Den 1. præsensklasse kaldes i indisk grammatik bhv-ādi, idet roden bhū danner præsens efter denne klasse:
- Ved. bhávati bhávanti
- Urie. *bʰéu̯h-e-ti, *bʰéu̯h-o-nti
Denne meget hyppige præsenstype har fuldtrin i roden og en uaccentueret temavokal, men faktisk findes der flere undertyper inden for første bøjning.
Suffikser
Alle verber i denne klasse har til fælles, at de afledes med et ubetonet, tematisk suffiks:
-a- < *-e/-o–, typisk med fuldtrin i roden
Dette er den hyppigste type (“den første klasse er den største klasse”)
- bháv-a-ti < *bʰéu̯h-e-ti
- bháv-a-nti < *bʰéu̯h-o-nti < *bʰu̯eh
Iflg. Gotō (s. 84) skulle denne type have samme semantik som rodpræsens, dvs. den dannes (overvejende) til rødder der har durativ semantik uden nogen ændring af rodens semantik. Det er bhū ‘at blive (til noget)’ ikke et godt eksempel på, idet den danner rodaorist, i overensstemmelse med den tilstandsændrende betydning.
(Gotō (2013: 83) operer også med et tematisk langtrinspræsens, dvs. med -a- < *-e/-o‑, typisk med langtrin i roden, som han mener har durativ eller terminativ/iterativ betydning.)
-cha- < *‑sk̑é-/-o-:
- gáchati < *gʷm̥-sk̑é-ti ← gam ‘gå, komme’:
- yúchati ← yu ‘adskille’
Dette suffiks er i enkeltsprogene attesteret med habituel, durativ, inkhoativ (latin: acēscō ‘bliver sur’) og måske desiderativ semantik, og Gotō (2013: 83) spekulerer i, at gáchati har inkhoativ(-fientiv) betydning ‘er begyndt at træde’.
I urie. antages suffikset at have båret accenten – i vedisk sanskrit derimod har nogle typer fået accent på roden og henregnes derfor til første præsensklasse.
Tematiseret, redupliceret præsens
- tíṣṭhati < *sti-sth₂-e-ti ← sthā
Urie. har tydeligvis haft reduplicerede, tematiske præsentier, altid med i-/u-reduplikation, jf. gr. γίγνομαι ‘bliver født’, lat. sistō ‘står’ (ved. ū́ha- er vist det eneste eksempel på u-red.). Det lader til, at tematisering af redupliceret præsens var en igangværende proces, der fortsatte i nogle af dattersprogene. Det er tíṣṭhati et godt eksempel på, idet græsk har atematisk ἴστημι < *sti-stéh₂-mi.
At disse stammer har accent på reduplikationsstavelsen passer helt fint med de regler, der gælder for accentueringen af verber i tredje præsensklasse.
Tematiseret nasalpræsens
- śúndhati til roden śudh ‘at rense’
Suffiks -va- < urie. *u̯-e-/-o-
- jī́vati ← jīv < *gʷih₃-u̯-e-
- tū́rvati ← tr̥̄ ‘at overskride’ < *tr̥h₂-u̯-e
LIV analyserer denne type som tematiseringer af de sjældne u-præsentier (der i hittitisk er atematiske).
Hos Macdonell og vel i indisk grammatik generelt regnes ‑v- for en del af roden. Således ansætter Macdonell to rødder, dhan og dhanv, der begge betyder ‘at løbe’. Den sidstnævnte danner præsens dhánvati.
Bøjning
Dannes med primære endelser.
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bhávāmi | bhávāvas | bhávāmas(i) |
| bhávasi | bhávathas | bhávatha(na)* |
| bhávati | bhávatas | bhávanti |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bháve | bhávāvahe | bhávāmahe |
| bhávase | bhávethe | bhávadhve |
| bhávate | bhávete | bhávante |
Huskeregler der gælder alle tematiske verbalbøjninger:
- I 1. person dualis og pluralis er temavokalen altid lang pga. Brugmanns lov. I 1sg. aktiv er den også lang, men her er den nedarvet.
- I medium er stammen i 2. og 3. dualis (her bhávethe, bhávete) formelt identisk med 1. singularis (her bháve).
Huskeregler der gælder alle bøjninger:
- Endelser, der indeholder aspirerede dentaler, dvs. ‑th- eller ‑dh‑, er 2. person.
- Aktiv: 2. og 3. du. og 2. pl. -thas, -tas, -tha optræder altid i samme paradigme.
- Medium: 2. og 3. dualis -the, -te, -dhve optræder altid i samme paradigme.
Præteritum (Imperfektum)
Dannes med sekundære endelser og augment, der tiltrækker accenten.
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| ábhavam | ábhavāva | ábhavāma |
| ábhavaḥ | ábhavatam | ábhavata |
| ábhavat | ábhavatām | ábhavan |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| ábhave | ábhavāvahi | ábhavāmahi |
| ábhavathāḥ | ábhavethām | ábhavadhvam |
| ábhavata | ábhavetām | ábhavanta |
Huskeregler der gælder alle verbalbøjninger:
- Aktiv: 2. og 3. du. og 2. pl. -tam, -tām, -ta optræder altid i samme paradigme.
- Medium: 2. og 3. du. og 2. pl. -thām, -tām, -dhvam optræder altid i samme paradigme.
Injunktiv
Injunktiv dannes ud fra imperfektum, blot med udeladelse af augmentet. Det betyder, at accenten ligger på sin normale plads:
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bhávam | bhávāva | bhávāma |
| bhávaḥ | bhávatam | bhávata |
| bhávat | bhávatām | bhávan |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bháve | bhávāvahi | bhávāmahi |
| bhávathāḥ | bhávethām | bhávadhvam |
| bhávata | bhávetām | bhávanta |
Imperativ
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bháva(tāt) | bhávatam | bhávata |
| bhávatu | bhávatām | bhávantu |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bhávasva | bhávethām | bhávadhvam |
| bhávatām | bhávetām | bhávantām |
Huskeregler
- 2. singularis aktiv kan enten være endelsesløs eller dannet med endelsen ‑tāt.
- Endelsen ‑tāt i 2. singularis tolkes som en gammel pronominal ablativ, *tōd, der betyder ‘derefter’ og også er bevaret i ved. tā́t ‘således’. Jf. lat. estō < *h₁estōd ‘skal være’ (pronominet hedder faktisk tásmād).
- 2. singularis medium dannes med det refleksive pronomen sva ‘sig’.
- Alle andre former er identiske med den tilsvarende injunktiv, bortset fra, at 3. sg. og pl. har fået tilføjet ‑u eller -am:
3sg. akt. inj. bhávat + u → impv. bhávatu
3pl. akt. inj. bhávan(t) + u → impv. bhávantu
3sg. med. inj. bhávata + am → impv. bhávatām
3pl. akt. inj. bhávanta + am → impv. bhávantām
Konjunktiv
I de tematiske kalsser dannes konjunktiven ved at tilføje en temavokal til den tematiske stamme. Aflyden er den samme som i de andre modi.
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bhávā(ni) | bhávāva | bhávāma |
| bhávās(i) | bhávāthas | bhávātha |
| bhávāt(i) | bhávātas | bhávān |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bhávai | bhávāvahai | bhávāmahai |
| bhávāse/sai | bhávaithe | bhávādhve |
| bhávāte/tai | bhávaite | bhávānte |
Optativ
I tematisk bøjning dannes optativen ved at tilføje /i/ til den tematiske stamme. Suffikset går tilbage til nultrinnnet af urie. optativsuffiks, det aflydende *i̯eh₁ ~ *ih₁. Optativens -e- går altså tilbage til *-o-ih₁-.
| Aktiv/parasmaipada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bháveyam | bháveva | bhávema |
| bháveḥ | bhávetam | bháveta |
| bhávet | bhávetām | bháveyur |
| Mediopassiv/ātmanepada | ||
| Singularis | Dualis | Pluralis |
| bháveya | bhávevahi | bhávemahi |
| bhávethāḥ | bháveyāthām | bhávedhvam |
| bháveta | bháveyātām | bháveran |