Obstruenter

Oversigt

Fra urie. til vedisk

Urie. havde 18 lukkelyde, en sibilant of tre laryngaler, som ikke figurerer i nedenstående skema. De blev i indisk til 20 lukkelyde, tre sibilanter og en aspireret hæmmelyd.

 Urie. lukkelyde + s

→

Indiske obstruenter

h
kkhgghkkhggh
kw gwgwh
k̑ĝ ĝhcchjjhś
ṭṭhḍḍhṣ
tthddhstth d dhs
pphbbhpphbbh

Grøn = fonemet er den uforstyrrede refleks af det tilsvarende  indoeuropæiske fonem, dvs. det har bevaret det oprindelige artikulationssted/den opr. artikulationsmåde (dog har labiovelarerne mistet rundingen).

Blå = fonemet er enten den uforstyrrede refleks af et indoeuropæisk fonem (*k̑ > ś, *g̑ʰ > h), men har  fået nyt artikulationssted/ny artikulationsmåde, eller den er en betinget variant (idet *gʰ/*gʷʰ > h / __ {e, i}).

Rød = fonemet er opstået sekundært i indisk (for palatalernes vedkommende gælder, at *k/*kʷ > c/ __ {e, i}; *sk̑ > ch; for de retroflekse lydes vedkommende gælder bl.a. ruki-reglen og K̑ > Ṭ / __  dental).

De vigtigste forandringer fra indoeuropæisk til indisk kan opsummeres som følger (Klik på links for uddybning og nuancering).

Palataler

*k̑ > ś

  • śatám; lat. centum

*s + *k̑ > ch

  • gáchati < *gʷm̥-sk̑e-ti

*ĝh > h

  • háras < *gʷʰéros

– en palatal konsonant bliver retrofleks i stilling før en dental, der dernæst undergår regressiv assimilation af artikulationssted

ḰT > ṢṬ

  • iṣṭá- /ij-tá-/

Labiovelarer

Velarer

  • Palatalisering:
  • *k > c / *e, *i
  • *g > j / *e, *i
  • *gh > h / *e, *i
  • jh opstår sekundært; 1× i RV: jájjhatī ‘leende kvinde’; dialektal (middelindisk) form af jakṣ ‘le’ (henv. i Kobayashi s. 333).

Dentaler

  • En dental bliver retrofleks i stilling efter en retrofleks – progressiv assimilation: tíṣṭhati

D > Ṭ / [retrofleks] __

  • Ruki-reglen: /s/ bliver retroflekst efter alle andre lyde end labiale og dentale konsonanter samt vokalerne /a/, /ā/ og /l̥/.

Retroflekser

  • Opstår som sekundære reflekser af dentaler og palataler

Synkrone regler

Regressiv assimilation af stemthed

Inde i ordet assimileres en obstruent mht. til stemthed til en følgende obstruent. Den eneste undtagelse er Bartholomaes lov.

Grassmanns lov

Mange rødder har underliggende en aspireret lukkelyd både initialt og finalt, men den første af disse aspirationer svinder dissimilatorisk.

Bartholomaes lov

En stemt, aspireret lukkelyd bevirker progressiv assimilation af stemthed og aspiration, når den følges af en ustemt obstruent (lukkelyd eller sibilant). Reglen virkede i indoiransk og er stadig aktiv i vedisk. Her er grupper med finalt -s efterfølgende blevet ustemte og uaspirerede, så man ikke længere kan se, at Bartholomaes lov har virket her. Bevaret stemt s ses i avestisk:

  • av. diβžaidiiai inf. < *dhi-dhbh-s-e-, jf. ved. dípsati 3sg. desiderativ ← dabh ‘at bedrage’
  • pairii-aoγžā 2sg. inj. præs. ‘taler’ < *h₁e-h₁ugh-so iflg. LIV
  • Ungav. uruuāza < *u̯rādh-sa- ← uruuād, jf. ved. vrādh ‘glæde sig’
  • Ungav. uz-uuažat̰ aor. konj. akt. ~ vašata aor. konj. med.., jf. ved. vákṣat < *u̯eg̑hset

I avestisk falder de stemte aspirererede lukkelyde jo sammen med de stemte uaspirerede. Derfor holder reglen op med at applicere, og mens dens virkning stadig ses i oldavestisk, begynder der at dukke former op med regressiv assimilation af stemhed i ungavestisk (Hoffmann & Forsman s. 95).

  • oldav. aogədā ~ ungav. aoxta 3sg. inj. præs. *h₁e-h₁ugh-to ← *h₁eu̯ghiflg. LIV
  • ungav. basta ‘bundet’ ovf. ved. baddhá- *bhn̥dh-tó-
  • old- og ungav. vərəzda, jf. ved. vr̥ddhá- ‘vokset’

Bartholomæes lov optræder typisk, når en rod med udlydende -gh, -dh, -bh eller -h følges af et suffiks med initialt t- eller th-. ifm. suffiks på initialt s- får vi derimod aspiration throwback. Således feks. i præs. af duh:

 Sg.Du.Pl.
1.dóhmi duhvásduhmás
2.dhókṣi dugdhásdugdhá
3.dógdhidugdhásduhánti
1.duhéduhváheduhmáhe 
2.dhukṣéduhā́the dhugdhvé
3.dugdhé duhā́teduhaté

Roden dhā danner præsens efter klasse 3. Den svage stamme har formen dadh- < *dʰe-dʰ(h₁)- (med laryngaltab). Denne stamme udløser ikke Bartholomæs lov – i de relevant former optræder den som dhat– (med aspiration throwback):

Aktiv/parasmaipada
SingularisDualisPluralis
1.dádhāmidadhváḥdadhmás(i)
2.dádhāsidhat-tháḥdhat-thá
3.dádhātidhat-táḥdádhati
 Mediopassiv/ātmanepada
 SingularisDualisPluralis
1.dadhédadhváhedadhmáhe
2.dhat-sédádhāthe*dhaddhvé
3.dhat-tédádhāte*dádhate
Noter. På VedaWeb er dadhā́the og dadhā́te glosseret som præsens, men det lader til at være perfektum. Jeg går ud fra, at præsens har accent på reduplikationsstavelsen, men formerne er svære at finde.

Det må skyldes, at loven kun udløses af rodudlydende stemte aspirerede lyde. I dette paradigme er den stemte aspirerede derimod en rodinitial lyd.

Aspiration throwback

Som nævnt undergår en rod som urie. *dʰugʰ- Grassmanns lov og bliver til duh- i sanskrit. Når en sådan rod mister aspirationen, feks. foran suffiksalt -s- eller i udlyd, ser det ud, som om den initiale aspiration dukker op igen. Fænomenet omtales også  som aspiration throwback, med henvisning til den indiske tradition i følge hvilken aspirationen er blevet ‘kastet tilbage’.

Vi har allerede set nogle eksempler fra roden duh i det ovenstående. Disse og andre eksempler er:

  • 1. sg dóhmi, 2sg. dhókṣi, 3sg. dogdhi
  • ádhōk 3sg. impf. (jf. præs. dógdhi)
  • ádhukṣata aor.med.3.pl.medium
  • godhúk nom. sg. af go-dúh– ‘som malker køer’

Vi har også set eksempler fra præsensbøjningen af dhā:

  • dhatsé, dhatté osv.

Der ses eksempler på, at aspiration throwback ikke applicerer:

  • dhákṣant- ~ dakṣant s-aor.ptc. ← dah- ‘brænde’ < *dʰegʷʰ-
  • ághukṣat 3sg. sa-aorist ~ júgukṣati 3sg. desiderativ ← guh ‘at gemme’
  • dípsati 3sg. desiderativ ← dabh ‘at bedrage’, jf. av. diβžaidiiai inf. < *dʰi-dʰbʰ-s-e-

Kobayashi (2004: 2017: 334) foreslår, at sådanne former, dvs. uden aspiration throwback, er ældre og går tilbage til en tid, hvor sibilanter kunne være både stemte og aspirerede. “In the pre-Vedic stage of Old Indic, voicing and aspiration could presumably spread to /s/, which did not have prespecified values for these features then (Kobayashi 2004: 106ff.).”

Således:

  • dakṣant- (s < *zʰ)< *dagžʰ-ant- (Grassmann) ← IIr. *dʰagžʰ-ant- (Bartholomae) < urie. *dʰegʷʰ-s-ent-

Ekstern sandhi

De 22 obstruenter der går tilbage til indoeuropæiske lukkelyde neutraliseres finalt til fire. Denne reduktion af distinktionerne er et resultat af følgende processer:

  • Regressiv assimilation af stemthed, der betyder, at distinktionen mellem stemte og ustemte lyde ophæves; så er der kun 12 oppositioner tilbage.
  • Aspirerede obstruenter mister aspirationen og falder sammen med uaspirerede; hermed er der kun 6 oppositioner tilbage.
  • Palataler falder sammen med de retroflekse lukkelyde og, i nogle tilfælde, velarer; så er vi nede på fire oppositioner.
  • Hvert af disse fire arkifonemer har mindst tre allofoner: en stemt, en ustemt og en nasaleret. Dentalerne har derudover også en palatal og en lateral allofon, så samlet set kan man møde femten forskellige allofoner af de 22 lukkelyde.

I ekstern sandhi viser nogle af fonemerne deres oprindelige kvalitet. Således opfører c og h <*gʰ, *gʷʰ sig på samme måde som de velære lukkelyde de er opstået af; ś og h < *g̑ʰ bliver ligeledes lukkelyde.

Underliggende fonemerArkifonemAllofoner af arkifonemet
k, kh, g, gh, c, h (<*gʰ, *gʷʰ)Kk, g, ṅ
ś, j, h (< *g̑ʰ)Ṭ/Kṭ, ḍ, ṇ
ṭ, ṭh, ḍ, ḍh, (ṣ)
t, th, d, dhTt, d, n, l; c, j
p, ph, b, bh/P/ p, b, m

I absolut udlyd er der altså visse konsonanter, vi ikke finder:

  • Stemt hæmmelyd, idet /h/ falder sammen med ṭ og k
  • Sibilanter og likvider, idet /s/, /ṣ/ og /r/ → ḥ, og /ś/ → ṭ.
  • Palataler, idet de enten falder sammen med ṭ eller k. Det skyldes måske at palatalerne var affrikater (dvs. lyde der starter som lukkelyde og slutter som hæmmelyde), så de falder ind under reglen om, at sibilanter (som er hæmmelyde) ikke tolereres i udlyd.