- Som sá(ḥ), sā, tád – bortset fra, at m. nom. sg. altid er sigmatisk
- Ligesom det anaforisk-demonstrative pronomen skal det relative pronomen altid kongruere med korrelatet/antecedenten – derfor bøjes det tematisk, dvs. som et adjektiv.
| Singularis | Dualis | Pluralis | ||||||
| M | N | F | M | N/F | M | N | F | |
| N | yáḥ | yád | yā́ | yā yáu | yé | yé | yā́ yā́ni | yā́ḥ |
| A | yám | yád | yā́m | yā́n | ||||
| I | yéna/yenā | yáyā | yā́bhyām | yáiḥ/yébhiḥ | yā́bhiḥ | |||
| D | yásmai | yásyai | yébhyaḥ | yā́bhyaḥ | ||||
| Ab | yásmād | yásyāḥ | ||||||
| G | yásya | yóḥ yáyoḥ | yéṣām | yā́sām | ||||
| L | yásmin | yásyām | yéṣu | yā́su | ||||
Dativ sg. yasmai, jf. umbr. pusme
Funktion
Relativt pronomen.
Relativsætninger
Hettrich (1998), Kulikov , Clackson
Vediske relativsætninger har følgende kendetegn:
- Relativsætninger markeres med det relative pronomen, ya-.
- Relativpronominet står typisk først i sætningen.
- Relativsætningen er sjældent indlejret i hovedsætningen – et typisk træk for tidlige ie. sprog. Dvs. Relativsætningen står typisk først eller sidst.
- Hovedsætningen indeholder typisk et korrelativt pronomen, oftest sá, ´sā, tád.
- Korrelatet kan optræde i hoved- eller relativsætningen, dvs. det kan stå sammen med det relative eller det korrelative pronomen.
Parentetiske relativsætninger
I vedisk er de såkaldt parentetiske relativsætninger lidt hyppigere end de såkaldt restriktive. Termen ‘parentetisk’ henviser til, at relativsætningen kan udelades uden at forstyrre hovedsætningens syntaks. En anden term er ‘appositionel’; den henviser til, at indholdet i relativsætningen fungerer som en apposition til korrelatet (Frederik, Danmarks konge = Frederik, som er Danmarks konge). Termen ‘ikke-restriktiv’ henviser til, at relativsætninges funktion ikke er at indsnævre én referent blandt mange.
Parentetiske relativsætninger kan have helt samme form som deres modsætning, de restriktive/bestemmende/nødvendige relativsætninger; men der er visse tendenser.
- Muligvis i overensstemmelse med en universel tendens står de parentetiske relativsætninger står relativsætningen hyppigst efter hovedsætningen.
- Korrelatet står typisk i hovedsætningen
RV 7.71.4 a-b
- k´āmas tád ágre sám avartat´ādhi
mánaso rétaḥ prathamáṁ yád ´āsīt
Then, in the beginning, from thought there evolved [avartata] desire [kā́maḥ], which existed as the primal semen.
RV 10.129.1
- n´āsīd rájo nó vyòmā paró yát
Der var hverken mørke eller det tomme rum, som er udover.
RV 10.45.2c
- vidm´ā te n´āma paramáṁ gúhā yád
vi kender dit højeste navn, som er hemmeligt
Restriktive relativsætninger
Restriktive relativsætninger kan ikke udelades, uden at resultatet er en uforståelig syntaks. De kaldes restriktive eler betemmende, fordi de udpeger en bestemt referent (“Ham der hedder Frederik, er konge”).
I de restriktive relativsætninger ser vi nogle af de tendenser, der gør vediske relativsætninger bemærkelsesværdige i forhold til f.eks. latin eller moderne europæiske sprog:
- Den restriktive relativsætning står typisk før hovedsætningen. Iflg. Clackson (174) ser vi det samme i hittitisk og i tidlig latin.
- Korrelatet står typisk i relativsætningen
- I hovedsætningen optræder et korrelativt pronomen, der repræsenterer korrelatet, der allerede er blevet nævnt i relativsætningen
RV 1.1.4
- ágne yáṃ yajñám adhvaráṃ
viśvátaḥ paribhū́r ási |
sá íd devéṣu gachati
RV 1.1.6
- yád aṅgá dāśúṣe tvám
ágne bhadráṁ kariṣyási
távét tát satyám aṅgiraḥ
RV 10.129.1b
- yó vāṁ rátho nr̥patī ásti voḷh´ā
ā na enā́ nāsatyópayātam
The chariot that is the conveyor for you, o lords of men
by this (chariot) journey here to us, Nāsatyas,
RV 10.129.3 c-d
- tuchyénābhv ápihitaṁ yád ´āsīt
tápasas tán mahin´ājāyat´áikam
What existed as a thing coming into being, concealed by emptiness
—that One was born by the power of heat.
RV 7.71.4
- yó asy´ādhyakṣaḥ paramé vyòman
só aṅgá veda yádi vā ná véda
— he who is the overseer of this (world) in the furthest heaven,
he surely knows. Or if he does not know . . . ?
RV 10.34.4 a-b
- anyé jāyā́m pári mr̥śanty asya
yásyā́gr̥dhad védane vājy àkṣáḥ |
Andre mænd kærtegner den mands kone
Hvis ejendom terningen er blevet sulten efter
Yád i adverbiel brug
Bemærk, at n. nom./akk. sg. yád kan optræde adverbielt, ligesom diverse afledninger af relativpronominet:
RV 7.71.4 c
- abhí yád vāṁ viśvápsnyo jígāti
when what contains all milk [=the hot-milk vessel?] goes to you.
Oprindelse
Urie. *hi̯os, *hi̯eh₂, *hi̯od?
- Det vediske relativpronomen har sin oprindelse in det urie. relativpronomen, *hi̯os, *hi̯eh₂, *hi̯od.
- Pronominet rekonstrueres med en initial laryngal pga. dets græske refleks.
- Ses i indoiransk (jf. ved. yáḥ, yā́, yád), græsk (ὅς, ἥ, ὅ), frygisk, keltisk (*‑i̯o i dugiionti-io ‘som former’) og baltoslavisk (bestemthedsmarkører på adjektiver).
- Pronominet rekonstrueres ofte som en afledning af det pronomen vi kender fra vedisk som ayám, iyám. idám.
- Hettrich (1988), som rekonstruerer formen som *i̯o-, mener dette oprindeligt var et anaforisk pronomen (“Min veninde (hun er svensker) har læst bogen” → “min veninde (der i øvrigt er svensker) har læst bogen”).
- Hettrich mener nemlig at kunne påvise, at det oprindeligt kun forekom i parentetiske relativsætninger i urie.
- Iflg. Clackson (174) har oldhittitisk ingen parentetiske relativsætninger; i senere hittitisk er de derudover også ret sjældne.
Urie. *kʷo-, *kʷe-, *kʷi- som relativprononem?
I en lang række sprog optræder reflekser af det urie. indefinit/interrogative pronomen*kʷo-/*kʷe-/kʷi- som relativpronomen. I følge Hettrichs teori var denne brug begrænset til restriktive relativsætninger, der måske opstod af parataktiske konstruktioner (“jeg ved ikke: Hvem kommer?”).