Denne bøjningsklasse består af stammer med suffikset -ān-/-an-/-n-. De omtales som ‘simple’ n-stammer, idet de står i kontrast til stammer med suffikserne ‑man-/-mn-/-ma- og ‑van-/-vn-/-va-, dvs. stamme med strukturen CVn.
Funktion
De ‘simple’ n-stammer afspejler forskellige urie. typer:
- Dannelser med det såkaldte hoffmann-suffiks, urie. *h₃on(H), der havde possessiv semantik:
– Ved. yúvā, akk.sg. yúvānam ‘ung’ < *h₂i̯u-h₃on- ‘som har livskraft (*h₂oi̯-u-)’ - Individualiserende dannelser med et suffiks *-on-/-en-/-n- (vist ikkem særlig tydeligt i indisk).
- Nomina agentis
– pratidīv-an- ‘modspiller’
– skr. tákṣan- , gr. τέκτων, arm. hiwsn ‘tømrer’ < *tetk̑-ō(n)
– skr. rā́jan- ‘konge’ < *h3réĝō(n)
Denne funktion er nedarvet, men er sjælden i vedisk. Eksempler fra andre sprog:
– av. spasan– ‘spion’
– got. un-witan– ‘uvidende’
– lat. bibō ‘drukkenbolt’
– got. hana ‘hane’ (‘sanger’) < *kánō(n) - Heteroklitiske stammer, der også omtales separat her.
Bøjning
Macd. s. 68 bemærker, at en der ikke findes eksempler på nom./akk. sg. af simple, neutrale nstammer. Det er fordi sådanne stammer bøjes heteroklitisk, et begreb, som Macdonnell åbenbart ikke arbejder med.
Der findes tre bøjningstyper inden for de simple n-stammer. De adskiller sig kun i de stærke former – og også mht. hvilke former, der er stærke.
- Ved. rā́jan- er et eksempel på en type, der har refleksen af urie. *o-trin i de stærke former.
- ukṣán- er en sjælden type, der har refleksen af urie. *e-trin i de stærke former. Klassen har fire medlemmer:
– ukṣán- ‘okse’, vr̥ṣán– ‘tyr’, der fluktuerer mellem de to aflydstyper
– pūṣán- m. ‘Pūṣan’
– r̥bhu-kṣán- m. ‘r̥bhu-lederen’
– yóṣan- f., den enste feminine n-stamme. - áhar/áhan- et eksempel på en neutral n-stamme; disse bøjes altid heteroklitisk.
| ‘Konge’ m. | ‘okse’ m. | ‘Dag’ n. | |
| N | rā́jā | ukṣā́ | áhar |
| Akk | rā́jānam | ukṣáṇam ukṣā́ṇam | |
| V | rā́jan | ukṣan | |
| I | rā́jñā | áhnā | |
| D | rā́jñe | áhne | |
| G | rā́jñas | ukṣnás | áhnaḥ |
| L | rā́jan(i) | áhan(i) | |
| Dualis | |||
| N/akk. | rā́jānā/-au | áhanī | |
| I/D | rā́jabhyām | ||
| rā́jños | |||
| Pluralis | |||
| N | rā́jānas | ukṣáṇas | áhāni (áhā) |
| Akk | rā́jñas | ukṣṇás ukṣáṇas | |
| I | rā́jabhis | ukṣábhis | áhabhiḥ áhobhiḥ* |
| D | rā́jabhyas | áhabhyaḥ | |
| G | rā́jñām | áhnām áhānām | |
| L | rā́jasu | áhasu |
Nom./akk. neutrum singularis
macdonnell og Lanmann bemærker begge, at an-stammerne mangler en nom./akk. neutrum singularis. Det er fordi den slags stammer bøjes som heteroklitika.
N. nom./akk. dualis
I dualis er der fuldtrin i suffikset ligesom i vokativen og lokativen, ikke langtrin som i de nom./akk. pluralis. Dette mønster er helt normalt i suffiksale stammer.
N. instrumentalis pluralis
*áhobhiḥ er dannet i analogi med s-stammerne, i tråd med, at nom./akk. sg. på -ar i nolge tifælde overgår til s-stammebøjning.
N. nom./akk. pluralis
Cantera (2001–2002).
Denne endelse er meget svær at rekonstruere. Samtidig er den meget vigtig, fordi det ser ud, som om n-stammernes måde at danne n. nom./akk. pluralis (se længere nede) har bredt sig til de vokaliske stammer.
Der er enighed om, at:
- Bøjningsendelsen var *-h2. I indoiransk realiseres den som som *‑ə eller -Ø.
- Der findes både former med suffikset i langtrin og nultrin.
- Former med langtrin antages at være opstået som følge af Szemerényis Lov, dvs. de skyldes en erstatningsforlængelse ifm. tab af den udlydende laryngal.
- Former med både langtrin og udlydende -i må være sekundære, i hvert fald hvis man mener, at langtrinnet skyldes erstatningsforlængelse.
- Mange forskere mener, at Szemerényis Lov kun virkede ved stammer på udlydende sonorant. Langtrin i andre typer rødder må så være analogisk fra sonorantrødder, særligt n-stammerne.
I de indoiranske n-stammer finder vi:
- Uriir. *-ān > av. ‑ąn. Vel af urie. *-ōn < *-onh2 med Szemerényis Lov – men modsat hvad der sker i nom.sg., bevares den udydende sonorant. Har en parallel i s-stammerne i avestisk: manā̊ < *manās < *menōs < urie. *menos-h2?
- Uriir. *-āni > ved. -āni, jf. Oav. afšmāni, Ungav. činmāni. Forekommer 166 gange i RV (Lanmann 538–540). Iflg. de fleste autoriteter er det det forudgående -ān + -i. Har en parallel i s-stammerne i ved. mánāṁsi (med anusvāra, som jeg mener er lydret).
Germansk gjorde noget lignende: Urgerm. *-ōnō er tilsyneladende sammensat af urie. *‑ōn + *ah2 - Uriir. *‑a > ved. -a. Tilsyneladende singularis for pluralis. Forekommer 63 gange i RV (Lanmann 538–540).
- Uriir. *‑ā > ved. -ā. Forekommer kun i vedisk og kun i *man-stammerne (Lanmann 538–540). Analyseres typisk som < urie. *-n̥h2, uden en forklaring på, hvorfor *men-stammerne skulle have nedarvet to forskellige endelser fra urie.. Forekommer 27 gange i RV (Lanmann 538–540).
Bemærk, at hvis man mener, at Szemerényis Lov kun virker ved sonorantstammer, må man gå ud fra, at længden i feks. av. manā̊ < *manās er analogisk, feks. fra n-stammerne.
Samtidig skal man regne med at i’et i -āni er lånt fra stammer på obstruent, såsom nt-stammerne, hvor vi har -ānti ~ –anti < urie. *‑Vnth2, eller s-stammerne, hvor vi måske har haft *-āsi fra urie. *‑osh2.
Endelser lånt ind i andre bøjninger
Systemet med en tredobbelt endelse -a/-ā/-āni bredte sig analogisk til de vokaliske stammer.
I a-stammerne endte n.nom.akk. pluralis på -ā < *-ah2. I analogi med n-stammerne indførtes nu den alternative endelse -āni, så n.nom.akk. pluralis nu har to former: -ā og -āni.
I i- og u- stammerne endte den nedarvede nom./akk.pl. neutrum på -ī < *-ih2 og -ū < *‑uh2. I disse stammer lyder nom./akk.pl. neutrum -i/-ī/-īni hhv. -u/-ū/-ūni. Endelsen -ūni er vel kopieret fra a-stammerne, mens variationen mellem -i og -ī, ‑u og -ū muligvis er opstået under samme de samme forhold som bevirkede -a og -ā i n-stammerne.
Eksempler på brugen af de tre endelsestyper:
- RV 3.30.13d índrasya kárma súkr̥tā purū́ṇi “Indras mange værker er velgjorte”
- RV 1.148.2c juṣánta víśvāni asya kárma “de skal tage godt imod alle hans værker”
- RV 9.88.4 índro ná yó mahā́ kármāṇi cákrir “som Indra, der har udført store gerninger”
- RV 10.54.4a catvā́ri te asuryā̀ṇi nā́ma “fire er dine asuriske navne”
- RV 5.3.10a bhū́ri nā́ma vándamāno dadhāti “når han roser dig giver han dig mange navne”
- RV 1.123.12d bhadrā́ nā́ma váhamānā uṣā́saḥ “morgenrøderne … med mange lykkebringende navne”
- RV 3.19.4 a bhū́rīṇi hí tvé dadhiré ánīkā “de har givet dig mange ansigter”
- RV 7.19.4b bhū́rīṇi vr̥trā́ haryaśva haṁsi “mange modstandere slog du, du med de gyldne heste”
- RV 1.164.5c duhánti ū́dhar diviyā́ni dhū́tayo “rysterne (= Marutterne, der ryster alting) malker de himmelske yvere”
Til en s-stamme som vácas- lyder nom./akk.pl.n. vácāṃsi med en uforklaret nasal. Den indoeuropæiske forform har vel været *-os-h2, som muligvis kunne udvikle sig til både -ās og -āsi. Nogle forskere (feks. Jamison 1991) mener, at også denne form er dannet i analogi med det ovennævnte mønster. I nedenstående skema skulle en proportionel analogi altså give x = -āṃsi:
| – | -ā | -āni |
| -i | -ī | -īni |
| -u | -ū | -ūni |
| – | -ās | -āsi ➝ X |
Men er det nu også logisk … ?
Oprindelse
Kroonen (2013, kapitel 2)
De urie. animate n-stammer er mestendels amfidynamiske (som gr. δαίμων ‘gud(inde)’), dvs. de:
- havde ō/o-trin i suffikset > indoiransk ā i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i de svage kasus
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
Der findes dog også ganske få hysterodynamiske (som gr. ποιμήν ‘hyrde’); dvs. de
- havde ē/e-trin i suffikset > indoiransk ā/ă i de stærke kasus
- havde nultrin i suffikset i urienoduropæisk
- Havde accentflytning fra roden i de stærke kasus og på endelsen i de svage (dvs aldrig på suffikset)
| Urie. (AD) | ‘konge’ m. | Urie. (HD) | ‘tyr’ m. | |
| N | *-ō | rā́jā | *-ē | ukṣā́ |
| Akk | *-on-m̥ | rā́jānam | *-en-m̥ | ukṣā̆́ṇam |
| V | *-on | rā́jan | *-en | ukṣan |
| I | *-n-eh1 | rā́jñā | *-n-eh1 | |
| D | *-n-ei̯ | rā́jñe | *-n-ei̯ | |
| G | *-n-os | rā́jñas | *-n-os | ukṣnás |
| L | *-en(-i) | rā́jan(i) | *-en(-i) | |
| Dualis | ||||
| N/akk. | *-n-oe? | rā́jānā/-au | *-n-oe? | |
| I/D | *-n̥-bʰio… | rā́jabhyām | *-n̥-bʰio… | |
| *-n-? | rā́jños | *-n-? | ||
| Pluralis | ||||
| N | *-on-es | rā́jānas | *-en-es | ukṣáṇas |
| Akk | *-n-n̥s | rā́jñas | *-n-n̥s | |
| I | *-n̥-bʰis | rā́jabhis | *-n̥-bʰis | ukṣábhis |
| D | *-n-bʰi̯os | rā́jabhyas | *-n-bʰi̯os | |
| G | *-n-(h)om | rā́jñām | *-n-(h)om | |
| L | *-n̥-su | rā́jasu | *-n̥-su |