Den 6. præsensklasse kaldes i indisk grammatik også tud-ādi, idet roden tud danner præsens efter denne klasse:
- Ved. tudáti tudánti
- Urie. *tud-é-ti *tud-ó-nti.
Ses også omtalt som “aoristpræsens”, iflg. Jamison (2012: 280) ”an unfortunate term … as the particular class in question has no special associations with the aorist formally or functionally.”
Suffikser
I denne klasse optræder to suffikser
- Den rene temavokal -á-, som i tud-á-ti; dette er langt den hyppigste type;
- -cha- < urie. *‑sk̑é/ó-. Denne slags urie. præsentier var suffiksbetonede, og vi finder dem her i klasse 6, hvis accenten bevares; ellers klassificeres de i klasse 1:
- iccháti < *h₂is-sk̑é-ti ← iṣ ‘at søge’ < *h₂ei̯s-; jf. oht. eisca ‘spørgsmål’, lett. ieska ‘ønske, begær’; lit. denom. ieškóti
- ucháti ‘blive lyst’< *h₂us-sk̑é-ti ← vas ‘at stråle’ < *h₂u̯es-
- r̥cháti < *h₃r̥-sk̑é-ti ← ar ‘sætte i bevægelse’ < *h₃er-
- pr̥cháti < *pr̥(k̑)-sk̑é-ti ← prach ‘at spørge’ < *pre(k̑)-sk̑e-, af roden *prek̑-; jf. oht. forsca f. ‘undersøgelse’, lat. poscō ‘forlanger’
Accent
Sjette præsensklasse adskiller sig fra første klasse ved at have accent på suffikset.
Aflyd
Ofte nultrin i roden hvor det er muligt. Da verbet er tematisk, aflyder det ikke under bøjningen.
Semantik
Gotō (2013: 84) skriver, at præsens af denne type kan dannes til rødder, der betegner “a short pushing or urging action” – her tænker han nok på rødder som r̥d ‘røre rundt’, r̥ṣ ‘haste’, kr̥t ‘skære’, kṣip ‘kaste’, khid ‘rive’ og tud ‘støde’. Den kan også være faktitiv (Gotō 2013: 84).
Oprindelse
Begge typer – med nultrin i roden og suffiks *-sk̑é- eller *-é- – er nedarvede, iflg LIV (s. 18 og 19).