Skt. pánthā-/path(i)- m. ‘vej, sti, bane’ er beslægtet med:
- ungav. nom. sg. paṇtā̊, akk. paṇtąm; oldav. abl.sg. paθō, lok. sg. paiθī
- lat. pōns, pontis m. ‘bro’
- gr. πόντος m. ‘hav’
- gr. πάτος m. ‘vej’
- Oldprøjs. pintis ‘vej’
- Oksl. pǫtь m. ‘vej’
- arm. hown ‘vadested’.
Fra de øvrige sprog kan vi se, at roden har o-trin, så hvorfor EWA rekonstruerer *pent-, er uklart. I de svage antekonsonantiske former dukker der et -i- op i vedisk, der svinder postvokalisk og må gå tilbage til en laryngal.
Det er blevet foreslået, at suffikset er et aflydende *‑eh₂-/-h₂‑ eller, iflg. de Vaan, *‑eh₁-/-h₁-. At laryngalen er *h₁ eller *h₂, ses bl.a. af, at de vediske former peger på udlydende urie. *‑tʰ, mens de øvrige sprog viser *-t: Den vediske aspiration er en effekt af laryngalen (laryngalaspiration).
Vi har at gøre med tre sjældne træk i den samme stamme:
- Suffiksaflyd *-oh₂-/-h₂- (her antages o-trin i suffikset, fordi det er ubetonet, men dette er ikke sikkert)
- Aflyd i roden, hvilket er yderst sjældent i suffigerede stammer
- Accentveksel i en suffigeret stamme
| ‘Vej, sti, bane’ m. | Urie. | ||
| Nom.sg. | pánthāḥ | *pónt-oh₂-s | |
| Akk.sg. | pánthām | *pónt-oh₂-m | |
| Gen./abl.sg. | pathás | *pn̥t-h₂-ós | |
| Lokativ sg. | pathí | *pn̥t-h₂-í | |
| Nom.pl. | pánthāḥ | *pónt-oh₂-es | |
| Akk.pl. | pathás | *pn̥t-h₂-ḿ̥s | |
| Inst.pl. | pathí-bhis | *pn̥t-h₂-bʰis | |
| Gen. pl. | pathīnā́m | ← | *pn̥t-h₂-[o-]o-m |
| Lok.pl. | pathíṣu | *pn̥t-h₂-su |