Fra urie. til vedisk
Som udgangspunkt bevares de urie. labialer uforandrede i vedisk, dvs.:
- Urie. *p, *pʰ, *b, *bʰ > OIA *p, *pʰ, *b, *bʰ.
p
- pád– ‘fod’; gr. πούς, ποδός, ; lat. pēs, pedis, Gr. got. fotus ‘fod’ (m. u-st.) < gm. fōt-, hitt. pāt ~ pat- < urie. *pōd-/pod-/ped- (LIV s. 458)
- svápna- ‘søvn’ = da. søvn, ono. svefn
- saptá ‘syv’ gr. ἑπτά, got. sibun, lat. septem < *septḿ̥
- pári ‘omkring’ urie. *peri; jf. gr. πέρι, περί
- prá ‘foran, fremad’ urie. *pró; lat. prō, gr. πρό
- pac- ‘laver mad, koger, steger’; oksl pekǫ, lat. coquō (*kʷekʷ- assimileret fra *pekʷ-) lit. kepù (omstilling af *pekʷ til *kʷep) < *pekʷ- ← *kʷekʷ
- ph
- sphr̥ ‘støde fra sig’, 3pl. sphuranti; lat. spernō ‘støde fra sig’ < *spherh
b
Urie. *b var en ekstremt sjælden lyd, og det bedste eksempel i sanskrit er:
- bála- ‘kraft’; lat. dēbilis, russ. bolsjoj
- bh
- bhrā́tā ‘bror’ got. broþar
- bhárati 3sg. ‘bærer’ < urie. *bhere-ti-; jf. got. bairiþ, lat. ferō gr. φέρω
- bhū– ‘være’; lat. perfektum fūī
- bhā- ‘stråle, skinne’; gr. φαίνω ‘viser’ (*i̯e/o-præs. på nasalpræs.) < *bheh2
- vr̥ṣa-bhá– ‘tyr’, jf. samme suffiks i gr. ἔλα-φoς ‘hjort’
- śubh- ‘at skinne’; heraf śubhrá– (jf. arm sowrb), śúbha- af urie. *ḱeu̯bh-; usikker rod
- bhadrá- ‘lykkebringende’ *bhn̥dró- til rod bhand- ‘være lykkelig’ af uklar oprindelse
*bʰ har også refleksen h i sjældne tilfælde:
- grah- / grabh- < *gʰreb(h)-, jf. lit. grė́bti, gróbti ‘grave’
Synkrone regler
De følgende regler er aktive i vedisk.
Dissimilation af artikulationssted
En labial lyd bliver dental foran en anden labial. Denne form for dissimilation er særegen for labialer (jfr.: gam – jaganvā́n):
P → d / __ labial
áp– ‘vand’ inst.pl. adbhíṣ
Regressiv assimilation af stemthed før obstruenter
Regressiv assimilation af stemthed er ikke så vidtgående i intern sandhi, som det er i ekstern. Internt assimileres kun til en efterfølgende obstruent.
P → p / __ ustemt obstruent
- triṣṭúpsu ← triṣṭúbh-
- dípsati 3sg. desiderativ til √dabh
P → b / __ stemt obstruent
Mest relevant i eksempler med ustemt labial: /pd/, /pdh/, men det er nærmest umuligt at påvise sådanne grupper.
Bartholomaes lov
Bartholomaes lov er en vigtig undtagelse fra den generelle regel om regressiv assimilation, idet her er tale om progressiv assimilation af stemthed og aspiration:
bh + T → bDh
- stabdhá- to-prtc. ← sta(m)bh
- dabdhá to-prtc. ← da(m)bh ‘skade’
- ubdhám– to-prtc. ← ubh ‘binde’
- árabdha aor. medium sg. ← rabh ‘gribe’+ -ta
Bemærk, at i s-aoristen árabdha ← /a-rabh-s-ta/ er interkonsonantisk -s- gået tabt.
Virker Bartholomaes lov ved ustemte lyde? Nej, men det er svært at påvise, da kombinationen ph+ustemt obstruent kun forekommer sjældent eller aldrig, da rødder på ‑ph oftest er seṭ rødder:
- riph – riphitá-
- raph – raphitá-
Begge rødder betyder ‘at snerre’.
Grassmanns lov
Producerer b, der jo ellers er en sjælden lyd.
I reduplicerede verbalformer:
- bibhā́ya pf. af bhī ‘frygte’; < *bʰei̯h2, jf. oht. bibēn ‘bæve’; oksl. bojati sę
- babhā́va pf. af bhū ‘være’ *bʰu̯eh2 ‘vokse, opstå’
- bíbharti 3.impf.kl. ‘bærer’ *bʰer-
I rødder med to aspirerede lukkelyde:
- budh- ‘bemærke, være opmærksom, vågne’ < *bʰeu̯dʰ-
Aspiration throwback
Eksempler på aspiration throwback:
- bhotsyáti 3sg.fut til budh– ‘vågne, vække’
- uṣar-bhút, nom.sg. til uṣar-búdh- ‘som vågner ved daggry’
Ekstern sandhi
I udlyd realiseres alle labiale lukklyde som [p], hvis der følger en ustemt lyd, eller de står i absolut udlyd (også kaldet pausa)
- P → p / __ [-stemt]
- /triṣṭúbh #/ → triṣṭúp #
Foran en stemt lyd realiseres alle finale labiale lukkelyde som [b]:
- P → b / __ [+stemt]
- /triṣṭúbh gāyatrī́/ → triṣṭúb gāyatrī́
Foran en initial nasal realiseres alle finale labiale lukkelyde som [m]:
- P→ m / __ [nasal]
- /trikakúbh nivártat/ → trikakúṃ nivártat (trikakúbh ‘med tre spidser’)