/n/

Oversigt

Fra urie. til vedisk

  • *n > n
  • *nā, akk.sg. náram etc. gr. ἀνήρ
  • *n̥ > a(n)
  • a(n)- (jf. an-apnás ‘besiddelsesløs’ over for a-pád- ‘fodløs’); lat. in-, gr. ά(ν)-; got. un- (jf. unsels ‘ond’ (da. ussel) *un-sēli- ‘ulykkelig’)
  • tanú- adj. ‘tynd’; germ. *þunnu- , ono. þunnr; lat. tenuis, gr. ταναός ‘udstrakt’ < *tn̥h-ú-.

*n̥R > anR

  • ta-tanvás – < *te-tn̥-u̯ós- ppp. af tan- ‘strække’ √ten(h)
  • manyate < *mn̥-i̯e-toi̯

*n̥HC> āC

  • jani ‘føde, avle’; jātá- < *g̑n̥h₁-tó-; jā́yate ‘bliver født’ < *g̑n̥h₁-i̯e-toi̯
  • sani ‘opnå’; gó-ṣāti ‘opnåelse af køer’ <*gʷou̯-sn̥h-ti-

Synkrone regler

/n/ assimileres artikulatorisk i stilling før/efter en palatal lukkelyd.

n → ñ / palatal lukkelyd

  • /yaj-nas/ → yajñáḥ
  • /yu-n-janti/ → yuñjánti

Reglen gælder ikke i stilling før /ś/: aśnōti

n → ṁ / __ ś, ṣ, s, h

Som nævnt på siden om nasaler realiseres både n og m som anusvāra i stilling før sibilant eller h. Eksempler med /n/ er feks.

  • han ‘slå’ – des. jíghāṁsati ‘ønsker at slå’
  • van ‘begære’ → s-aor. konj. vaṃsat
  • man ‘tænke’ s-aor. medium 1sg. inj. maṃsi

Retroflektering

Kobayashi s. 146.
I vedisk bevirker et forudgående r, r̥, r̥̄, eller ṣ, at n bliver retroflekst ṇ, i en stilling, som Macd. s. 43 fremstiller på følgende måde:

Sagt på en anden måde: Ligesom i tilfældet med ruki-reglen er her tale om en foregribende assimilation/koartiklation, der dog blokeres af visse fonemer. Hovedreglen er, at r, r̥, r̥̄, eller ṣ bevirker retroflektering af efterfølgende n i samme ord:

n → ṇ / r, r̥, r̥̄, ṣ … __

  • pūrṇ́á- adj. ‘fuld’
  • íriṇa- n. ‘fordybning i jorden til terningespil; en såkaldt saltsænkning (i ørkenen)’
  • pitr̥̄ṇā́m gen.pl. af pitár- m. ‘far’
  • rayīṇām gen.pl. af rayí- m. ‘rigdom’
  • krámaṇa- n. ‘trin’
  • rāmāyaṇa- n. ‘Rāmas (og Sitas) gang’ – et digt
  • brahmaṇyā́– f. ‘hengivenhed’
  • gr̥bhṇā́ti ‘griber’ (nasalpræsens)
  • tr̥ṣṇáj- adj. ‘tørstig’
  • śīrṣā́ṇi nom./akk.pl. af śīrṣan ‘hoved’
  • r̥ghāyámāṇa- med.ptc. (denom.) ‘skælvende’

De to undtagelser er, at reglen blokeres af:

  1. en mellemstående koronal (dental, retrofleks eller palatal) konsonant (undtagen y, jf. rayīṇām)

    – rā́jānas nom.pl. af rājan m. ‘konge
    – praláyana- n. ‘en seng’ (AV)
    – próthamāna- med.ptc. til pruth ‘at snuse’
  1. regressiv assimilation til en umiddelbart efterfølgende obstruent eller udlyd:

– randh ‘at underkaste’
– bháranti 3sg.prs., jf. bháramāṇa-, medialt ptc. af samme rod.
– vajrín, vok.sg. af vajrī́, gen. vajríṇaḥ
– bráhman, nom./akk. sg. ‘bøn’, jf. instr.sg. bráhmaṇā

Der findes en del mærkelige undtagelser til reglen. Feks. virker den i akk. sg. vr̥traháṇam, men ikke i oblikke former af samme stamme, som inst. sg. vr̥traghnā́.

Ekstern sandhi: finalt /n/ og /nt/

De vigtigste sandhiregler for finalt /n/ er:

  • Sanskrit kun tillader kun én konsonant i udlyd: C → Ø / C__#. Derfor gælder de samme sandhiregler for finalt /n/ og /nt/.
  • En nasal realiseres som halvvokalen anusvāra i stilling før sibilant: N → ṁ / __ s. Derfor behandles finalt /ns/ under ekstern sandhi af hhv. /s/ og /ṣ/.
  • I stilling mellem kortvokal og initial vokal gemineres /n/ til nn
  • Dentaler, inklusive /n/, assimileres artikulatorisk til efterfølgende palatal og til /l/

Finalt /n/ og /nt/

  • vajrin, vok. sg. af vajrín- (nom.sg. vajrī́)
  • rājan, vok.sg. af rājan- (nom.sg. rā́jā)
  • áhan, lok.sg. af áhar 
  • ūdhan, lok.sg. af ūdhar
  • asmin, lok. sg. m. af ayám, iyám, idám, dem. pron.
  • kásmin, lok. sg. m. af ká- interrog. pron.
  • yásmin, lok. sg. m. af yá-. rel. pron.
  • /áhant ##/ → áhan, cit.form af 3sg. impf. præt.
  • /br̥hant##/ → br̥han, cit. form af vok. sg. m. til br̥hant-

Finalt /n/ og /nt/ før vokal

Finalt /n/ og /nt/ gemineres i stilling efter kortvokal. Her er måske tale om generalisering af en erstatningsforlængelse i forbindelse med nt → n / __#, et fænomen der så har bredt sig til former med /n/.

/V̆n # V/ → V̆nn V

  • /áhan āyájante/ → áhann āyájante
  • /rā́jan énāṁsi/ → rā́jann + énāṁsi
  • /asmin r̥njate/ → asminn r̥ñjate
  • /kásmin asi/ → kásminn asi 
  • /vājin avamā́rjanāni/ → vājinn avamā́rjanāni
  • /ahant ahim/ → ahann ahim
  • /ārant r̥tū́nr/ → ārann r̥tū́m̐r
  • /br̥hant asi/ → br̥hann asi

Finalt /n(t)/ før konsonant

I modsætning til /m/ bevarer /n/ sit artikulationssted før alle andre lyde end palataler. Det betyder bla. at /n/ ikke realiseres som anusvāra i udlyd.

  • /asmín maghavan/ → asmín maghavan
  • /yásmin víśvāni/ → yásmin víśvāni
  • /dhárman súvar/ → dhárman súvaḥ
  • /maghavan kā́mam/ → maghavan kā́mam
  • /tákṣant pitŕ̥bhyām/ → tákṣan pitŕ̥bhyām

Som alle andre dentaler assimileres finalt /n/ til en initial palatal og til /l/ (således også /m/, der dog også kan realiseres som anusvāra i denne kontekst):

/n/ → ñ / __ palatal

  • /vajrin cíketasi/ → vajriñ cíketasi
  • /maghavan śárma/ → maghavañ chárma (med ś- → ch-)
  • /vajrin śnathihi/ → vajriñ chnathihi (med ś- → ch-)
  • /agant janayáupanas/ → agañ janayópanaḥ

I lighed med /m/ assimileres /n/ i udlyd til efterfølgende /l/:

/Vn # l/ → Vlm̐ l

Denne regel fremgår ikke klart af de forskellige udgaver, der gengiver sekvensen ‑n l- forskelligt og i nogle tilfælde fejlagtigt. I følge Detlef Eichler (personligt) stipulerer Ṛgveda Prātiśākhya 4.8 helt klart, at tathā nakāra udaye lakāre “।। “på samme måde med /n/ (dvs. den bliver til den tilsvarende nasale halvvokal), når der følger et /l/.

Der er kun et eksempel (eksempler der ligner har finalt /ns/ eller /m/):

  • RV 9.113.7 /yásmin lauke/ → yasmilm̐ loke

Dette eksempel gengives forskelligt, både i devanāgarī og transskription, i de forskellige udgaver. VedaWeb skriver feks. yásmim̐ loké. hvilket må være forkert. Det skyldes formentlig et problem med devanāgarī-tegnet for denne sekvens (Eichler, som har lavet den udgave der bruges på VedaWeb, skrev oprindeligt यस्मिँ॑ल्लो॒के men har rettet til यस्मि॑ल्ँलो॒के).

Finalt /ns/

Det lader til, at finalt /ns/ var sent til at undergå forenkling til /n/. Det skyldes vel nasalens realisering som anusvāra, et halvvokalisk element. Eftersom vi stadig ser spor af bevaret /ns/ i udlyd, behandles denne sekvens to steder:

→ Videre til m

← Tilbage til nasaler