Oversættelsen er fra Jamieson & Brereton. For tekstkommentarer, se VedaWeb.
1.032.01a índrasya nú vīryā̀ṇi prá vocaṃ
1.032.01b yā́ni cakā́ra prathamā́ni vajrī́ |
1.032.01c áhann áhim ánv apás tatarda
1.032.01d prá vakṣáṇā abhinat párvatānām ||
Now shall I proclaim the heroic deeds of Indra,
those formost deeds that the mace-wielder performed:
He smashed the serpent. He bored out the waters.
He split the bellies of the mountains.
1.032.01a índrasya nú vīryā̀ṇi prá vocaṃ
vac- ‘tale’ + prá ‘forkynde’
Danner præsens efter klasse 3: vívakti samt, som her, en redupliceret aorist (her injunktiv). Injunktiven brugtes i det tidligste sprog som en ekstratemporal tempuskategori, snarere end en egentlig modus. Den bruges til at nævne en begivenhed som et kendt faktum og som her, som en performativ.
1.032.01b yā́ni cakā́ra prathamā́ni vajrī́ |
yá- relativt pronomen
kr̥ ‘gøre’
< *kwer ‘skære’, jf. hitt. kuerzi ‘skærer’; Dansk skære til *(s)ker ‘skære, kradse’; græsk κείρω
Danner præsens efter kl. 5: kr̥ṇóti, 8: karómi, 2: kárṣi; her perfektum
vajrín– adj. in-st. ‘tordenkilebærer; ham der har en tordenkile’
1.032.01c áhann áhim ánv apás tatarda
áhi- m. i-st. ‘slange’
gr. ὄφις <*h₃όgʷʰis <*h₃ogʷʰis
ap- f. ‘vand’
Der findes ikke nogen stærke singularisformer, men de ville vel være ā́p og āpam, eftersom nom.pl. er ā́paḥ
han ‘slå ihjel’
Impf.kl. 2: hánti
tr̥d ‘spalte’
Danner præsens efter klasse 7: tr̥ṇátti. EWA og LIV: 631: urie. *terd-, som måske ses i lit. tréndu ‘bliver spist af møl eller orme’; trandìs ‘træorm’, oksl. tro̧dU ‘træsvamp’, Grassmann peger på tarⁱ, men den rod har to ophav: < *terh₂- ‘at gå igennem, henover, krydse’, som ses i ved. tárati- ‘overvinder’ samt *terh₁- ‘at gennembore’, som ses i gr. τέιρω og lat. terō ‘at gnide, rive’
1.032.01d prá vakṣáṇā abhinat párvatānām ||
vakṣáṇā- f. ā-st. ‘mave’
bhid– ‘kløve, spalte’
Impf.kl. 7: bhinátti, bhindánti
párvata– m. a-st. ‘bjerg’
1.032.02a áhann áhim párvate śiśriyāṇáṃ
1.032.02b tváṣṭāsmai vájraṃ svarỳaṃ tatakṣa |
1.032.02c vāśrā́ iva dhenávaḥ syándamānā
1.032.02d áñjaḥ samudrám áva jagmur ā́paḥ ||
He smashed the serpent resting on the mountain
–for him Tvaṣṭar had fashioned the resounding [/sunlike] mace
Like the bellowing milk-cows, streaming out,
the waters went straight down to the sea
1.032.02a áhann áhim párvate śiśriyāṇáṃ
śri– ‘læne sig op ad, brede sig, befinde sig’ < *k̑lei̯-
Impf. efter kl. 1: śráyate; her pf.
1.032.02b tváṣṭāsmai vájraṃ svarỳaṃ tatakṣa |
vájra- m. a-st. ‘tordenkile’
svaríya- adj. a-st. ‘larmende’
takṣ- ‘tømre, hugge, skabe’
Impf.kl. 1: tákṣati og 2: tā́ṣṭi, tákṣati; her pf.
1.032.02c vāśrā́ iva dhenávaḥ syándamānā
vāśrá- adj. a-st. ‘brølende’
1.032.02d áñjaḥ samudrám áva jagmur ā́paḥ ||
añjas- n. s-st. ‘salve’; adv. ‘hurtigt, raskt’
gam- ‘at komme’ < PIE *gʷem-; lat. venīre. + áva ‘komme ned, hen til’
Impf.kl. 1: gácchati; her. pf.
áp– f. rodnomen ‘vand’
Har langtrin i stærke former, jf. nom.pl. ā́pas
1.032.03a vr̥ṣāyámāṇo ‘vr̥ṇīta sómaṃ
1.032.03b tríkadrukeṣv apibat sutásya |
1.032.03c ā́ sā́yakam maghávādatta vájram
1.032.03d áhann enam prathamajā́m áhīnām ||
Acting the bull, he chose for his own the soma.
He drank of the pressed soma among the Trikadukas [=the Maruts?]
The generous one took up his missile, the mace.
He smashed him, the first-born of serpents.
1.032.03a vr̥ṣāyámāṇo ‘vr̥ṇīta sómaṃ
vr̥- ‘vælge’
Impf.kl. 9: vr̥ṇīté, vr̥ṇáte
1.032.03b tríkadrukeṣv apibat sutásya |
pā- ‘drikke’
1.032.03c ā́ sā́yakam maghávādatta vajram
sā́yaka- a-st. ‘pil, sværd’
1.032.03d áhann enam prathamajā́m áhīnām ||
prathamajā́– m. ‘førstefødt’ – et rodkompositum
1.032.04a yád indrā́han prathamajā́m áhīnām
1.032.04b ā́n māyínām ámināḥ prótá māyā́ḥ |
1.032.04c ā́t sū́ryaṃ janáyan dyā́m uṣā́saṃ
1.032.04c tādī́tnā śátruṃ ná kílā vivitse ||
When you, Indra, smashed the first-born of the serpents
and then beguiled the wiles of the wily ones,
Then, giving birth to the sun, the heaven, and the dawn,
since that time you have surely never found a rival
1.032.04a yád indrā́han prathamajā́m áhīnām
yád adv. ‘når’ ← nom./akk.sg. af det relative pronomen
1.032.04b ā́n māyínām ámināḥ prótá māyā́ḥ |
ā́t adv. ‘så’, korrelativ til yád (Macd. § 178,5, 80)
Afledt af det pronominale a-, vi kender fra pronominet asáu, adás ‘han, hun den dér’. Andre afledninger fra samme stamme er feks. á-tas ‘derfra’ og á-tha/á-dha ‘og så’. ā́t er den pronominale ablativ; EWA sammenligner med oksl. i ‘og’, hvilket vel forudsætter, at det analyseres som *h₁e-hed; men iflg. Olander kommer ablativendelsen af *‑had med a-vokalisme.
māyín- adj. in-st. ‘magisk, listig, med tryllekræfter’
mī- ‘at diminuere, formindske’ + prá ‘at skade, hæmme, afværge’
Impf.kl. 9: mināti, minánti
utá konj. ‘og’
māyā́– f. ā-st. ‘magi, klogskab, list’
Uklar etmologi
1.032.04c ā́t sū́ryaṃ janáyan dyā́m uṣā́saṃ
jan- ‘føde’ < *g̑enh₁-
Impf.kl. 1: jánati; kausativ janáyati
1.032.04c tādī́tnā śátruṃ ná kílā vivitse ||
tādī́tnā adv. ‘så, derefter’, kun belagt denne ene gang i RV.
tād + uklart ī + suffikset -t(a)na, som vi kender fra RV 1.1.2: nū́tana- ‘nuværende’. Adverbiel instrumentalis iflg. AiGr. III s. 442f.
śátru- m. u-st. ‘fjende, rival’
Uklar oprindelse. EWA2:607/Kronnen 214: *haþu- f. ‘kamp, slag’: ono. ho,ð f. ‘kamp, strid’, oeng. heaðu-, oht. hadu-; hitt. kattu- ‘fjendskab’, oldirsk cath f. ‘strid’, alle til en rod *keh₃ eller *k̑eh₃. Denne rod kunne være identisk med *k̑eh₃i̯ (LIV 319) ‘hvæsse’ som ses i ved. śā (śiśāti) ‘hvæsse, opildne’, men så er der ingen forbindelse til śátru-.
Kroonen: en lignende dannelse foreligger i *haþara- f. ‘kamp’; jf. oksl. kotora f. ‘strid’; forekommer kun i germansk og baltoslavisk, som ikke viser spor af palatal udlyd.
vid– ‘finde’
Impf.kl. 6: vindáti og 2: vidé. Her pf.
kíla/kilā adv. ’sandelig’ – af uklar oprindelse (EWA 1:353)
1.032.05a áhan vr̥tráṃ vr̥tratáraṃ vyàṃsam
1.032.05b índro vájreṇa mahatā́ vadhéna |
1.032.05c-d skándhāṃsīva kúliśenā vívr̥kṇā́hiḥ śayata upapŕ̥k pr̥thivyā́ḥ||
Indra smashed Vr̥tra [/obstacle] the very great obstacle, whose shoulders were spread apart,
with his mace, his great weapon.
Like logs hewn apart by an axe, the serpent would lie,
embracing the earth [/soaking the earth (with his blood)]
1.032.05a áhan vr̥tráṃ vr̥tratáraṃ vyàṃsam
vr̥tra-tára- ‘den mere/mest vr̥tra/forhindringsagtige; den største hindring’
ví-áṃsa- adj. a-stamme (BV) ‘bredskuldret’; hentyder til, at vr̥tra er en kobraslange
1.032.05b índro vájreṇa mahatā́ vadhéna |
vádha- adj. a-st.dræbende’; m. ‘dødeligt våben, mordvåben’
mahā́nt- adj. nt-st. ‘stor, kraftig’
1.032.05c skándhāṃsīva kúliśenā vívr̥kṇā
skándhas- n. s-st. ‘forgrening’
kúliśa- m. ‘økse’
vṛj- + apa ‘drive væk’
vraśc- ‘fælde, hugge i stykker’
Impf.kl. 6: vr̥ścáti; her ta-/na-participium
P.p.p. vr̥kṇá-: sibilanten er svundet iflg. en regel vi ikke helt forstår, men jf. at sibilanter svinder mellem to konsonanter.
1.032.05c áhiḥ śayata upapŕ̥k pr̥thivyā́ḥ||
śī- ‘at ligge’
Impf.kl. 2: śáye (medium); her, mærkeligt nok. 3sg. konjunktiv iflg. Grassmann og Lubotsky s. 1398, men første præsensklasse iflg. Macd. s. 423. J&B oversætte ‘would lie’ – uklart, om de prøver at gengive konjunktiven.
LIV 320: *k̑ei̯- ‘at ligge’. Stativ præsens ses i ved. śáye; śére (ungav. sōire); gr. κεῖται ‘ligger’m kluv. zīyar(i).
upa-pŕ̥c- m. ‘en der holder fast’ + genitiv.
1.032.06a ayoddhéva durmáda ā́ hí juhvé
1.032.06b mahāvīráṃ tuvibādhám r̥jīṣám |
1.032.06c nā́tārīd asya sámr̥tiṃ vadhā́nāṃ
1.032.06d sáṃ rujā́nāḥ pipiṣa índraśatruḥ ||
For, like a drunken non-warrior, he challenged
the hard-pressing great hero whose is the silvery drink [=soma]
(Vr̥tra) did not withstand the attack of his weapons.
His mouth destroyed by the shattering blow, he whose rival was Indra was completely crushed
a-yoddhár- m. ‘en ikke-kæmper, non-kombattant’
durmáda- adj. ‘med dårlig fuldskab, en slem brandert’
hí forklarende konjunktion ‘for, nemlig’
Verbet i en sætning med hí er altid betonet.
hū- ‘påkalde sig’ + ā́ ‘udfordre’
Impf.kl. 1: hávate, 6: huvé; 3: juhūmási
mahāvīrá- m. ‘en stor helt’
tuvibādhá- adj. ‘kraftfuldt fordrivende’
bādh- ‘at fordrive’
r̥jīṣá- = r̥jí-iṣ-á – adj. ‘med den hvide drik’
EWA: r̥jīṣá- er et adjektiv, der bruges om Indra, Soma, Marutterne og ørnen.
r̥jrá- ‘som skinner/glimter rødligt, lys; hurtig’ *h₂r̥g̑-ró-, jf. ungav. ərəzra-, gr. ἀργός ‘som glimter hvidligt’. Kompositionsformen er r̥jí- (ungav. ərəzi-), ses i r̥jí-śvan- ‘med hurtige hunde’; jf. gr. ἀργίπους ‘rapfodet’, ἀργιόδων ‘med hvide tænder’. Hitt. harki– ‘hvid’. Jf. også arjuna- ‘lys, hvid, sølvfarvet’, gr. ἄργυρος m. ‘sølv’; rajata– ‘sølvfarvet, af sølv’, lat. argentum n. arm. arcat῾‘sølv’, korn. argant, alle ‘sølv. < *h₂erg̑-n̥t-.
iṣ- f. ‘en drik’.
tar-/tir-/tur- (således Grassman) tr̥̄- (således MacD) ‘at modstå, overvinde’
sámr̥ti- f. ‘møde, sammenstød’
sam- + ar- ‘sætte i bevægelse’
vadhá- adj. ‘dræbende’; m. ‘modrvåben’
rujā́nāḥ – uklar afledning til ruj- ‘at brække’
Grassman: “rujā́nā, f., etwa Kluft.” Andetsteds: ‘broken nose’. EWA 2:452: Måske et trasa-dásyu-kompositum: rúja-hnas- ‘næse-brækkeren’. Måske det, Jamison & Brereton henviser til med sin oversættelse? Til roden ruj ‘at ødelægge’ (EWA2:465) < *leu̯-g-.
piṣ- ‘at knuse’ + sam- ‘at bryde sammen’
Imf.kl. 7: pinásti. Pf.: aktiv pipéṣa, medium pipiṣé
índraśatru- adj. ‘ham, hvis fjende er Indra’
1.032.07a apā́d ahastó apr̥tanyad índram
1.032.07a ā́sya vájram ádhi sā́nau jaghāna |
1.032.07c vŕ̥ṣṇo vádhriḥ pratimā́nam búbhūṣan
1.032.07a purutrā́ vr̥tró aśayad vỳastaḥ ||
Handless and footless, he gave battle to Indra.
(Indra) smashed his mace upon his back.
A steer who tried to be the measure of a bull,
Vr̥tra lay there, flung apart in many places.
apā́d adj. ‘fodløs’
ahastá– adj. ‘håndløs’
hásta- m. ‘hånd’
pr̥tany– ‘at bekæmpe’; denominativt verbum.
Ved. pr̥t-, ungav. pərət; ved. pŕ̥tanā, upəṣ̌anā- f. ‘kamp, slag’; pŕ̥tana– n. ‘fjendligt møde’ (EWA 2:160). Verbale afledninger til selve roden findes i avestisk: ungav. pərərtaṇte ‘de kæmper’; pf. pāpərətāna- ‘værende i kamp.’
vájra– m. ‘Indras våben’
I buddhismen er vajraen blevet et meget vigtigt symbol, se feks. indledningen til denne ikke specielt videnskabelige video.
ádhi ‘over, på’
sā́nu– m./n. ‘tinde, top (ryg?)’
han- ‘slå ihjel’
Impf.kl. 2: hánti, ghnánti. Grassman: i kombination med “ā́ 1) etwas [A.] hinschleudern auf [L. mit ádhi]”
vŕ̥ṣan- ’tyr, mandlig, handyr osv.’ < *h₂u̯r̥sen-
jf. gr. ἄρσην ‘mandlig’, lat. verrēs ‘orne’, lit. ver̃šis ‘tyr’
vádhri– adj. ‘kastreret, stud, umandig’
prati-mā́-na– n.. ‘som har samme mål, størrelse’ + genitiv
mā ‘at måle’ + práti ‘imod’
bhū– ‘at være’
Her desiderativ
purutrā́– adv. ‘på mange steder’
purú– ‘meget, rigelig, hyppig’
śī- ‘at ligge’
Impf.kl. 2: śáye (medium) og 1: śáyate
as– ‘at kaste’ + vi- ‘kaste vidt omkring, splitte’
1.032.08a nadáṃ ná bhinnám amuyā́ śáyānam
1.032.08b mánorúhāṇā áti yanty ā́paḥ |
1.032.08c yā́ś cid vr̥tró mahinā́ paryátiṣṭhat
1.032.08a tā́sām áhiḥ patsutaḥśī́r babhūva ||
Delivering themselves to Manu, the waters go over him like a split reed – lying in that way.
Those very ones whom Vr̥tra in his greatness once surrounded
–at their feet lay the serpent
nadá– m. ‘tyr, brøler (eller rør?)’
ná foranstillet partikel ‘ligesom’
bhid– ‘at splitte’
amuyā́ egentlig femininum instrumentalis af pronominet asáu, adás. Her som adverbium: ‘på den måde, således’
śī- ‘at ligge’
Impf.kl. 2: śáye (medium) og 1: śáyate
mánu– m. ‘menneske, menneskeheden, Manu, menneskenes stamfader’
Geldner oversætter “die Gewässer des Manu”, Lanmann (1963:361): …the waters go, flowing for mankind (li. the waters of man, flowing, do go) … Hvordan J&B er kommet frem til “delivering themselves to Manu” er uklart.
mánu– må gå tilbage til *men-u- og er sommetider blevet forbundet med germ. *mannan-, men som Kroonen bemærker, skulle vi vente *min-. *mon-u- ville vel være en neutral stamme og give ved. **mānu-. Manu var det første menneske, der blandt andet overlevede en syndflod, stort set på samme måde som Noah, fordi han blev reddet af en stor fisk, hvis liv han selv tidligere havde reddet.
<mánoruhāṇā> – kan læses på to måder: máno rúhāṇā eller mánor úhāṇā – forskellen er, om her er tale om et medialt participium til ruh eller vah
rúh ‘at vokse, stige’ (lægger sig til āpaḥ)
Danner præsens efter kl. 1: róhati og tematisk aorist, feks. 3sg.aktiv áruhat. Hertil passer et atematisk participium, dårligt. rúhāṇā ville være det eneste eksempel og har derudover initialbetonging, hvilket er sjældent i de mediale participier. Kümmel (LIV:249) foreslår, det kan være en tilpasning til det forudgående śáyāna – men hælder til analysen -r úhāṇā, se længere nede.
LIV (248): *h₁leu̯dʰ- ‘stige, vokse’; jf gr. ἔλυθον ‘kom’; olirsk luid, lotar ‘gik (sg/pl.).’
Samme rod ses i gr. ὲλεύθερος adj. ‘fri’, lat. līber ‘fri’, pl. līberī ‘børn.’
Bemærk udviklingen *dʰ > h, der hjælper med at skelne denne rod fra rudh ‘at hæmme’ < *leu̯dʰ-
vah ‘at befordre’
I RV forekommer finitte former af rodaoristen til denne rod fem gange, alle i medium dualis. Medialt participium forekommer iflg. Lubotsky to gange: her og i 8.40.8d, der meget ligner den passage vi ser her: úhānā yanti síndhavo Griffith: “Flowing away, the rivers run”; Geldner: “gehen die fließenden Ströme”; J&B “the rivers go driving …”
i- ‘at gå’ + áti- ‘bevæge sig henover’
áp- f. ‘vand’
Der findes ikke nogen stærke singularisformer, men de ville vel være ā́p og āpam, eftersom nom.pl. er ā́paḥ
cid ‘sågar, præcis’
mahimán- m. ‘storhed, fylde, herlighed’
sthā́- ‘stå’ + pari ‘omringe, omgive’
áhi- m. i-st. ‘slange’
gr. ὄφις <*h₃όgʷʰis <*h₃ogʷʰis
patsutaḥ-śī́- adj. ‘liggende ved fødderne’
patsu-tás adv. ‘for foden, ved fødderne’. Scarlata (535) bemærker, at et syntagme med patsutáḥ + śī ellers ikke er belagt.
bhū́- ‘være, blive til’