det har udløst -o- i former som ṣóḍaśa ‘16’, ṣoḷaśá- ‘sekstende’ < *su̯ek̑s-dek̑m̥, ṣoḷhā́ ‘seks gange’, ligesom i voḷhár- < *u̯eg̑ʰ-tor-.

‘7’ saptá

• saptá er et adjektiv
• Kan bruges bøjet og ubøjet
• Følger talordenes a-stammebøjning
• Oxyton, med samme accentmønster som i i, u-, r-stammerne

	Alle kasus	I	D	G
Pl.	saptá	saptábhiḥ	saptábhyaḥ	saptānā́m

• Ses også i:

• ‘17’ saptádaśa
• ‘70’ saptatí-

• Af urie. *septḿ̥, som bla. ses i:

• ungav. hapta
• gr. ἑπτά
• lat. septem
• got. sibun

‘8’ aṣṭā́

• aṣṭā- er et adjektiv
• Kan bruges bøjet og ubøjet
• Tematisk dualis med den besynderlige vekslen -ā ~ -au
• Oxyton, med accent på endelsen i gen.pl. (som de oxytone i, u, r-stammer)
• Har kompostionsformen aśī–

	Alle kasus	I
Pl.	aṣṭā́ /__ C aṣṭā́v /__ V	aṣṭā́bhiḥ

• Ses også i:

• ‘18’ aṣṭā́daśa
• ‘80’ aśītí-

• Af urie. *(h)ok̑tóh₁, som bla. ses i:

• ungav. ašta
• gr. ὀκτώ
• lat. octō
• got. ahtau

‘9’ náva

• ‘9’ er et adjektiv
• Kan bruges bøjet og ubøjet.
• Følger talordenes a-stammebøjning.
• Ligesom i páñca og dáśa flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’).

	Alle kasus	I	G
Pl.	náva	navábhiḥ	navānā́m

• Ses også i:

• ‘19’ návadaśa
• ‘90’ navatí

• Af urie. *(h₁)néun̥, som bla. ses i:

• gr. ἐννέα
• lat. novem
• got. niun

‘10’ dáśa 

• dáśa er et adjektiv
• Kan bruges bøjet og ubøjet
• Daśa (og ékadaśa, dvā́daśa, tráyodaśa osv.) følger talordenes a-stammebøjning
• Ligesom i páñca og náva flytter accenten fra første stavelse i den ubøjede form til suffikset i de svage former (som i pánthā- ‘vej’)
• Optræder i 2. led af kompsita som -śat

	Alle kasus	I	G	L
Pl.	dáśa	daśábhiḥ	daśānā́m	daśásu

• Af urie. *dék̑m̥, som bla. ses i:

• gr. δέκα
• lat. decem
• got. taihun

• Optræder uforandret som andet led af ordene for 11-19, der ligeledes er adjektiver. De har accent på første led, ligesom bahuvrīhi-komposita, selv om betydningen måske er mere som et dvandva-kompositum: ‘en og ti’ = ‘11’:

• ‘11’ ékādaśa
• ‘12’ dvā́-daśa
• ‘13’ tráyo-daśa
• ‘14’ cátur-daśa
• ‘15’ páñca-daśa
• ‘16’ ṣó-ḍaśa
• ‘17’ saptá-daśa
• ‘18’ aṣṭā́-daśa
• ‘19’ náva-daśa

• I ‘20’, ‘30’, ‘40’ og 50 optræder et element –śat(i)– < *(d)k̑ḿ̥t-, et feminint kollektiv afledt af *dek̑m̥, der vel betyder ‘en tier, en dekade’. En fuldere form, urie. *dek̑ḿ̥t-, foreligger i følge Birgit Olsen i græsk δεκάς, άδος, ἡ (med Olsens regel : *-ń̥t- > urgr. ‑ád-). Som suffiks/kompositionsform bevirker *(d)k̑ḿ̥t-forlængelse af det finale a i pañca; i ‘20’, ‘30’, ‘40’ optræder derimod et uforklaret anusvāra..

Undtagen i ‘20’ bærer śat accenten:

• ‘20’ viṃśatí- < *du̯i-(d)k̑m̥-t-i- (med uforklaret ṃ), jf. lat. vīgintī
• ‘30’ triṃśát < *tri-(d)k̑m̥-t (med uforklaret ṃ).
• ‘40’ catvāriṃśát < *kʷetu̯or-(i)-(d)k̑m̥t (med uforklaret ṃ)
• ‘50’ pa˜˜ñcāśát < *penkʷe-h₁k̑m̥t < *penkʷe-dk̑m̥t, Jf. gr. πεντήκοντα. lat. quintāginta, arm. yisown < *henkēsun[t].

• ‘60’ – ‘90’ er dannet med det feminine kollektivsuffiks -tí-, der bærer accenten:

• ‘60’ ṣaṣṭí-
• ‘70’ saptatí-
• ‘80’ aśītí- Evt. fra *(h)ok̑t-oh₁(e) → *(h)ok̑t-h₁-tí- > *(h)ok̑tītí- → *(h)ok̑ītí-
• ‘90’ navatí–

‘100’ śatá–

• Bøjes tematisk.
• Er en netral kollektiv
• Forekommer i alle tre tal
• Bruges ikke ubøjet bortset fra et enkelt tilfælde (śatám ūtíbhiḥ iflg. Gotō)

	N. sg.	Nom./akk. pl.	I pl.
Ntr.	śatám	śatā́ni	śatáiḥ

• Analyseres som urie. *h₁k̑m̥tóm ← *dk̑m̥tóm ← *dek̑m̥-+-tó-

• ungav. satəm
• gr. ἑκατόν
• lat. centum
• got. hund

‘1000’ sahásra–

• Tematisk neutral kollektiv
• Attesteret i singularis og pluralis
• Forekommer også ubøjet, særlig i instrumentalis pluralis

	Nom./akk	Dativ	Instr.	Ablativ	Genitiv	Lokativ
Sg.	sahásram	sahásrāya	sahásreṇa	sahásrāt	sahásrasya	sahásre
Ntr.	sahásrā sahásrāṇi	–	sahásraiḥ	–	–	sahásreṣu

• Af urie. *sm̥ + *ĝ^heslo- (-i-/-io-), som også ses i:

• gr. χίλιοι
• lat. mīlle (< *smih₂-ĝʰslih₂)

Man mener, *ĝ^hes- er det, vi ser i ordet for hånd: *ĝ^hés-r̥.

Konstrueres iflg. Grassmann:

1. Med gen. af det talte
2. I samme kasus og antal som substantivet
3. Uden at nævne det talte, f.eks. i betydningen ‘tusind mænd’, ‘tusind gaver’ o.l.
4. Det talte betegnes med et adjektiv knyttet til substantivet sahásra, f.eks. sahásram gávyam = tusind køer
5. I flertal med et talord, der angiver antallet af tusinder og det talte i genitiv, eller i samme kasus og antal, eller hvor »mand«, »gaver« er underforstået
6. I nom./acc. sing. ved siden af et substantiv i nom., akk., instr. i flertal.