Rodnominer er nominer der er dannet uden noget afledningssuffiks. De kan ikke deles op i mindre morfologiske enheder, med mindre de er præfigerede eller sammensatte, som a-pā́t- ‘uden-fod → ‘fodløs’ ’eller vr̥tra-hán- ‘vritra-dræber.’
Vediske nominer bøjes i:
- Tre tal: Singularis, dualis og pluralis
- Otte kasus: Nominativ, vokativ, akkusativ, instrumentalis, dativ, genitiv, ablativ og lokativ.
Bøjningsskema
Accent
De usammensatte rodnominer er énstavelsesstammer. Det er den eneste stammetype, der som hovedregel har mobil accent. Det vil sige, at accenten i de såkaldt svage kasus flytter hen på bøjningsendelsen:
- nom.sg. pā́d – gen.sg. padáḥ
Af skemaet kan man selv regne ud, hvilke kasus, der er svage.
En lignende regel gælder i græsk.
Når disse enstavelsesstammer optræder i komposita, bliver accenten kolumnal, hvilket vil sige, at den bliver liggende på det samme morfem/den samme stavelse under hele bøjningen:
- nom.sg. dvipā́d – gen.sg. dvipádaḥ
Der er altså en vigtig, men uforklaret sammenhæng mellem accentmobilitet og enstavelsesord.
gáus ‘ko’, akk. gā́m gen. gós
Denne meget omdiskuterede stamme har følgende særtræk:
- Alle stærke former har langtrin i sanskrit. Vi ved fra feks. græsk og latin, at der var o-trin i roden (eller suffikset, hvis man antager at det var en u-stamme), så her er helt klart tal eom Brugmanns lov.
- Som bl.a. Kümmel har påpeget, ved vi ikke om langtrinnet i nominativ singularis er nedarvet, idet det også kunne være et resultat af udjævning med de øvrige stærke kasus. Dvs. måske det urie. paradigme var *gʷou̯-s, *gʷou̯-m osv.
- Accenten er kolumnal, dvs. den bliver liggende på stammen, hvilket er atypisk for rodnominer og enstavelsesord.
- Roden/stammen optræder aldrig i nultrin: den hedder gāv- i de stærke former og gav-/go- i de svage
- Akk.sg. hedder gām < *gʷou̯m (eller *gʷh₃ou̯m) med Stangs lov
- Akk.pl. hedder gās < *gʷou̯ms (eller *gʷh₃ou̯ms) med Stangs lov og uforklaret svind af *n (er det analogi med de feminine ā-stammer: akk.sg. gām → akk.pl. gāḥ?)
Nogle forskere (Schindler, Rasmussen og deres følgere) rekonstruerer urie. *gʷou̯-, et (akrostatisk) rodnomen:
- nom.sg. *gʷōu̯-s > ved. gauḥ, av. gāuš
- gen.sg. *gʷou̯-s > ved. góḥ
Andre (Saussure og visse forskere fra Leiden) ser en sammenhæng med roden *gʷoh₃-, som ses i gr. βόσκω ‘at føre på græs’. Saussure antog en proterodynamisk u-stamme afledt fra denne rod (med diverse analogiske udviklinger):
- nom.sg. *gʷoh₃-u-s
- gen.sg. *gʷh₃-u-ós
Begge rekonstruktioner fører til problemer, og selv har jeg foreslået en HD u-stamme, ligeledes med diverse analogiske udviklinger:
- nom.sg. *gʷh₃-ēu̯(s)
- gen.sg. *gʷh₃-u̯-ós
Den letteste analyse er måske at antage, at ordet er et rodnomen, men at det allerede i urie. havde opgivet aflyden, så alle former dannedes til et o-trin *gʷou̯-. I vedisk venter vi Brugmanns lov i alle prævokaliske former, dvs. alle svage kasus i singularis. Dog er de svage kasus meget hyppigere i pluralis (køer optræder i flok), og her venter vi ikke Brugmann (heller ikke i gen.pl., hvis vi antager, at den endelse var *hom). Så der er muligvis tale om analogisk udjævning fra pluralis.
| Sg | Urie. | Vedisk | Græsk | Latin | ||
| N | *gʷōu̯s | gáuḥ | βοῦς | bōs | ||
| Ak | *gʷou̯-m > gʷṓm | gā́m | Dor. βῶν | bouem | ||
| I | *gʷou̯-eh₁ | → | gávā | |||
| D | *gʷou̯-ei̯ | → | gáve | |||
| L | *gʷou̯-i | → | gávi | |||
| G | *gʷou̯-ós | → | góḥ | βοός | bouis | |
| Pl | ||||||
| N | *gʷou̯-es | gā́vaḥ | βόες | bouēs | ||
| Ak | *gʷou̯-ms > *gʷṓ(m)s | gā́ḥ | Dor. βῶς | bouēs | ||
| I | *gʷou̯-bʰi… | góbhiḥ | ||||
| D | *gʷou̯-bʰ… | góbhyaḥ | būbus | |||
| G | *gʷou̯-hōm | gávām | βοῶν | bouum | ||
| L | *gʷou̯-su | góṣu | → | βόεσσι |
Rodnominer på -ā
I denne klasse finde vi sammensærninger som go-pā́- < *pah₂, ratna-dhā́- < *dʰeh₁ og simplicia som jā́- m./f. ‘barn’ < *g̑n̥h₁.
| dā- m./f. ‘giver | |||
| Singularis | Dualis | Pluralis | |
| N | dā́ḥ / dā́ | dā́ / dáu | dā́ḥ |
| A | dā́m | dā́ḥ | |
| I | dā́ | dā́bhiḥ | |
| D | dé | dā́bhyaḥ | |
| G/Abl | dáḥ | ||
| Lok | dā́su |