Passiv (-yá-)

Passiv findes som morfologisk kategori kun i imperfektivt aspekt og i en uforklaret 3sg./pl. aorist. I aorist og perfektum bruges medium ellers til at udtrykke passiv.

Suffikset

Suffikset –– afspejler det indoeuropæiske essiv- eller stativsuffiks *-h1-i̯é/o-, som føjes til roden i nultrin (LIV s. 25).

Suffkset består af elementet *-h1– = nultrin af *-eh1– og imperfektivsuffikset *-i̯e/o-. Det stative element *-eh1– er muligvis beslægtet med instrumentalis-endelsen *-eh1.

Suffiksets laryngal bevirker forlængelse af en rodudlydende vokal, men den svinder helt i stilling efter en konsonant; jf. tapyáte og badhyáte i det ovenstående. Nogle ville mene det skyldes den omdiskuterede Pinaults lov, der siger, at laryngaler svinder før *i̯ – muligvis kun i stilling efter en lukkelyd.

  • hīyé 1sg.passiv ‘efterlades’ til hā- < *g̑ʰeh1– ‘efterlader’; jf. nultrin hi- < *g̑ʰh1-, som ses i gerundiven hi-tvā́
  • dīyáte 3sg. pass. til ‘at give’ < *dh3-h2i̯é-toi
  • śrūyáte 3sg. passiv til śru– ‘høre’. Urie. *k̑lu-h1i̯é-toi̯
  • jīyáte 3sg. passiv til ji ‘sejre, besejre’ < uire. h1i̯é-toi̯

Aflyd

Roden i nultrin, hvis det er fonologisk muligt:

  • tapyáte 3sg. pass. ‘brændes; lider’ til roden tap – fuldtrin, fordi nultrinnet tp– er uudtaleligt. Urie. *tep-(h1)i̯é-toi̯
  • ucyáte ‘siges’ til vac-. Urie. *ukʷ-(h1)i̯é-toi̯
  • badhyáte 3sg. passiv ‘bindes’ til bandh, dvs *bʰn̥dʰ-(h1)i̯é-toi̯
  • hīyé 1sg.passiv ‘efterlades’ til nultrinnet af roden hā-. Urie. *g̑ʰh1-(h)i̯étoi̯

Bøjning

Bøjes fuldstændig som præsens af 4. klasse, på nær accenten (passiven er suffiksbetonet, 4. klasse har rodbetoning) og eventuel forlængelse på grund af laryngalen:

  • náhyate 3sg. medium ‘binder’ – nahyáte 3sg. passiv ‘bindes’

Oprindelse

  • Suffikset *-i̯e/o- var tilsyneladende forbundet med lav transitivitet, hvilket forklarer dets anvendelse som passivsuffiks, men selve passiven antages ikke at være nedarvet (Willi 2018:581).
  • Kulikov (2012) behandler således både præsens af 4. klasse og passiv under titlen “The Vedic -ya-presents”, idet han mener de to dannelsestyper er beslægtede.