Denne bøjningsklasse består dels af stammer med suffikset -ān-/-an-/-n- og stammer med ‑man-/-mn-/-ma-.
.
Funktion
De ‘simple’ n-stammer, dvs dem med -ān-/-an-/-n-, afspejler forskellige urie. typer:
- Dannelser med det såkaldte hoffmann-suffiks, urie. *h₃on(H) , der havde possessiv semantik
- Individualiserende dannelser med et suffiks *-on-/-en-/-n-
- Nomina agentis afledt af verber
De såkaldte man-stammer afspejler:
- Urie. *men-stammer, der dannede neutrale nomina actionis
- Urie. *mon-stammer, der danner animate adjektiver, muligvis afledt af neutrale *men-stammer
Bøjning
Macd. s. 68: rā́jan-
Macd. s. 69: en man-stamme:
Instrumentalis singularis
I nogle stammer reduceres man-suffikset til enten -n- eller -m- før instrumentalisendelsen:
- prathimán- → prathinā́
- mahimán- → mahinā́
- préman- ‘kærlighed’ → preṇā́
- bhūmán- → bhūnā́
- varimán→ variṇā́
- drāghmán → drāghmā́
- raśmán– → raśmā́
N. nom./akk. dualis
Har fuldtrin i suffikset ligesom vokativen og lokativen, ikke langtrin som i de andre stærke kasus. Dette mønster er helt normalt i suffiksale stammer.
N. nom./akk. pluralis
Cantera (2001–2002).
Denne endelse er meget svær at rekonstruere. Samtidig er den meget vigtig, fordi det ser ud som om n-stammernes måde at danne n. nom./akk. pluralis (se længere nede) har bredt sig til de vokaliske stammer.
Der er enighed om, at:
- Bøjningsendelsen var *-h2. Den realiseres enten som *–ə eller som -Ø i indoiransk.
- Der findes både former med suffikset i langtrin og nultrin.
- Former med langtrin antages at være opstået som følge af Szemerényis Lov, dvs. de skyldes en erstatningsforlængelse i fbm. tab af den udlydende laryngal.
- Former med både langtrin og udlydende -i må være sekundære, i hvert fald hvis man mener at langtrinnet skyldes erstatningsforlængelse.
- Mange forskere mener, at Szemerényis Lov kun virkede ved stammer på udlydende sonorant. Langtrin i andre typer rødder må så være analogisk fra sonorantrødder, særligt n-stammerne.
I de indoiranske n-stammer finder vi:
- Uriir. *-ān > av. ‑ąn. Vel af urie. *-ōn < *-onh2 med Szemerényis Lov – men modsat hvad der sker i nom.sg., bevares den udydende sonorant. Har en parallel i s-stammerne i avestisk: manā̊ < *manās < *menōs < urie. *menos-h2?
- Uriir. *-āni > ved. -āni, jf. Oav. afšmāni, Ungav. činmāni. Forekommer 166 gange i RV (Lanmann 538–540).
Iflg. de fleste autoriteter er det det forudgående -ān + -i. Har en parallel i s-stammerne i ved. mánāṃsi (med uforklaret nasal).
Germansk gjorde noget lignende: Urgerm. *-ōnō er tilsyneladende sammensat af urie. *‑ōn + *ah2 - Uriir. *‑a > ved. -a. Tilsyneladende singularis for pluralis. Forekommer 63 gange i RV (Lanmann 538–540).
- Uriir. *‑ā > ved. -ā. Forekommer kun i vedisk og kun i *man-stammerne (Lanmann 538–540). Analyseres typisk som < urie. *-n̥h2, uden en forklaring på, hvorfor *men-stammerne skulle have nedarvet to forksellige endelser fra urie.. Forekommer 27 gange i RV (Lanmann 538–540).
Bemærk, at hvis man mener at Szemerényis Lov kun virker ved sonorantstammer må man gå ud fra, at længden i feks. av. manā̊ < *manās er analogisk, feks. fra n-stammerne.
Samtidig skal man regne med at i’et i -āni er lånt fra stammer på obstruent, såsom nt-stammerne, hvor vi har -ānti ~ –anti < urie. *‑Vnth2, eller s-stammerne, hvor vi måske har haft *-āsi fra urie. *‑osh2.
Endelser lånt ind i andre bøjninger
Systemet med en tredobbelt endelse -a/-ā/-āni bredte sig analogisk til de vokaliske stammer.
I a-stammerne endte n.nom.akk. pluralis på -ā < *-ah2. I analogi med n-stammerne indførtes nu den alternative endelse -āni, så n.nom.akk. pluralis nu har to former: -ā og -āni.
I i- og u- stammerne endte den nedarvede nom./akk.pl. neutrum på -ī < *-ih2 og -ū < *‑uh2. I disse stammer lyder nom./akk.pl. neutrum -i/-ī/-īni hhv. -u/-ū/-ūni. Endelsen -ūni er vel kopieret fra a-stammerne, mens variationen mellem -i og -ī, ‑u og -ū muligvis er opstået under samme de samme forhold som bevirkede -a og -ā i n-stammerne.
Eksempler på brugen af de tre endelsestyper:
- RV 3.30.13d índrasya kárma súkr̥tā purū́ṇi “Indras mange værker er velgjorte”
- RV 1.148.2c juṣánta víśvāni asya kárma “de skal tage godt imod alle hans værker”
- RV 9.88.4 índro ná yó mahā́ kármāṇi cákrir “som Indra, der har udført store gerninger”
- RV 10.54.4a catvā́ri te asuryā̀ṇi nā́ma “fire er dine asuriske navne”
- RV 5.3.10a bhū́ri nā́ma vándamāno dadhāti “når han roser dig giver han dig mange navne”
- RV 1.123.12d bhadrā́ nā́ma váhamānā uṣā́saḥ “morgenrøderne … med mange lykkebringende navne”
- RV 3.19.4 a bhū́rīṇi hí tvé dadhiré ánīkā “de har givet dig mange ansigter”
- RV 7.19.4b bhū́rīṇi vr̥trā́ haryaśva haṁsi “mange modstandere slog du, du med de gyldne heste”
- RV 1.164.5c duhánti ū́dhar diviyā́ni dhū́tayo “rysterne (= Marutterne, der ryster alting) malker de himmelske yvere”
Til en s-stamme som vácas- lyder nom./akk.pl.n. vácāṃsi med en uforklaret nasal. Den indoeuropæiske forform har vel været *-os-h2, som muligvis kunne udvikle sig til både -ās og -āsi. Nogle forskere (feks. Jamison 1991) mener, at også denne form er dannet i analogi med det ovennævnte mønster. I nedenstående skema skulle en proportionel analogi altså give x = -āṃsi:
| -a | -ā | -āni |
| -i | -ī | -īni |
| -u | -ū | -ūni |
| ÷ | -ās | -āsi ➝ X |
Men er det nu også logisk … ?
Oprindelse
Kroonen (2013, kapitel 2)
De animate n-stammer er mestendels amfidynamiske (som gr. δαίμων ‘gud(inde)’), dvs. de:
- havde ō/o-trin i suffikset > indoiransk ā i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i de svage kasus
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
Der findes dog også ganske få hysterodynamiske (som gr. ποιμήν ‘hyrde’); dvs. de
- havde ē/e-trin i suffikset > indoiransk ā/ă i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i urienoduropæisk
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
| Urie. (AD) | ‘konge’ m. | Urie. (HD) | ‘tyr’ m. | |
| N | *-ō | rā́jā | *-ē | ukṣā́ |
| Akk | *-on-m̥ | rā́jānam | *-en-m̥ | ukṣā̆́ṇam |
| V | *-on | rā́jan | *-en | ukṣan |
| I | *-n-eh1 | rā́jñā | *-n-eh1 | |
| D | *-n-ei̯ | rā́jñe | *-n-ei̯ | |
| G | *-n-os | rā́jñas | *-n-os | ukṣnás |
| L | *-en(-i) | rā́jan(i) | *-en(-i) | |
| Dualis | ||||
| N/akk. | *-n-oe? | rā́jānā/-au | *-n-oe? | |
| I/D | *-n̥-bʰio… | rā́jabhyām | *-n̥-bʰio… | |
| *-n-? | rā́jños | *-n-? | ||
| Pluralis | ||||
| N | *-on-es | rā́jānas | *-en-es | ukṣáṇas |
| Akk | *-n-n̥s | rā́jñas | *-n-n̥s | |
| I | *-n̥-bʰis | rā́jabhis | *-n̥-bʰis | ukṣábhis |
| D | *-n-bʰi̯os | rā́jabhyas | *-n-bʰi̯os | |
| G | *-n-(h)om | rā́jñām | *-n-(h)om | |
| L | *-n̥-su | rā́jasu | *-n̥-su |
De neutrale n-stammer derimod lader til at have være proterodynamiske, idet de:
- typisk har accent på roden
- har nultrin i suffikset i nom./akk.sg.
- har e-trin i suffikset de svage kasus (bem. at nom./akk. dualis er svag i neutrum!)
- har ō-trin i suffikset i nom./akk. pluralis
| Urie. (PD) | ‘gerning’ n. | |
| N/Akk | *-n̥ | kárma |
| I | *-en-eh1 | kármaṇā |
| D | *-en-ei̯ | kármaṇe |
| G | *-en-os | kármanas |
| L | *-en(-i) | kárman(i) |
| Dualis | ||
| N/akk. | *-en-ih1 | sádmanī |
| G/L | *-en-? | sádmanos |
| Pluralis | ||
| N | *-ōn-h2 *-n̥-h2 #V *-n̥-h2 #C | kármāṇi kárma sádmā |
| I | *-n̥-bʰis | kármabhis |
| G | *-n-(h)om | dhármaṇām |
| L | *-n̥-su | kármasu |