En lang række adjektiver har en semantik, der ligger tæt op ad pronominernes i den forstand, at de ikke så meget indikerer kvalitet, men snarere nogle mere grammatiske kategorier som mængde, antal og deiksis. De bøjes helt eller delvist som pronominer, og nogle af dem danner også adverbier af en typer, der også afledes fra pronominer. De ender på ‑i, ‑ā, ‑ha (lokativ), -rhi (lokativ), ‑as, -astāt (tāt = ablativ af ta-?), -tas (ablativendelse).
Pronominaladjektiverne fordeler sig på følgende betydninger:
Mængde
- viśva– ‘al’ med adverbiet viśvátas ‘fra alle sider’
- sárva– ‘hel, hele’ med adverbiet sarvátas ‘fra alle sider’
- éka– ‘en’
Modsætning m.m.
Til pronominale stammer
- anyá- ‘en anden’ (bem. abl.sg. anyátas – med en endelse der ellers bruges til at aflede adverbier). Hvor vedisk anyá-, av. ańiia- og op. aniya- er afledte af en stamme an-, har andre sprog al-, jf. alius ‘anden’; alter ‘anden (af to)’, oldirsk aile, gr. ἄλλος, arm. ayl. Gotisk har både al- og an-, jf. al-jis ‘en anden’ og an-þar ‘en anden’. Forholdet mellem urie. *h₂al- og *h₂an- er uforklaret.
anyatará- ‘den ene eller anden af to’ - néma- ‘en anden’ (EWA 1: muligvis *noi̯-mo-)
- ay-
ítara- ‘en anden’; jf. lat. iterum ‘for anden gang’ (måske lidt sært, at det er det nærdeiktiskepronomen der anvendes i denne betydning) - ka–
katará– ‘hvilken af to’
katamá- ‘hvilken af flere’ (interrogative pronominer) - ya-
yatará- ‘hvilken af to’
yatamá– ‘hvilken af flere’ (relative pronominer).
Placering i tid og sted
Komparativer og superlativer til præpositionale stammer/retningsadverbier:
- *adha- ‘ned’
ádhara- ‘nedre’ (pronominale endelser vist ikke belagt)
adhamá- ‘nederst’ - ápa ‘af, væk fra’
ápara- ‘senere, efterfølgende’
apamá- ‘sidst’ - ava ‘væk, ned’
ávara- ‘nedre, nærmere, senere’
avamá– ‘nederst, nærmest, senest’ - úd ‘op, over’
úttara- ‘øvre, nordligere, senere’
uttamá- ‘øverst, højest‘ - úpa ‘mod, ved, nær, under’
úpara- ‘nærmere, senere, længere nede’
upamá- ‘øverst, højest’ - pára- ‘yderst’
páratara- ‘fjernere’
paramá- ‘allerfjernest’ - prá ‘foran’ < urie. *pro –
prathamá- ‘første’
(Evt. pū́rva- ‘tidligere’ < *pr̥hu̯o-) - mádhya- n., adj. ‘midte, midterst’
madhyamá- ‘midterst’
Andet
To pronominale stammer
- samá- ‘samme’ < *somho- (beslægtet med sama- ‘nogen’ < *sm̥mo-; begge fra *sem- ‘en’)
samāná– ‘lignende’ - svá– ‘egen’