Oversigt
Fra urie. til vedisk
- *n > n
- *nā, akk.sg. náram etc. gr. ἀνήρ
- *n̥ > a(n)
- a(n)- (jf. an-apnás ‘besiddelsesløs’ over for a-pád- ‘fodløs’); lat. in-, gr. ά(ν)-; got. un- (jf. unsels ‘ond’ (da. ussel) *un-sēli- ‘ulykkelig’)
- tanú- adj. ‘tynd’; germ. *þunnu- , ono. þunnr; lat. tenuis, gr. ταναός ‘udstrakt’ < *tn̥h-ú-.
*n̥R > anR
- ta-tanvás – < *te-tn̥-u̯ós- ppp. af tan- ‘strække’ √ten(h)
- manyate < *mn̥-i̯e-toi̯
*n̥HC> āC
- jani ‘føde, avle’; jātá- < *g̑n̥h₁-tó-; jā́yate ‘bliver født’ < *g̑n̥h₁-i̯e-toi̯
- sani ‘opnå’; gó-ṣāti ‘opnåelse af køer’ <*gʷou̯-sn̥h-ti-
Synkrone regler
/n/ assimileres artikulatorisk i stilling før/efter en palatal lukkelyd.
n → ñ / palatal lukkelyd
- /yaj-nas/ → yajñáḥ
- /yu-n-janti/ → yuñjánti
Reglen gælder ikke i stilling før /ś/: aśnōti
n → ṁ / __ ś, ṣ, s, h
Som nævnt på siden om nasaler realiseres både n og m som anusvāra i stilling før sibilant eller h. Eksempler med /n/ er feks.
- han ‘slå’ – des. jíghāṁsati ‘ønsker at slå’
- van ‘begære’ → s-aor. konj. vaṃsat
- man ‘tænke’ s-aor. medium 1sg. inj. maṃsi
Retroflektering
Kobayashi s. 146.
I vedisk bevirker et forudgående r, r̥, r̥̄, eller ṣ, at n bliver retroflekst ṇ, i en stilling, som Macd. s. 43 fremstiller på følgende måde:
Sagt på en anden måde: Ligesom i tilfældet med ruki-reglen er her tale om en foregribende assimilation/koartiklation, der dog blokeres af visse fonemer. Hovedreglen er, at r, r̥, r̥̄, eller ṣ bevirker retroflektering af efterfølgende n i samme ord:
n → ṇ / r, r̥, r̥̄, ṣ … __
- pūrṇ́á- adj. ‘fuld’
- íriṇa- n. ‘fordybning i jorden til terningespil; en såkaldt saltsænkning (i ørkenen)’
- pitr̥̄ṇā́m gen.pl. af pitár- m. ‘far’
- rayīṇām gen.pl. af rayí- m. ‘rigdom’
- krámaṇa- n. ‘trin’
- rāmāyaṇa- n. ‘Rāmas (og Sitas) gang’ – et digt
- brahmaṇyā́– f. ‘hengivenhed’
- gr̥bhṇā́ti ‘griber’ (nasalpræsens)
- tr̥ṣṇáj- adj. ‘tørstig’
- śīrṣā́ṇi nom./akk.pl. af śīrṣan ‘hoved’
- r̥ghāyámāṇa- med.ptc. (denom.) ‘skælvende’
De to undtagelser er, at reglen blokeres af:
- en mellemstående koronal (dental, retrofleks eller palatal) konsonant (undtagen y, jf. rayīṇām)
– rā́jānas nom.pl. af rājan m. ‘konge
– praláyana- n. ‘en seng’ (AV)
– próthamāna- med.ptc. til pruth ‘at snuse’
- regressiv assimilation til en umiddelbart efterfølgende obstruent eller udlyd:
– randh ‘at underkaste’
– bháranti 3sg.prs., jf. bháramāṇa-, medialt ptc. af samme rod.
– vajrín, vok.sg. af vajrī́, gen. vajríṇaḥ
– bráhman, nom./akk. sg. ‘bøn’, jf. instr.sg. bráhmaṇā
Der findes en del mærkelige undtagelser til reglen. Feks. virker den i akk. sg. vr̥traháṇam, men ikke i oblikke former af samme stamme, som inst. sg. vr̥traghnā́.
Ekstern sandhi: finalt /n/ og /nt/
De vigtigste sandhiregler for finalt /n/ er:
- Sanskrit kun tillader kun én konsonant i udlyd: C → Ø / C__#. Derfor gælder de samme sandhiregler for finalt /n/ og /nt/.
- En nasal realiseres som halvvokalen anusvāra i stilling før sibilant: N → ṁ / __ s. Derfor behandles finalt /ns/ under ekstern sandhi af hhv. /s/ og /ṣ/.
- I stilling mellem kortvokal og initial vokal gemineres /n/ til nn
- Dentaler, inklusive /n/, assimileres artikulatorisk til efterfølgende palatal og til /l/
Finalt /n/ og /nt/
- vajrin, vok. sg. af vajrín- (nom.sg. vajrī́)
- rājan, vok.sg. af rājan- (nom.sg. rā́jā)
- áhan, lok.sg. af áhar
- ūdhan, lok.sg. af ūdhar
- asmin, lok. sg. m. af ayám, iyám, idám, dem. pron.
- kásmin, lok. sg. m. af ká- interrog. pron.
- yásmin, lok. sg. m. af yá-. rel. pron.
- /áhant ##/ → áhan, cit.form af 3sg. impf. præt.
- /br̥hant##/ → br̥han, cit. form af vok. sg. m. til br̥hant-
Finalt /n/ og /nt/ før vokal
Finalt /n/ og /nt/ gemineres i stilling efter kortvokal. Her er måske tale om generalisering af en erstatningsforlængelse i forbindelse med nt → n / __#, et fænomen der så har bredt sig til former med /n/.
/V̆n # V/ → V̆nn V
- /áhan āyájante/ → áhann āyájante
- /rā́jan énāṁsi/ → rā́jann + énāṁsi
- /asmin r̥njate/ → asminn r̥ñjate
- /kásmin asi/ → kásminn asi
- /vājin avamā́rjanāni/ → vājinn avamā́rjanāni
- /ahant ahim/ → ahann ahim
- /ārant r̥tū́nr/ → ārann r̥tū́m̐r
- /br̥hant asi/ → br̥hann asi
Finalt /n(t)/ før konsonant
I modsætning til /m/ bevarer /n/ sit artikulationssted før alle andre lyde end palataler. Det betyder bla. at /n/ ikke realiseres som anusvāra i udlyd.
- /asmín maghavan/ → asmín maghavan
- /yásmin víśvāni/ → yásmin víśvāni
- /dhárman súvar/ → dhárman súvaḥ
- /maghavan kā́mam/ → maghavan kā́mam
- /tákṣant pitŕ̥bhyām/ → tákṣan pitŕ̥bhyām
Som alle andre dentaler assimileres finalt /n/ til en initial palatal og til /l/ (således også /m/, der dog også kan realiseres som anusvāra i denne kontekst):
/n/ → ñ / __ palatal
- /vajrin cíketasi/ → vajriñ cíketasi
- /maghavan śárma/ → maghavañ chárma (med ś- → ch-)
- /vajrin śnathihi/ → vajriñ chnathihi (med ś- → ch-)
- /agant janayáupanas/ → agañ janayópanaḥ
I lighed med /m/ assimileres /n/ i udlyd til efterfølgende /l/:
/Vn # l/ → Vlm̐ l
Denne regel fremgår ikke klart af de forskellige udgaver, der gengiver sekvensen ‑n l- forskelligt og i nogle tilfælde fejlagtigt. I følge Detlef Eichler (personligt) stipulerer Ṛgveda Prātiśākhya 4.8 helt klart, at tathā nakāra udaye lakāre “।। “på samme måde med /n/ (dvs. den bliver til den tilsvarende nasale halvvokal), når der følger et /l/.
Der er kun et eksempel (eksempler der ligner har finalt /ns/ eller /m/):
- RV 9.113.7 /yásmin lauke/ → yasmilm̐ loke
Dette eksempel gengives forskelligt, både i devanāgarī og transskription, i de forskellige udgaver. VedaWeb skriver feks. yásmim̐ loké. hvilket må være forkert. Det skyldes formentlig et problem med devanāgarī-tegnet for denne sekvens (Eichler, som har lavet den udgave der bruges på VedaWeb, skrev oprindeligt यस्मिँ॑ल्लो॒के men har rettet til यस्मि॑ल्ँलो॒के).
Finalt /ns/
Det lader til, at finalt /ns/ var sent til at undergå forenkling til /n/. Det skyldes vel nasalens realisering som anusvāra, et halvvokalisk element. Eftersom vi stadig ser spor af bevaret /ns/ i udlyd, behandles denne sekvens to steder:
- Finalt /ans/ og /āns/ behandles under ekstern sandhi af /s/
- Finalt /īns/, /ūns/ og /r̥̄ns/ behandles under ekstern sandhi af /ṣ/