Den 4. præsensklasse kaldes i indisk terminologi div-ādi, efter roden div, der følger denne klasse:
- Ved. 3sg.præs. dī́vyati, 3pl. dī́vyanti
- Urie. *dihu̯-i̯é-ti, *dihu̯-i̯ó-nti
Roden er faktisk dīv-, men klassen hedder af en eller anden grund div-ādi.
Suffikset
Alle verber i denne klasse er afledt med det ubetonede suffiks ‑yа-. Urie. havde to dannelsestyper med dette suffiks (Fortson 2004: 89; LIV: 19):
- Ubetonet *‑i̯e/o-, fuldtrin og accent på roden:
- páśyati < *spék̑-i̯e‑ti
- Betonet *‑i̯é/ó-, nultrin i roden; typisk intransitive verber, måske begrænset til medium:
- jā́yate < *g̑n̥h₁-i̯é‑
- mŕ̥ṣyate ← mr̥ṣ ‘at glemme’ < *mr̥s-i̯é-toi̯
I Vedisk er de to typer faldet sammen i én, der har arvet særtræk fra dem begge:
- Ofte nultrin i roden, hvor dette er muligt:
- tápyate ‘brænder’, ikke *tpyate
- Rodbetoning er blevet generaliseret efter typen *spék̑-i̯e‑ > páśyati
- *g̑n̥h₁-i̯é‑ → jā́yate.
Accenten hjælper med at skelne mellem præsens (tápyate ‘brænder’) og passiv (tapyáte ‘brændes; lider’).
Kulikov (2012) behandler både præsens af 4. klasse og passiv under titlen “The Vedic ‑ya-presents”, idet han mener de to dannelsestyper er beslægtede.
Semantik
Kulikov (2012) bemærker, at mange verber i denne præsensklasse er intransitive. Gotō (2013: 84) skriver, at denne type præsens forekommer “when a fientive meaning (a natural process, non-intentional action, etc.) is additionally expressed.”