/ṣ/

Oversigt

• Fra urie. til vedisk
• Synkrone regler
• Ekstern sandhi

Fra urie. til vedisk

Det retroflekse /ṣ/ har to primære kilder:

• /ś/ → /ṣ/ /__ {[dental], #}, som behandles under palatalerne
• /s/ → /ṣ/ som følge af ruki-reglen, som behandles her som en synkron regl.

Synkrone regler

Ruki-reglen

Ruki-reglen siger i al korthed, at /s/ retroflekteres til [ṣ] i umiddelbar stilling efter /r/, /u/, /k/ og /i/. De fire lyde skal dog forstås som en slags arkifonemer eller overbegreber, således at:

• R dækker over /r/, /r̥/, /r̥̄/, dvs. retroflekse sonoranter og vokaler.
• U dækker over /u/, /ū/, /o/, /au/, dvs. bagtungevokalerne i deres forskellige forekomster.
• K skal forstås som velære, palatale og retroflekse obstruenter samt /h/, idet disse alle falder sammen i K /__ s (som så retroflekteres af ruki-reglen).
• I dækker over /i/, /ī/, /e/, /ai/, dvs. fortungevokalerne i deres forskellige forekomster.

Med disse forbehold kan reglen formuleres således:

s ➝ ṣ / R, U, K, I __

• uṣás- f. ‘morgenrøde’ *h₂us-ós- 
• ūṣá  2pl.pf. < *h₂u-h₂us-é; til roden *h₂u̯es-
• vr̥ṣabhá- ‘mandig, stærk, en tyr, osv.’; til vŕ̥ṣan- ‘mandlig, handyr osv.’ < *h₂u̯r̥sen-; gr. ἄρσην ‘mandlig’, lat. verrēs ‘orne’, lit. ver̃šis ‘tyr’.
• tiṣṭhati til roden sthā

Ruki-reglen omtales til tider som særegen og uventet, men den lader til at have en artikulatorisk forklaring. Under artikulationen af alle disse typer af lyde forøges afstanden mellem tungespidsen og /s/’s dentale artikulationssted. Resultatet er, at /s/ trækkes tilbage og realiseres som en retrofleks.

Rukireglen er altså progressiv: det er det forudgående segment, der påvirker sibilanten. Det retroflekse ṣ påvirker ligeledes en efterfølgende dental progressivt: ṣt ➝ ṣṭ; ṣth ➝ ṣṭh; ṣn ➝ ṣṇ:

• dúṣ + stutiḥ ➝ duṣṭutí- ‘dårlig lovprisning’
• tiṣṭhati til roden sthā
• tr̥ṣṇáj ‘tør­stig’ √tr̥ṣ ‘tørste’ (tr̥ṣyati IV ‘tørster’)
• cakṣuṣ-ṣu ← cákṣuḥ n. ‘øje’
• śociṣ-ṣu
• śocīṃsi (med ruki på trods af at der står et anusvāra før sibilanten)

Hypotesen om, at reglen er artikulatorisk betinget, bekræftes af, at /s/ bevarer sit dentale artikulationssted i stilling efter:

• Labiale konsonanter
• Dentale konsonanter
• Vokalisk /l̥/, som er dentalt
• Mellemtungevokalerne /a/ og /ā/

Disse lyde har altså ikke nogen indflydelse på artikulationen af /s/. For de dentale lydes vedkommende er dette indlysende, idet de har samme artikulationssted som /s/. For de øvrige lydes vedkommende er det bemærkelsesværdigt, at de ikke involverer tungespidsen. /a/ og /ā/ er jo mellemtungevokaler. De indiske grammatikere beskriver /a/ som en schwa-vokal, hvor tungen er i en neutral stilling, og /ā/ som den samme vokal, bare mere åben. Under udtalen af labialerne er tungen ligeledes neutral.

Måske det ville have været nemmere at formulere reglen i negative termer, nemlig således at /s/ retroflekteres i alle andre stillinger end efter mellemtungevokalerne /a/ og /ā/ samt labiale og dentale konsonanter.

s → ṣ /__ {V [-ā̆], C [-labial, -dental]}

Undtagelser

Ingen ruki før r, r̥ (og muligvis ăr)

Se Lubotsky (2008)

• tísra- n/akk pl. af tríḥ ‘tre’
• usrá- ‘morgenrød’ adj.
• vi-sr̥j– ‘lade strømme’
• sísarti 3sg. ‘lader strømme’

Diverse uforklarede undtagelser

• anu-svāra- m. ‘efter-lyd; anusvara’: i komposita virker reglen ikke altid
• sisice, sisicur ovf. siṣicatur: i reduplicerede dannelser udebliver ruki-effekten til tider, iflg Beguš (11) typisk i sene dannelser

Fjernassimilation

I ṣaṭ ‘6’ og ṣāṭ ‘sejrende’ er ruki-ṣ opstået ved fjernassimilation.

Intern sandhi

Husk, at internt bevirker kun obstruenter regressiv assimilation af stemthed. Sonoranter påvirker ikke den forudgående konsonant, selv om de er stemte.

Før ustemt lukkelyd

Det retroflekse ṣ’s artikulationssted påvirkes ikke af en efterfølgende konsonant:

• viṣpáś- ‘spion’ vi + spaś
• niṣká- ‘et halssmykke af guld’

Tværtimod bevirker det progressiv assimilation af dentaler:

• tíṣṭhati ← sthā
• tr̥ṣṇáj ‘tør­stig’ ← tr̥ṣ ‘tørste’ (tr̥ṣyati IV ‘tørster’)

Før stemt lukkelyd

Sanskrit har ikke stemte sibilanter; i stedet får vi nedenstående udviklinger, når ruki-ṣ bliver stemt.

ṣ ➝ :Ø / __ {d, dh}

Før stemt dental lukkelyd svinder ṣ med erstatningsforlængelse. Bemærk den progressive assimilation:

• nīḍá- <*ni-sd-ós ‘rede’ lat nīdus
• hīḍ- ‘være vred’ < ie. *ĝ^hei̯sd- (pf. jihīḷa)
• krīḍ– ‘spille’ < ie. *krisd? Ono. hrista ‘ryste’
• mṝḍ- (skrives mr̥ḍ) ‘være nådig’ < urie. *mr̥ṣd-; Indoiransk *maršd- 
• mīḍhá-, av. mižda- ‘kamp, kampris’; gr. μισθός
• ástoḍhvam ← /asto-s-dhvam/, 2pl. med. s-aorist til √stu.

Bemærk, at r̥ står for både den lange og korte vokal i vedisk (AiGr.: 31); afspejler en senere forlængelse af kort r̥.

ṣ ➝ r

Før mediale bh-endelser i neutrale stammer; nok ikke lydret, men ekstern sandhi: nom.akk.sg. er sat ind foran endelsen.

• dor-bhyā́m,  dat.du. af n. rodn.; jf. nom.sg. dóḥ  ‘arm’
• śocír-bhiḥ, instr. pl. af n. iṣ-st.; jf. nomsg. śocíḥ
• ca­kṣúr-bhiḥ, instr. pl. af n. uṣ-st.: jf. nom./akk.sg. cakṣúḥ ‘øje’

ṣ ➝ ḍ

Sjældent. Før mediale bh-endelser i m./f.; nok ikke lydret:

• vi-prúḍbhiḥ, instr. pl. af vi-prúṣ- f. ‘dråbe’; er det ud fra nom.sg. vi-prúṭ?

*š ➝ j /__*ǰ

Dvs *s assimileres til en efterfølgende palataliseret velar. Iflg Lubotsky (2007) er skr. jj altid resultatet af denne lydudvikling.

• majj < *mašǧ- (jf. ppp. magná-) < *mesg-, jf. lat. mergere, lit. mazgoti ‘vaske’
• pr̥jj <  *pr̥šǰ- (jf. ppp. pr̥gṇá-); EWA foreslår *prazg-
• rajjú- f. ‘tov’, *resg-u-; jf. lit. rezgú ‘fletter’, lat. restis ‘tov’
• bhrajj- ‘riste, stege’ lader dog til at være *bʰreg̑-, jf. bhraṣṭra- ‘stegepande’

Før sibilant

ṣ ➝ k

Sekvensen sibilant + sibilant udvikler sig (tilsyneladende regelmæssigt) til lukkelyd + sibilant. Formentlig blev  ṣ + s ➝  ṭ + ṣ, der dissimileredes til k + ṣ:

• dvék-ṣi  2sg. præs. ←  dvíṣ  ‘hade’
• dvík-ṣat 3sg. inj. sa-aor.←  dvíṣ  ‘hade’
• vívekṣi 2sg. ind. impfkl. 3 (3sg: víveṣṭi) ← viṣ ‘være aktiv’

Jævnfør, at palatalerne  ➝ k/__s, mens dentalt  s  ➝ t/__s (mindre regelmæssigt).

ṣ ➝ Ø/ C __ C

• bhaj- ‘dele’ s-aor. ábhakṣi, ábhakta ← *ábhaksta
• ghas- ‘spise’ a-gdhá– ‘uspist’ ← *a-ghṣ-tá- (med Bartholomaes lov)

Samme regl gælder dentalt s. En beslægtet regl, r̥sCC > r̥CC, ses i:

• 2du. impv. vavr̥ktam; na-ptc. vr̥kṇá- til vraśc- ‘at fælde’; 3sg. præs. vr̥ścáti ‘fælde’; 

Umotiveret retrofleks

• paḍbhíḥ er den besynderlige inst.pl. af pad- ‘fod’.

Ekstern sandhi: finalt /ṣ/

Før ustemte lyde og pausa

• I denne stilling falder dentalt -s, ruki-ṣ og -r  sammen; se udviklingerne her. 
• Der gælder dog en særlig undtagelse i nom.sg. af rodnominer med finalt -ṣ:

ṣ # ➝ ṭ #

Denne regel gælder som sagt kun i nom.sg., m. og f., af rodnominer (Wackernagel § 150). Tilsyneladende aldrig i 2sg. til rødder på -s eller s-aorist.

Som nævnt oven for, lader det til, at sekvensen sibilant + sibilant ➝ lukkelyd + sibilant. I nom.sg. m./f. af stammer på finalt -ṣ får vi følgende udvikling: ṣs# > ṭs# > ṭ#:

iṣ ➝ iṭ

• nom. sg. dvíṭ, akk. sg. dvíṣam ‘had’ (jfr. víṭ < viś-)

uṣ > ➝ uṭ

• vi-prúṭ, akk. sg. vi-prúṣam‘dråbe’

Inde i ordet, hvor -ṣ- bevares, dissimileres til –kṣ-; se oven for. Vi ser den samme udvikling i stammer med final palatal.

Reglen gælder ikke neutrale rodnominer, så det må være en betingelse, at der er et underliggende nominativisk -s:

• nom.sg. dóḥ ‘arm’ ←doṣ-

Før stemte lyde

Her bliver ṣ > ẓ > r. (jf. at de indiske grammatikere antog, at dentalt s ligeledes falder sammen med en sonorant, nemlig y eller v).

ṣ  ➝ r / __ # [stemt]

• /agniṣ hautā/ ➝ agnir hotā
• /senānī́ṣ mahatás/ ➝ senānī́r mahatáḥ
• /manyúṣ viśatām/ ➝ manyúr viśatām
• /paribhūṣ asi/➝ paribhūr asi

Reglen gælder også i komposita, men i enkelte tilfælde, som Kobayashi mener er arkaismer, går det finale ṣ tabt med erstatningsforlængelse:

• /duṣdabha-/ → dūḍábha-
• /duṣnáśa/ → dūṇáśa-

I følge en generel regel går finalt -r tabt med erstatningsforlængelse, hvis det følgende ord har et initialt r-. Denne regel fælder også r ← ṣ

Vṣ  ➝ V̄ / __ # r

• /agníṣ rayīṇā́m/ → agnī́ rayīṇā́m
• /agníṣ rákṣāṃsi/ → agnī́ rákṣāṃsi

Finalt /īns/, /ūns/, /r̥̄ṇs/

Et underliggende finalt /ns/ følger de samme regler som underliggende /n/, /nt/ og /nk/, men i Rigveda er der også eksempler på, at /s/ bevares. Det sker typisk i sekvensen /V̄ns/.

Der findes vel ikke ord der ender på /ins/, /uns/ eller /r̥ns/ og sådanne dannelser ville ikke være relevante her, da /n/ blokerer for rukireglen efter kort vokal.

Derimod virker ruki-reglen i sekvenserne /īns/, /ūns/, /r̥̄ns/, som optræder i akk.pl.m. af i-, u- og r-stammerne. Ligesom tilfældet er med sekvensen /āns/, optræder her nogle helt særlige sandhiregler.

Absolut udlyd

I absolut udlyd applicerer reglen C → Ø / C__ ## og giver input til den citationsform vi finder i grammatikkerne:

ns → n /__ ##

• /śúcīns ##/ → śúcīn = cit.form af akk.pl. af śúci-, adj. ‘strålende’
• /mádhūns ##/ → mádhūn = cit.form af akk.pl. af mádhu– adj. ‘sød’
• /pitr̥̄ns ##/ → pitr̥̄n = cit.form af akk.pl. af pitár- m. ‘far’

Den samme reduktion af finale konsonantgrupper kan man finde eksempler på i stort set alle andre stillinger. 

Det lader dog til, at C → Ø / __ C# i forbindelse med udlydende /ns/ oprindeligt kun gjaldt i absolut udlyd og før stemt lukkelyd. I næsten alle andre stillinger findes der nemlig eksempler på, at udlydende /ns/ bevares i mere eller mindre grad.

Før ustemt obstruent

Som hovedregel applicerer  C → Ø / __ C#, og svinder /s/ sporløst.

• /dásyūns tanū́bhiḥ/ → dásyūn tanū́bhiḥ
• /kavī́ns pr̥chāmi / → kavī́n pr̥chāmi
• /trī́ns pitṝ́ṇs/ → trī́n pitṝ́ṇ
• /dásyūns sám/ → dásyūn sám
• /raśmīns sám/ → raśmīn sám

/V̄ns/ → n /__ # C [ustemt]

Men vi finder også eksempler på, at finalt /V̄ns/ bevares. Anusvāra reduceres til anunāsika ‘nasalering’ af den forudgående vokal, angivet med m̐.

Det bevarede /s/ assimileres til en efterfølgende palatal, men ikke til de andre lukkelyde. En cluster bestående af finalt -s og initialt ś- realiseres som dobbeltkonsonanten ch:

• /trī́ns ca/ → trī́m̆̇ś ca
• /sūrī́ns cid/ → sūrī́m̆̇ś cid
• /śímyūns ca/ → śímyūm̆̇ś ca
• /nr̥̃́ns cyāutanás/ → nr̥̃́m̆̇ś cyautanáḥ
• /dásyūns śímyūnś/→ dásyūñ chímyūṃś (husk at ch er en dobbeltkonsonant)
• /nr̥̄́ns pā́taram/ → nr̥̄́m̆̇ḥ pātaram
• /nr̥̄́ns pāhi/→ nr̥̄́m̆̇ḥ pāhi

Cardona (s. 17, 31–32) bemærker, at man også kan finde anusvāra i denne stilling (jánāṁś ca), men at grammatikerne anså det for at være forkert.

Før stemte lukkelyde, inklusive nasaler

Her findes der tilsyneladende kun eksempler på, at finalt /nṣ/ reduceres til /n/ uden spor af sibilanten.

ns → n /__ # C [stemt]

• /pitr̥̄ns bíbhrad/ → pitr̥̄n bíbhrad
• /dásyūns madhyáṃdināt/ → dásyūn madhyáṃdināt

Før vokaler og stemte kontinuanter

Her finder vi også eksempler på  C → Ø / __ C#, hvor sibilanten svinder sporløst:

/īns/ → īn /__ # {V, y, v, l, h}

• /pitr̥̄́ns ácaudayaḥ/ → pitr̥̄́n ácodayaḥ
• /trī́ns yuktā́ns/ → trī́n yuktā́n
• /raśmī́ns yámitavā́i/ → raśmī́n yámitavái
• /aktū́ns ví/ → aktū́n ví

Alternativt findes der tilfælde hvor sibilanten bevares. Vokalen bevirker retrofleksion af et efterfølgende s, også selvom der står en nasal (anusvāra) imellem. Anusvāra reduceres til anunāsika ‘nasalering’ af den forudgående vokal. Eftersom finalt /ṣ/ står før en stemt lyd bliver det regelmæssigt til ‑r.

/īns/ → īm̆̇r /__ # {V, y, r, v, h}

• /iṣudhī́ns asakta/ → iṣudhī́m̆̇r asakta
• /vádhrīns abhí/ → vádhrīm̆̇r abhí
• /panīns hatám/ → panīm̆̇r hatám

/ūns/ → ūm̆̇r /__ # {V, y, r, v, h}

• /yuvanyū́ns úd/ → yuvanyū́m̆̇r út
• /r̥tū́ns adardhar/ → r̥tū́m̆̇r adardhaḥ
• /sūnū́ns yuvanyū́ns/ → sūnū́m̆̇r yuvanyū́n

/r̥̄ns/ → r̥̄m̆̇r /__ # {V, y, r, v, h}

• /nr̥̄ṇṣ abhí/ →  nr̥̄́m̆̇r abhí

Denne regl gælder tilsyneladende ikke før initialt /r̥/ – men det eneste eksempel er med en r-stamme, hvor reglen vel er blokeret af lydlige årsager:

• /nr̥̄́ns r̥cáse/ → nr̥̄́n r̥cáse (ikke **nr̥̄́m̆̇r r̥cáse)