Rodnominer er nominer, der er dannet uden noget afledningssuffiks. De kan ikke deles op i mindre morfologiske enheder, med mindre de er præfigerede eller sammensatte, som a-pā́t- ‘uden-fod → ‘fodløs’ ’eller vr̥tra-hán- ‘vritra-dræber.’
Køn
Rodnominer forekommer i alle tre køn. Den mest produktive type består feminine nomina actionis; den sjældneste type består af neutra.
Eksempler på neutrale rodnominer:
- śrad– ‘hjerte’ i śraddhā < *k̑ērd, *kr̥d ~*k̑red- n. ‘hjerte’
- hā́rdi n. ‘hjerte, indvolde’ med de svage former: hṛdā́ inst., hṛdás gen., hṛdí lok. Pl. hṛdbhís inst., hṛtsú lok.
- mās, māṁs- n. ‘kød’
De neutrale rodnominer hører til i en semantisk klasse – involde og kød –, der ellers er dækket af de heteroklitiske stammer, der udelukkende er neutra. Blandt de heteroklitiske stammer findes også nogle typer, der muligvis er gamle rodnominer.
Bøjning
Vediske nominer bøjes i:
- Tre tal: Singularis, dualis og pluralis
- Otte kasus: Nominativ, vokativ, akkusativ, instrumentalis, dativ, ablativ, genitiv og lokativ.
Bøjningsskema
Accent
De usammensatte rodnominer er énstavelsesstammer. Det er den eneste stammetype, der som hovedregel har mobil accent. Det vil sige, at accenten i de såkaldt svage kasus flytter hen på bøjningsendelsen:
- nom.sg. pā́d – gen.sg. padáḥ
Af skemaet kan man selv regne ud, hvilke kasus, der er svage.
En lignende regel gælder i græsk.
Når disse enstavelsesstammer optræder i komposita, bliver accenten kolumnal, hvilket vil sige, at den bliver liggende på det samme morfem/den samme stavelse under hele bøjningen:
- nom.sg. dvipā́d – gen.sg. dvipádaḥ
Der er altså en vigtig, men uforklaret sammenhæng mellem accentmobilitet og enstavelsesord.
gáus ‘ko’, akk. gā́m gen. gós
Denne meget omdiskuterede stamme har følgende særtræk:
- Alle stærke former har langtrin i sanskrit. Vi ved fra feks. græsk og latin, at der var o-trin i roden (eller suffikset, hvis man antager at det var en u-stamme), så her er helt klart tale om Brugmanns lov.
- Som bl.a. Kümmel har påpeget, ved vi ikke, om langtrinnet i nominativ singularis er nedarvet, idet det også kunne være et resultat af udjævning med de øvrige stærke kasus. Dvs. måske det urie. paradigme var *gʷou̯-s, *gʷou̯-m osv.
- Accenten er kolumnal, dvs. den bliver liggende på stammen, hvilket er atypisk for rodnominer og enstavelsesord.
- Roden/stammen optræder aldrig i nultrin: den hedder gāv- i de stærke former og gav-/go- i de svage
- Akk.sg. hedder gām < *gʷou̯m (eller *gʷh₃ou̯m) med Stangs lov
- Akk.pl. hedder gās < *gʷou̯ms (eller *gʷh₃ou̯ms) med Stangs lov og omdiskuteret svind af *n. Græsk βοῦς kan kun komme af *bōns. Hvis vi antager at denne form er nedarvet, kan vi rekonstruere urie *gʷh₃ōns, en Stangs lov-variant af urie. *gʷh₃ou̯ms. Sådan en form ville give uriir. *gāns. Endelsen ville være entydigt maskulinum, og det ville være let at slutte, at den tilsvarende femininum var iir. *gahas > ved. gāḥ. Køer i flok består som bekendt af hunner og kalve. Det har måske også betydet noget, at akk.sg. gām ligner en feminin ā-stamme.
Nogle forskere (Schindler, Rasmussen og deres følgere) rekonstruerer urie. *gʷou̯-, et (akrostatisk) rodnomen:
- nom.sg. *gʷōu̯-s > ved. gauḥ, av. gāuš
- gen.sg. *gʷou̯-s > ved. góḥ
Andre (Saussure og visse forskere fra Leiden) ser en sammenhæng med roden *gʷoh₃-, som ses i gr. βόσκω ‘at føre på græs’. Saussure antog en proterodynamisk u-stamme afledt fra denne rod (med diverse analogiske udviklinger):
- nom.sg. *gʷóh₃-u-s
- gen.sg. *gʷh₃-u-ós
Begge rekonstruktioner fører til problemer, og selv har jeg foreslået en hysterodynamisk u-stamme (parallel med dyáus), ligeledes med diverse analogiske udviklinger:
- nom.sg. *gʷh₃-ēu̯(s) eller *gʷh₃-ou̯(s)
- akk.sg. *gʷh₃-ou̯m
- gen.sg. *gʷh₃-u̯-ós
Den letteste analyse er måske at antage, at ordet er et rodnomen, men at det allerede i urie. havde opgivet aflyden, så alle former dannedes til et o-trin *gʷou̯-. I vedisk venter vi Brugmanns lov i alle prævokaliske former, dvs. alle svage kasus i singularis. Dog er de svage kasus meget hyppigere i pluralis (køer er flokdyr), og her venter vi ikke Brugmann (heller ikke i gen.pl., hvis vi antager, at den endelse var *hom). Så der er muligvis tale om analogisk udjævning fra pluralis.
| Sg | Urie. | Vedisk | Græsk | Latin |
| N | *gʷōu̯s | gáuḥ | βοῦς | bōs |
| Ak | *gʷou̯-m > gʷṓm | gā́m | Dor. βῶν | bouem |
| I | *gʷou̯-eh₁ | → gávā | ||
| D | *gʷou̯-ei̯ | → gáve | ||
| L | *gʷou̯-i | → gávi | ||
| G | *gʷou̯-ós | → góḥ | βοός | bouis |
| Pl | ||||
| N | *gʷou̯-es | gā́vaḥ | βόες | bouēs |
| Ak | *gʷou̯-ms > *gʷṓms | → gā́ḥ | βοῦς Dor. βῶς | bouēs |
| I | *gʷou̯-bʰi… | góbhiḥ | ||
| D | *gʷou̯-bʰ… | góbhyaḥ | būbus | |
| G | *gʷou̯-hōm | gávām | βοῶν | bouum |
| L | *gʷou̯-su | góṣu | → βόεσσι |
Min alternative løsning er:
| Sg | Urie. | Vedisk | Græsk | Latin |
| N | *gʷh₃-ou-s | gáuḥ | βοῦς | bōs |
| Ak | *gʷh₃-ou̯-m > gʷṓm | gā́m | Dor. βῶν | bouem |
| I | *gʷh₃-u̯-éh₁ | → gávā | ||
| D | *gʷh₃-u̯-éi̯ | → gáve | ||
| L | *gʷh₃-ou̯-i | → gávi | ||
| G | *gʷh₃-u̯-ós | → góḥ | βοός | bouis |
| Pl | ||||
| N | *gʷh₃-ou̯-es | gā́vaḥ | βόες | bouēs |
| Ak | *gʷh₃-ou̯-ms > *gʷṓms | → gā́ḥ | βοῦς Dor. βῶς | bouēs |
| I | *gʷh₃-u̯-bʰi… | → góbhiḥ | ||
| D | *gʷh₃-u̯-bʰ… | → góbhyaḥ | būbus | |
| G | *gʷh₃-u̯-hōm | → gávām | βοῶν | bouum |
| L | *gʷh₃-u̯-su > *gʷuh₃-su | → góṣu | → βόεσσι |
Rodnominer på -ā
I denne klasse finder vi sammensærninger som go-pā́- < *pah₂, ratna-dhā́- < *dʰeh₁ og simplicia som jā́- m./f. ‘barn’ < *g̑n̥h₁.
| dā- m./f. ‘giver’ | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| N | dā́ḥ / dā́ | dā́ / dáu | dā́ḥ |
| A | dā́m | dā́ḥ | |
| I | dā́ | dā́bhiḥ | |
| D | dé | dā́bhyaḥ | |
| G/Abl | dáḥ | ||
| Lok | dā́su |
| kṣam- f. ‘jord’ | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| N | kṣā́ḥ | kṣā́mā | kṣā́maḥ |
| A | kṣā́m | kṣā́ḥ | |
| I | jmā́ jmayā́ kṣmayā́ kṣamā́ | ||
| D | kṣé | ||
| Abl | kṣmáḥ gmáḥ | ||
| Gen. | jmáḥ gmáḥ | ||
| Lok. | jm-án kṣámi kṣā́man, kṣā́mani kṣmayā́ | kṣā́su |
Kognater
- Hit. tēkan / takn- n. ‘jord’
- Tokh. A tkaṃ, B keṃ
- Lat. humus f. (m.) o-st. ‘jord’, lok. humī
- Oldirsk dú ‘sted’
- Gr. χθών, ἡ, gen. χθονός; χᾰμαί adv. ‘på jorden’; χαμᾶζε ‘til jorden’
- Lit. zẽmė f. ‘jord’ m.m.
- Okls. zemlja f. ‘jord’ m.m.
Det urie. paradigme har måske set nogenlunde således ud:
- Nom.sg. *dʰg̑ʰ-om-s → *dʰg̑ʰ-ō (Szemerényis lov)
- Akk.sg. *dʰg̑ʰ-om-m → *dʰg̑ʰ-ōm (Stangs lov)
- Gen.sg. *dʰg̑ʰ-m-ós
Hvis den rekonstruktion er rigtigt, har græsk måske udviklet sig som følger:
- Nom sg. *kʰtʰō → χθών, dvs. gl. akk. → ny nominativ
- Akk. sg. *kʰtʰōn → χθόνα, analogi med n-stammerne (δαίμων, -ονα)
- Gen.sg. *kʰtʰm̥ós → χθονός, analog med n-stammerne δαίμων, -ονος)