Macdonells second aorist, third form (Macd. s. 173)
Den atematiske reduplicerede aorist består tilsyneladende af gamle imperfektive præteritumsformer og pluskvamperfekter, der er blevet omtolket som aorister. Derfor opviser denne lidt uregerlige type blandede træk fra både perfektum, 3. præsensklasse og redupliceret aorist. I visse tilfælde findes der både en tematisk og en atematisk aorist til den samme rod.
Den dannes fortrinsvis til rødder på vokal, feks. dhr̥, jū, śri, samt rødderne svap og śnath (og i en enkelt form, śrath).
Semantik
Er typisk kausativisk og optræder således som aoristen til kausativen.
- √dhr̥ ‘holde’ → kaus. dhāráyati → aor. konj. dī́dharaḥ, dīdharat
- √gr̥/gar ‘vågne’ → kaus. jāráyati ‘vækker’→ aor. 2/3sg. ind. ajīgar ‘vækkede, vakte’
- √pr̥ ‘føre over’ pāráyati → aor. konj. pī́parat
- √cyu ‘sætte sig i bevægelse’ → cyāváyate → aor. opt. med. 1pl. cucyuvīmahi, 3pl. cucyavīrata
- √śnath ‘gennembore, ødelægge ’→ kaus. śnatháyati ‘pierce’ → aor. ind. aśiśnat, konj. śiśnathas, śiśnathat (men også tem. inj. śiśnathat)
Også her sniger kausativsuffikset -páya- sig ind:
- √dī ‘stråle’ → kaus. 2sg. dīpáyaḥ → aor. didīpaḥ
- √hā ‘efterlade, forlade’ → jīhipaḥ
I andre tilfælde er betydningen faktitiv/kausativ, og aoristen danner par med et nasalpræsens:
- √pū ‘være klar, ren’ → punā́ti ‘rense’ → aor. inj. ápupot
- √dhū ‘ryste’ → dhunoti → aor. inj. dūdhot (← perfektum)
- √jū ‘ile, sætte i bevægelse’ → nas. præs. junā́ti → aor. konj. jūjuvat
Suffiks
- Den reduplicerede aorist er atematisk.
Endelser
- Atematiske sekundærendelser, inkl. 3pl. på -ur: ábībhajur (B)
Reduplikation
- Samme i/ī- og u/ū-reduplikation som i den kausativiske reduplicerede aorist.
- Dog lader den atematiske type at have flere tilfælde af kort reduplikationsvokal, måske fordi nogle dannelser har deres oprindelse i perfektum eller redupliceret præsens:
- ápupot – iflg. Kümmel/LIV s. 480 gl. perfektum
- Reduplikationsvokalen kan forlænges, hvis den står i åben stavelse; resultatet er hyppigt en jambisk struktur:
√gr̥ ‘at vågne’ → aor. 2/3sg. inj. ajīgar ∪ —∪ ×
√dhr̥ ‘holde’ → aor. 2/3sg. inj. dīdhar —∪ ×
Aflyd
Gotō (111) skriver, at der oftest er fuldtrin i roden; præcis hvad det betyder mht. aflydstypen er uklart. Principielt kan man forestille sige, at typen aflyder som 3.præs.kl., som perfektum eller måske som rodaoristen. Materialet er dog uklart, særlig fordi der mangler en del dualis- og pluralisformer. Eksempler på fuldtrin er:
√dhr̥ ‘holde’ → 2/3sg. inj. dīdhar
√svap ‘sove’ → 2/3sg. inj. síṣvap ‘fik til at sove’
√gr̥ ‘vågne’ → 2/3sg. ind. ajīgar ‘vækkede’
√śri ‘læne, stille op ad’ → 3sg. aśiśret, 3pl. áśiśrayur; men medium śiśriye. Lubotsky klassificerer disse former af śri som “ppf./red.aor.”
√cyu ‘sætte sig i bevægelse’ → aor. 3sg. acucyavīt, 2pl. acucyavītana; opt. 1pl. cucyuvīmáhi, men 3pl. cucyavīrata
Accentveksel
Accentforholdene afspejler, at nogle af disse dannelser har deres oprindelse i præteritum til 3. præsensklasse, mens andre kommer af tidligere pluskvamperfekter.
Accent som i 3. klasse ser vi, når accenten ligger:
- på roden eller reduplikationsstavelsen i 1–3 sg. indikativ aktiv:
síṣvap 2sg. ‘fik til at sove’ ← √svap ‘at sove’
- på endelsen i den svage stamme, hvis endelsen har en initial konsonant:
- jigr̥tám ipv. ← √gr̥ ‘vågne’
- jigr̥tá ipv. ← √gr̥ ‘vågne’
- didhr̥tám ipv. ← √dhr̥ ‘holde’
- didhr̥tá ipv. ← √dhr̥ ‘holde’
- på reduplikationsstavelsen i den svage stamme, hvis endelsen begynder på vokal:
- dī́dharaḥ, 2sg, konj. ← √dhr̥ ‘holde’
Accent som i perfektum ses feks. når accenten ligger
- på endelsen/afledningssuffikset, selvom dette begynder på vokal:
- śiśriyāṇá- med. ptc. ← √śri ‘læne, stille op ad’
- śiśnáthat 3sg. konj. ‘slog ihjel’ ← √śnath ‘gennembore, ødelægge’ (LIV mener dog snarere gl. præsens)
- acucyuvīmáhi 1pl. aor.ind. ← √cyu ‘sætte sig i bevægelse’ (← præs. iflg. LIV 395)
Oprindelse
- Den atematiske reduplicerede aorist er en indisk nydannelse, dvs. den findes ikke i de andre indoiranske sprog.
- Som nævnt er denne type dannelser formentlig opstået af præteritum til 3. imperfektivklasse samt pluskvamperfektum (Lubotsky 2017: 1910; Kümmel 2000: 85 f.).
← Videre til redupliceret, tematisk kausativ-aorist