-man- og -van-

Stammerne i denne klasse kan omtales som ‘komplekse’  n-stammer, idet de står i kontrast til mere simple stammer med suffikset an-/-n-

Funktion

De såkaldte man-stammer afspejler:

  • Urie. *men-stammer, der dannede neutrale nomina actionis
  • Urie. *mon-stammer, der danner animate adjektiver, muligvis afledt af neutrale *men-stammer

De såkaldte van-stammer afspejler:

  • Urie. *u̯en-stammer, tilsyneladende possessive afledninger til nominalstammer r̥tā́van- ‘sand’; śruṣṭi-van- ‘som giver medhør’
  • Adjektiviske/agentive afledninger til rødder: mádvan- ‘berusende’; bhūridā́van- ‘meget givende’

Bøjning

Macd. s. 69.

De komplekse n-stammer, som man-stammerne i skemaet nedenfor, har tre bøjningstyper.

  • áśman- repræsenterer en hyppig type, der er maskulin og har o-trin i suffikset i de stærke former
  • jéman- repræsenterer en sjældnere, adjektivisk type, der har refleksen af et urie. *e-trin i de stærke former.
  • kárman– repræsenterer en hyppig type, der er neutrum. Den har langvokal i én af sine tre nom./akk. former.

Alle tre typer bøjes ens i de svage kasus. Her er der den særhed, at suffikset lader til at være i fuldtrin i stilling efter en tung stavelse: dvs. tilsyneladende har vi en Sievers-agtig udvikling *-mn- > *-mn̥- > -man- efter tunge rødder.

‘Sten (m.m.)’ m.    ‘Sejrrig’ adj. ‘Handling’ n.
N áśmā jémā kárma
Akk áśmāṇam jémaṇam
V áśman jéman
I áśmaṇā jémaṇā kármaṇā
D áśmaṇe jémaṇe kármaṇe
G áśmaṇas jémaṇas kármaṇas
L áśman(i) jéman(i) kárman(i)
Dualis    
N/akk. áśmāṇā/-au jémaṇā/-au kármaṇī
I/D áśmabhyām jémabhyām kármabhyām
áśmaṇos jémaṇos kármaṇos
Pluralis    
N áśmāṇas jémaṇas kármāṇi
kármā
kárma
Akk áśmaṇas jémaṇas
I áśmabhis jémabhis kármabhis
D áśmabhyas jémabhyas kármabhyas
G áśmaṇām jémaṇām kármaṇām
L áśmasu jémasu kármasu

Instrumentalis singularis

I nogle stammer reduceres man-suffikset til enten -n- eller -m- før instrumentalisendelsen:

  • prathimán- → prathinā́
  • mahimán- → mahinā́
  • préman- ‘kærlighed’ → preṇā́
  • bhūmán- → bhūnā́
  • varimán→ variṇā́
  • drāghmán → drāghmā́
  • raśmán→ raśmā́

N. nom./akk. pluralis

Her forekommer tre konkurrerende endelser: -a, og -āni. Endelsen er unik for man-stammerne

Van– og var- stammer

Disse stammer har den særhed, at deres femininum dannes med devī-suffikset til en variant af suffikset, der udlyder på -r. 

Suffikset kan tilføjes samme stamme som i rodkomposita, dvs. med helt samme aflyd,  -t- efter rødder -i, -u, -r̥ og samme accent. Betydnignen er uændret

‘fed’ adj. m./f ‘fed’ adj n.    ‘fed’ adj. f.
N pī́vā pī́va* pī́varī
Akk pī́vānam pī́varīm
V pīvari
I pī́vnā pī́vnā pī́varyā
D pī́vne pī́vne pī́varyai
G pī́vnas pī́vnas pī́varyās
L pī́van(i) pī́van(i) pī́varyām
Dualis    
N/akk. pī́vānā/-au pī́vnī pī́varī
I/D pī́vabhyām pī́vabhyām pī́varībhyām
pī́vnos pī́vnos pī́varyos
Pluralis    
N pī́vānas pī́vāṇi
pī́vā
pī́va
pī́varīḥ
Akk pī́vnas   pī́varīs
I pī́vabhis pī́vabhis pī́varībhis
D pī́vabhyas pī́vabhyas pī́varībhyas
G pī́vnām pī́vnām pī́varīṇām?
L pī́vasu pī́vasu pī́varīṣu
Denne stamme er etymologisk identisk med gr. πῑ́ων, πίειρα, πῖον. 

Nom./akk. neutrum singularis

I an-stammerne mangler nom./akk. neutrum singularis. Det er fordi den slags stammer bøjes som heteroklitika. Her i van-stammerne dannes nom./akk. sg. med -a < *n̥, men der findes sprof af heteroklitisk bøjning:

Til pīvan- dannes n. nom./akk. sg. regelmæssige som pīva. I vedisk findes dog også en s-stamme pī́vas n. ‘fedt’, der svarer til gr. πῖαρ n. ‘fedt, talg’. Den menes at være udviklet af en tidligere form /pī́var/ → pīvaḥ → /pīvas/.

N. nom./akk. dualis

I dualis er der fuldtrin i suffikset ligesom i vokativen og lokativen, ikke langtrin som i de nom./akk. pluralis. Dette mønster er helt normalt i suffiksale stammer.

N. nom./akk. pluralis

Cantera (2001–2002).

Denne endelse er meget svær at rekonstruere. Samtidig er den meget vigtig, fordi det ser ud, som om n-stammernes måde at danne n. nom./akk. pluralis (se længere nede) har bredt sig til de vokaliske stammer.

Der er enighed om, at:

  • Bøjningsendelsen var *-h2. Den realiseres enten som *ə eller som i indoiransk.
  • Der findes både former med suffikset i langtrin og nultrin.
  • Former med langtrin antages at være opstået som følge af Szemerényis Lov, dvs. de skyldes en erstatningsforlængelse ifm. tab af den udlydende laryngal.
  • Former med både langtrin og udlydende -i må være sekundære, i hvert fald hvis man mener, at langtrinnet skyldes erstatningsforlængelse.
  • Mange forskere mener, at Szemerényis Lov kun virkede ved stammer på udlydende sonorant. Langtrin i andre typer rødder må så være analogisk fra sonorantrødder, særligt n-stammerne.

I de indoiranske n-stammer finder vi:

  • Uriir. *-ān > av. ‑ąn; ses ikke i vedisk. Vel af urie. *-ōn < *-onh2 med Szemerényis Lov – men modsat hvad der sker i nom.sg., bevares den udlydende sonorant. Har en parallel i s-stammerne i avestisk: manā̊ < *manās < *menōs < urie. *menos-h2?
  • Uriir. *-āni > ved. -āni, jf. Oav. afšmāni, Ungav. činmāni. Forekommer 166 gange i RV (Lanmann 538–540).
    Iflg. de fleste autoriteter er det det forudgående -ān + -i. Har en parallel i s-stammerne i ved. mánāṁsi (med anusvāra, som jeg mener er lydret).
    Germansk gjorde noget lignende: Urgerm. *-ōnō er tilsyneladende sammensat af urie. *‑ōn + *ah2
  • Uriir.  *‑a > ved. -a. Tilsyneladende singularis for pluralis. Forekommer 63 gange i RV (Lanmann 538–540).
  • Uriir. *‑ā > ved. . Forekommer kun i vedisk og kun i *man-stammerne (Lanmann 538–540; han bemærker at śīrṣā og áhā nok er a-stammer). Analyseres typisk som < urie. *-n̥h2, uden en forklaring på, hvorfor *men-stammerne skulle have nedarvet to forskellige endelser (*mōn og *mn̥h₂) fra urie.. Forekommer 27 gange i RV (Lanmann 538–540).

Bemærk, at hvis man mener, at Szemerényis Lov kun virker ved sonorantstammer, må man gå ud fra, at længden i feks. av. manā̊ < *manās er analogisk, feks. fra n-stammerne.

Samtidig skal man regne med at i’et i -āni er lånt fra stammer på obstruent, såsom nt-stammerne, hvor vi har -ānti ~ ‑anti < urie. *‑Vnth2, eller s-stammerne, hvor vi måske har haft *-āsi fra urie. *‑osh2.

Endelser lånt ind i andre bøjninger

Systemet med en tredobbelt endelse -a/-ā/-āni bredte sig analogisk til de vokaliske stammer.

I a-stammerne endte n.nom.akk. pluralis på < *-ah2. I analogi med n-stammerne indførtes nu den alternative endelse -āni, så n.nom.akk. pluralis nu har to former:  og -āni.

I i- og u- stammerne endte den nedarvede nom./akk.pl. neutrum på < *-ih2 og < *‑uh2. I disse stammer lyder nom./akk.pl. neutrum -i/-ī/-īni hhv. -u/-ū/-ūni. Endelsen -ūni er vel kopieret fra a-stammerne, mens variationen mellem -i og , ‑u og muligvis er opstået under samme de samme forhold som bevirkede -a og i n-stammerne.

Eksempler på brugen af de tre endelsestyper:

  • RV 3.30.13d índrasya kárma súkr̥tā purū́ṇi “Indras mange værker er velgjorte”
  • RV 1.148.2c juṣánta víśvāni asya kárma “de skal tage godt imod alle hans værker”
  • RV 9.88.4 índro ná yó mahā́ kármāṇi cákrir “som Indra, der har udført store gerninger”
  • RV 10.54.4a catvā́ri te asuryā̀ṇi nā́ma “fire er dine asuriske navne”
  • RV 5.3.10a bhū́ri nā́ma vándamāno dadhāti “når han roser dig giver han dig mange navne”
  • RV 1.123.12d bhadrā́ nā́ma váhamānā uṣā́saḥ “morgenrøderne … med mange lykkebringende navne”
  • RV 3.19.4 a bhū́rīṇi hí tvé dadhiré ánīkā “de har givet dig mange ansigter”
  • RV 7.19.4b bhū́rīṇi vr̥trā́ haryaśva haṁsi “mange modstandere slog du, du med de gyldne heste”
  • RV 1.164.5c duhánti ū́dhar diviyā́ni dhū́tayo “rysterne (= Marutterne, der ryster alting) malker de himmelske yvere”

Til en s-stamme som vácas- lyder  nom./akk.pl.n. vácāṃsi med en uforklaret nasal. Den indoeuropæiske forform har vel været *-os-h2, som muligvis kunne udvikle sig til både -ās og -āsi. Nogle forskere (feks. Jamison 1991) mener, at også denne form er dannet i analogi med det ovennævnte mønster. I nedenstående skema skulle en proportionel analogi altså give x = -āṃsi:

-āni
-i -īni
-u -ūni
-ās -āsi ➝ X

Men er det nu også logisk … ?

Oprindelse

Kroonen (2013, kapitel 2)

De urie. animate n-stammer er mestendels amfidynamiske (som gr.  δαίμων ‘gud(inde)’), dvs. de:

  • havde ō/o-trin i suffikset > indoiransk ā i de stærke kasus
  • havde nultrin i suffikset i de svage kasus
  • Havde accentflytning  fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)

Der findes dog også ganske få hysterodynamiske (som gr. ποιμήν ‘hyrde’); dvs. de

  • havde ē/e-trin i suffikset > indoiransk ā/ă i de stærke kasus
  • havde nultrin i suffikset i urienoduropæisk
  • Havde accentflytning  fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)

De neutrale n-stammer derimod lader til at have være proterodynamiske, idet de:

  • typisk har accent på roden
  • har nultrin i suffikset i nom./akk.sg.
  • har e-trin i suffikset de svage kasus (bem. at nom./akk. dualis er svag i neutrum!)
  • har ō-trin i suffikset i nom./akk. pluralis
Urie. (PD) ‘gerning’ n.
N/Akk *-n̥ kárma
I *-en-eh1 kármaṇā
D *-en-ei̯ kármaṇe
G *-en-os kármanas
L *-en(-i) kárman(i)
Dualis  
N/akk. *-en-ih1 sádmanī
G/L *-en-? sádmanos
Pluralis  
N *-ōn-h2
*-n̥-h2 #V
*-n̥-h2 #C
kármāṇi
kárma
sádmā
I *-n̥-bʰis kármabhis
G *-n-(h)om dhármaṇām
L *-n̥-su kármasu