Nominalkomposita

Mens klassisk sanskrit er kendt for sine mange og meget lange komposita, har vediske komposita typisk kun to led, og vedisk benytter sig ikke af komposita i nær så høj grad som klassisk sanskrit.

Determinativkomposita

Macd. s. 270

Andet led af denne type kompositum er et substantiv eller adjektiv, der modificeres af første led. Man kan også sige, at første led “determinerer” det andet led: i skolelærer forklarer skole-, hvilken slags lærer der er tale om. Vediske eksempler:

  • puró-hita- ‘foran-stillet=en slags præst’
  • rāja-putrá- ‘konge-søn’
  • doṣā-vastar- ‘mørke-oplyser’ (men se længere nede)

Determinativkomposita har som hovedregel accent på andet led, men der er flere undtagelser, således feks. Macd s. 456: “The first member is … generally accented when it is an adverbial word qualifying a past participle in ta- or na- or a verbal noun in ti-…”. Gælder i puró-hita- ‘foran-stillet=en slags præst’ og muligvis her:

  • ádri-dugdha- ‘malket med sten’ (duh- + -ta- → dugdha-)

En anden undtagelse gælder visse komposita med genitiv i 1. led, der altså stort set ligner syntaktiske konstruktioner, ikke komposita. De har to accenter:

  • bŕ̥has-páti ‘bøn(s)-herre’
  • apā́m-nápat- ‘vandenes (sønne)søn’

Mange morfologer kalder komposita som fodbold-spiller eller doṣā-vastar-, hvor andet led er et nomen agentis (dvs. et nomen der betegner en person, der udfører den verbalhandling som afledningsbasen udtrykker), for ‘verbalrektionskomposita’, fordi de mener, at første led optræder som objekt for andet led (dvs. første led er er verbum der styrer/regerer andet led). Der er bare det problem, at substantiver sjældent tager direkte objekter, dvs. de har ikke har verbal rektion.

Sammensætninger som doṣā-vastar–, hvor andet led er et nomen agentis med suffikset ‑tar-, er meget sjældne i vedisk, hvor de såkaldte rodkomposita er produktive. Derfor er det også blevet foreslået, at der i dette tilfælde slet ikke er tale om en sammensætning, men om adverbiet doṣā́ ‘om aftenen’ efterfulgt af det selvstændige ord vastar-. I konteksten (ordet er kun belagt i RV 1.1.7b) er vastar en vokativ og skal ikke betones; doṣā er en del af vokativfrasen og skal som sådan heller ikke betones – men den står i begyndelsen af sætningen og får derfor initialbetoning. Det er nok derfor, Jamison & Brereton 2014 oversætter stedet med “o Agni, illuminator in the evening.”

Determinativkomposita er den mest almindelige type komposita på dansk, men ikke på vedisk; her er bahuvrihikomposita meget mere udbredte. Man kalder komposita endocentriske, når det, de henviser til, er et hyponym/underbegreb til det ene led: et opslagsværk er en slags værk, og et fugletræk er en slags træk; lyseblå er en slags blå, og bŕ̥has-páti- er en slags herre. Determinativkomposita er derfor endocentriske. Mere om denne terminologi længere nede.

Bahuvrihikomposita

Andet led er et nomen, der modificeres af første led. I denne henseende ligner bahuvrihikompsita determinativkomposita. Forskellen er (bla.), at hele sammensætningen er et adjektiv, men kan substantiveres.

  • bahu-vrīhi- ‘meget + ris → som har meget ris, rig på ris’
  • kaví-kratu- ‘seer-kraft → en der har kraft som en seer’
  • citrá+śravas-tama- ‘strålende + berømmelse+superlativ → med allermest strålende berømmelse’
  • mandrá-jihva- ‘glædende + tunge → med en tunge, der spreder glæde’

Dannelser med forleddet a(n)- ‘ikke-, u-’ regnes også som bahuvrihikomposita (AiGr. 2,1 §111a):

  • an-irá- ‘kraftløs’ (af an + irā f. ‘saft’; bøjes tematisk)
  • avātá- ‘vindløs’

Man kalder bahuvrihikomposita exocentriske, hvilket betyder at det de henviser til ikke er et hyponym (underbegreb) til det ene led. Feks. er kaví-kratu– ‘med kraft som en seer’ ikke en slags kraft, men en person, der har denne kraft. Mere om denne terminologi længere nede.

Bahuvrihikomposita har som hovedregel accent på første led:

  • sárvavīra– ‘med alle mænd; som har med alle mænd at gøre’
  • rā́ja-putra- ‘med konger som sønner’

Der er dog masser af undtagelser.

Nogle stammetyper mister typisk accenten, når de står som første led. Det gælder bl.a. oxytone i- og u-stammer, an- ‘ikke-, u-’, su– ‘god’, duṣ– ‘dårlig’, dvi– ‘to’ og tri- ‘tre’. Det er derfor vi regner med at ordet bahuvrīhi har accent på andet led – men vi ved det ikke, da det ikke findes i accentuerede tekster.

  • su-vī́ra- ‘med gode mænd’
  • su-prajā́- ‘med godt afkom’
  • a-janá– ‘hvor der ikker er mænd/mennesker’
  • an-irá- ‘uden læskende drik, tørstig, udmattet’
  • avātá- ‘vindløs’

Når andet led ender på en temavokal, tildtrækker denne hyppigt accenten:

  • su+upa-ā́yana– → sūpāyaná– ‘god+tilgang → let at gå til’
  • tri+ṣadhá-stha- → tri-ṣadhasthá- ‘med tre sæder’

Disse dannelser kaldes ofte possessivkomposita, hvilket er lettere misvisende, da der ikke nødvendigvis er tale om ejerskab:

  • aśva-pr̥ṣṭhá- ‘som rider på hesteryg’ (ikke ‘som har en hesteryg’)

Verbalrektionskomposita

Disse dannelser er adjektiviske nomina agentis og oversættes tit som participier, feks. vr̥tra-hán- ‘slangedræber; slangedræbende’.

I de mest almindelige type er andet led enten en verbalrod eller en tematisk stamme afledt af en verbalrod (feks. bhara- fra bhr̥-).

Det forekommer, at første led står i akkusativ, dvs. det forholder sig til andet led som et akkusativobjekt til et verbum. Derfor kaldes disse komposita også for verbalrektionskomposita (eller, lettere misvisende, verbale rektionskomposita). MacD s. 217 følger en tradition i indisk grammatik der kategoriserer dem som tatpuruṣa eller ‘afhængige determinativkomposita’. Her er det afgørende kriterium, at første leds rolle kan beskrives som en kasusform, hvilket i visse tilfælde også udtrykkes ved en kasusform.

Bemærk, at eftersom andet led kan tage et objekt i akkusativ, kan vi slutte, at det tilsyneladende er et (infinit) verbum, ikke et nomen. Eftersom hele sammensætningen ikke er et verbum, men et nomen, kan vi slutte at typen er exocentrisk. Mere om det neden for.

I en sjældnere type verbalrektionskomposita, som man kan sammenligne med eng. pickpocket, er første led deverbalt og andet led objekt bharád-vāja- ‘som tager sejrsprisen.’ Mere om dem andetsteds.

1. Rodkomposita

Scarlata 1999 kalder typen Wurzelkomposita ‘rodkomposita’, fordi 2. led er en verbalrod. Scarlata arbejder med to typer rodkomposita:

1. feminine nomina actionis. Rodnominer dannet direkte fra verbalroden uden noget suffiks er typisk feminine nomina actionis (de betegner den handling eller tilstand som verbalroden henviser til). Det gælder også, når de er afledt af en verbalrod, der har et præverbium, så typisk er rodkomposita med præverbium i første led feminine nomina actionis:

  • dhī- f. ‘tanke, forstand’
  • ā-dhī- f. ‘sorg, længsel’

På vedisk kunne man altså danne et feminint nomen actionis ud fra den usuffigerede verbalrod, med eller uden et tilhørende præverbium, på samme måde som vi kan danne neutrale nomina actionis ud fra verbalstammen med eller uden præfiks:  et hop, løb, spring, udløb, indtag, opråb.

Bemærk, at dansk op-råb og vedisk ā-dhī strengt taget ikke er nominalkomposita, men afledninger til præfigerede verber. I den henseende er betegnelsen rodkompositum misvisende.

Den anden type rodkomposita ligner ikke noget, vi har på dansk:

2.  nomina agentis (adjektiviske; oftest maskulinum). Denne type har tit et nomen eller et adverbium som første led, men kan også have et præverbium. Den klassificeres som nomen agentis, fordi den betegner en person, der udfører verbalhandlingen: en vr̥tra-hán- er en, der dræber (han) slangen (vr̥tra). Man oversætter den tit som et præsensparticipium – men bemærk, at dene type også kan have passiv betydning:

  • r̥tv-íj- ‘som ofrer rettidigt’
  • pari-bhū- ‘omkring + være = som er omkring, som omringer, omgiver’
  • go-pā́- ‘ko + beskytte = hyrde’
  • ratna-dhā́-tama- ‘gave + giv + superlativ = allermest gavegivende; gavmildest’
  • puro-bháj– ‘som bliver tildelt først’ (passiv)
  • prathama-jā- ‘først + føde’ ‘førstefødt’ (passiv)
  • agnī́dh– ‘ildtænder’, den præst der var ansvarlig for at tænde op i bålet

Slår man andet led af de ovenstående komposita op i ordbogen, vil man opdage, at hán-, íj-, pā́- og dhā́- slet ikke findes som selvstændige nominer. En ‘dræber’ hedder hantár-; ‘en der ofrer’ hedder yaṣṭár- (yaj+tar), ‘en beskytter’ hedder pātár-; ‘en, der anretter’ hedder dhātár-. bhū́- derimod findes som selvstændigt ord, men det er femininum og betyder ‘verdensrum’.

Om man synes, at et kompositum som vr̥trahán- er endocentrisk eller exocentrisk, afhænger af, om man mener, at andet led er et nomen agentis. Det er lidt svært at argumentere for, når der nu ikke findes et selvstændigt nomen agentis hán-.

Vi kan altså slutte, at disse dannelser er exocentriske, ligesom bahuvrihi-komposita. En dannelse som vr̥tra-hán- ‘vr̥tra-dræber’ betegner ikke en slags ‘hán-’, for hán– er bare en verbalrod og betyder ikke i sig selv ‘en dræber’. Hele sammensætningen skal nok forstås som et adjektiv. Faktisk er der forskere, der mener, at disse dannelser ér bahuvrihi, så vr̥tra-hán- betyder ‘som har vr̥tra-drab.’ 

2. Vājam-bhará-typen

Denne type har samme betydning som de netop nævnte rodkomposita. Dvs. andet led er deverbalt, og første led, som under visse omstændigheder kan stå i akkusativ, er typisk et adverbium eller objekt for andet led. De har tre særtræk:

  1. Accenten er på andet led
  2. Typen er tematisk
  3. Historisk er der ofte o-trin i roden
  • vājam-bhará- ‘sejrspris-tager’
  • agnim-inddhá- ‘ild-tænder’

Typen kendes især fra græsk, hvor vi kan se o-vokalen: ευφορός ‘som bærer godt’

Præpositionale rektionskomposita

Denne type består af en præposition og dens styrelse – her af navnet (styrelse=rektion). De fungerer som adjektiver og er derfor eksocentriske, ligesom bahuvrihi-komposita:

  • ánu-vrata– adj. ‘efter ønske’ (dvs. ikke en slags ønske, men noget som sker efter ønske)
  • ati-rātrá- adj. ‘som foregår om natten’ (rātrī f. ‘nat’)

Iterativkomposita

Iterativkomposita er ikke komposita i egentlig forstand, men blot gentagelse af det samme ord, for at udtrykke noget, der gentager sig. De kan bedst sammenlignes med udtryk som halvt-halvt eller halvtreds-halvtreds. Det er tit tidsangivelser – der er hele tre iterativkomposita, der betyder ‘hver dag’ eller ‘fra dag til dag’:

  • dyávi-dyavi (lokativ af dyáu– ‘dag’)
  • áhar-ahar (endelsesløs lokativ af áhar ‘dag’)
  • divé-dive (dativ af dyáu- ‘dag’ eller måske lokativ af en divá‑ m. a-st., der ellers betyder ‘himmel’)

Dvandva/kopulakomposita

Denne type komposita samler to (sommetider flere) begreber i ét ord. De er ikke at forveksles med feks. singer-songwriter eller digterpræst, der hver især betegner én person med to funktioner. Derimond kan de sammelnlignes med franske dannelser som cousins-cousines ‘fætre og kusiner’, copains-copines ‘venner og veninder’ eller dansk Østrig-Ungarn, Danmark-Norge. De er typisk substantiver:

  • mitrā-váruṇau (dualis!) ‘Mitra og Varuna’
  • mātárā-pitárā (dualis) ‘far og mor’
  • vrīhi-yavā (dualis; også i pl.) ‘ris og byg’
  • ahó-rātrāṇi (pl.) ‘dage og nætter’

Længere komposita er typiske for det senere sprog.  Monier-Williams har eksemplet deva-gandharva-mānuṣoraga-rakṣasās ‘guder, gandharvaer, mennesker, slanger og dæmoner’, og bahuvrīhi- kendes faktisk kun fra sammensætningen bahuvrīhiyava- ‘med megen ris og byg’, der er en sen dannelse.

En beslægtet type, hvor et enkelt ord forekommer i dualis, forudsætter vel denne type kompositum:

  • uṣásā (dualis af uṣás- morgenrøde ) ‘morgen- og aftenrøde’

Endo- og exocentriciitet

Inddelingen i endo- og exocentriske komposita stammer fra den indiske grammatik, men de indiske begreber er faktisk ikke lige til at oversætte til vestlig grammatik.

I den indiske grammatik  kaldes de endocentriske komposita for:

  • uttara-pada-artha-pradhāna-
    andet-ord-betydning-vigtigste element

Det ord er et bahuvrihi-kompositum, der henviser til, at sådanne ord har deres pradhāna- ‘vigtigste element’ i sammensætningens ‘andet’ (uttara) ord (pada-)’s betydning (artha).

I rāja-putrá- ‘kongesøn’ er putrá- således det vigtigste element, eller pradhāna-.

Bahuvrihikomposita derimod er anya-pada-artha-pradhāna-, hvilket betyder, at de har deres vigtigste element i et andet (anya) ords betydning.

I  rā́ja-putra- ‘hvis søn(ner) er konge(r)’ er det vigtigste ‘element’, eller pradhāna-, den mand, der bærer betegnelsen rā́ja-putra-.

I den vestlige grammatik  beskrives det overordnede led i et determinativkompositum som dets hoved, eller head. Man siger, at en form som havelåge er endocentrisk, hvilket er et forsøg på at oversætte uttara-pada-artha-pradhāna-, og at ordets ‘hoved’ er låge. Mange vestlige lingvister bruger begrebet bahuvrihi om dannelser som Rødhætte, grødhoved eller fladpande. De klassificerer disse ord som exocentriske og headless ‘hovedløse’, idet de ikke betegner hhv. hætter eller hoveder.

Det problematiske ved den vestlige tilgang er, at de indiske bahuvrihi-komposita for det første grundlæggende er adjektiver, og at de morfologisk adskiller sig fra determinativkomposita ved, at de har en anden accent. De såkaldte bahuvrihikomposita man peger på i vestlige sprog er substantiver og ligner i deres morfologi fuldstændig determinativkomposita. Og det er vel det, de er: determinativkomposita der bruges metonymisk.