10.129.1
The nonexistent did not exist, nor did the existent exist at that time.
There existed neither the airy space nor heaven beyond.
ásat n. ‘det ikkeværende, ikke-væren’
ásat- er et sammensat ord: a- ‘ikke, u-’ + sát.
sát = nom./akk.sg. neutrum af præsens participium aktiv sánt- < *h₁s-ént-. a-sat- < *n̥ + h₁s-n̥t – uden spor af laryngalen og med nultrin i alle morfemer. I RV 4.5.14 og 7.104.8 optræder hhv. inst.sg. ´āsatā og gen.sg. ´āsataḥ – med spor af laryngalen, idet *n̥h₁ → ā.
as‑ ‘at være’ < urie *h₁es-
Danner præsens efter 2. klasse. āsīt er impf. 3sg. < urie. *e-h1es-t. Den regelmæssige refleks af 2 og 3sg imperfektum er et enslydende ās, der er blevet tydeliggjort med et endelsessæt, der formentlig er lånt fra seṭ-rødder:
*e‑h1es-s > ās → āsīs
*e-h1es-t > ās → āsīt
De tydeliggørende endelser -īs og ‑īt er formentlig sammensat af ‑i‑ fra seṭ-rødder; (med uforklaret forlængelse af laryngalrefleksen) og de respektive personendelser.
tad´ānīm tidsadverbium ‘dengang’
tad´ānīm optræder først i 10. mandala, dvs. det er yngre sprog, og EWA (1:618) mener ikke, at det er en nedarvet dannelse. Hvad den er sammensat af, er usikkert, bortset fra, at tad– er nom./akk.sg. af det anaforiske pronomen.
rájaḥ n. ‘rum, luftrum’ – som typisk er fuldt med skyer, tåge og mørke.
Urie. *h₁regʷ-es-, jf. gr. ἔρεβος ‘mørke’? Eller *h₃reg̑-es-, som ses i av. razah- n. ‘område i verden’?
vyòman n. n-st. ‘himmel’ ← vi+yoman
yoman- kan være afledt af to forskellige rødder: yu- 1: ‘at holde fast, binde sammen’; yu- 2: ‘at afværge, holde borte’ + vi- ‘dele’.
paráḥ adv. ‘i det fjerne, henover, udover’
yád: Det relative pronomen står oftest på første- eller andenpladsen i sætningen, men en gang mellem optræder det til sidst:
RV 10.45.2c: vidm´ā te n´āma paramáṁ gúhā yád “vi kender dit højeste navn som er hemmeligt”
RV 10.129.1c: n´āsīd rájo nó vyòmā paró yát “der var ikke noget luftrum og heller ikke himlen som er ud over/bagved”
kím ´āvarīvaḥ kúha kásya śármann
ámbhaḥ kím āsīd gáhanaṃ gabhīrám
What moved back and forth? From where and in whose protection?
Did water exist, a deep depth?
kás, k´ā, kád/kím interrogativt pronomen
Det interrogative pronomen står oftest først i sætningen, men det ser ud til, at ved en ophobning af interrogative sætninger flyttes det ind, jf. RV 10.130.3:
k´āsīt pram´ā pratim´ā kíṁ nid´ānam
´ājyaṁ kím āsīt paridhíḥ ká āsīt
chándaḥ kím āsīt práügaṁ kím uktháṁ
yád dev´ā devám áyajanta víśve
Griffith:
“What were the rule, the order and the model?
What were the wooden fender and the butter?
What were the hymn, the chant, the recitation
when to the God all Deities paid worship?”
EWA1:438: Urie. *kʷu-dʰe-, oksl. kъde ‘hvor, hvornår’, osk. puf ‘hvor’ med den relativt sjældne udvikling af *dʰ > ved. h.
vr̥t‑ ‘at vende, dreje, rulle’
Urie. *u̯ert‑ got. wairÞan, oht. wertan ‘at blive’ lat. uertere, ‘vende, dreje’.
En berømt forekomst af dette verbum er i Kikkulis manual om hestetræning fra omtrent 1400 fvt.: an-da ua-ar-ta-an-zi ‘de fletter halerne op’ (anda er hittitisk!).
vr̥t + ā betyder iflg. Grassmann ‘at komme rullende hertil’, men det ser ud til, at ii dette tilfælde, hvor vi har me en intensiv/frekventativ at gøre, skal vi oversætte “bevæge sig frem og tilbage”. Jf. også RV 1.164.31:
“He moves back and forth among living beings”
śarman n. ‘hjem hus, beskyttelse’
Neutral n-stamme. Roden er urie. *k̑el- ‘at skjule, dække’, jf. lat. occulere, oeng. helan ‘dække, skjule’. Dansk hæle ‘skjule’ og hæler ‘person der hjælper med at dække over en forbrydelse’ er lånt fra middelnedertysk.
ámbhas n. ‘vand’
EWA1:101: Uklart slægtskab med abhrá- n. ‘tordensky’ < *n̥bʰ-ró- og nábhas- n. ‘fugt, sky, tåge’; jf. oksl. nebo ‘himmel’, gr. νέφος n. ‘sky’, lat. imber n. ‘sky’. Ligner gr. ὄμβρος ‘regn’, arm. amb, amp ‘sky’.
gáhana– n. ‘afgrund’; måske beslægtet med gabhīrá adj. ‘dyb’ og gámbhan- n. ‘dyb, afgrund’ ámbhaḥ kím āsīd
Geldner oversætter: “Was war das unergründliche tiefe Wasser?”. Den ordrette oversættelse er vel: “Hvad var vandet? En dyb afgrund?”
gabhīrá-/gambhīrá- adj. ‘dyb’
Usikker oprindelse.
10.129.2
Death did not exist nor deathlessness then. There existed no sign of night nor of day.
mr̥tyú- ‘døden; dødsguden’;
Til roden mr̥ at dø < urie. *mer-. På baggrund af lat. mors, mortis og ungav. mərəiti- rekonstruerer man en urie. ti-stamme, *mr̥ti- ‘døden’. Ved. mr̥tyú- er en lidt uventet u-afledning hertil.
Lat. mortuus; oksl. mrъtvъ ‘død’; alle fra < *mr̥tu̯o-
amŕ̥ta- adj. ‘udødelig’, i neutrum: ‘udødelighed’
Til roden mr̥ at dø < urie. *mer-. Jf. mr̥tá- adj. ‘død’; arm. mard ‘dødelig’, gr. βροτός ‘dødelig’, lit. mir̃tas i mirtóji dienà ‘dødsdag’, alle fra *mr̥-tó-. Jf. også ved. márt(i)ya-, opers. martiya-, av. maṣ̌iia- < *mer-t-iho- ‘dødelig’.
tárhi tidsadverbium ‘dengang’
Afledt af sa-/ta-pronominet. Lignende dannelser ses i kárhi hvornår’, yárhi ‘til hvilken tid’ og etarhi ‘nu’, men det er kun tárhi, der forekommer i RV, og den forekommer kun denne ene gang. Dvs. her ser vi et eksempel på, at sproget i tiende maṇḍala generelt er ungt.
r´ātrī f. ‘nat’
Vedisk har en rod rā, der betyder ‘hvile, være stille’, som man også ser i ved. a-rāti- ‘ufred’ og ungav. rāman ‘ro’. rātrī må være en afledning til denne rod, der har været brugt som adjektiv til et af de to ord for ‘nat’: nákt- f. eller kṣáp- f. ‘nat’.
Metrik: rātryāḥ skal læses r´ātriyāḥ med Sievers’ lov.
áhar, gen. áhnas n. ‘dag’
En rodbetonet heteroklitisk r/n-stamme.
prakētá– m. ‘lys, skin, forekomst’
Til roden cit, som vi også kender fra citr´āravastama i RV 1.1.5. Urie. *kei̯t- ‘bemærke’ – kun i indoiransk. At den initiale velar går tilbage til en velar (og ikke palatal) ses her i praketá- (jf. RV 10,129.2 og 3) < *pro-koi̯t-ó-. Tematiske afledninger til verbalroden har typisk o-trin i roden; det er de såkaldte τόμος/τομός-dannelser.
That One breathed without wind by its independent will.
There existed nothing else beyond that.
anⁱ ‘at ånde’
Urie. *h₂enh₁-, som ses i gr. ἄνεμος m. ‘vind’, lat. animus m. ‘sjæl, ånd’. Det er fra rødder af denne type (med den uforklarede udvikling af *h > ī), at endelsen i impf. āsīt er lånt.
avātá- ‘vindløs’
vāta– m. ‘vind, vindguden’ < *h₂u̯eh₁-n̥t-os, jf. lat. uentus m. ‘vind’, got. winds m. ‘vind’, afledt af præsensparticipiet til *h₂u̯eh₁- ‘at blæse’, som ses i hit. huwant- ‘vind’. Jf. også ved. v´āti ‘blæser’ (præs.kl. 2), gr. ἄησι ‘blæser’ og got. waian ‘blæse’.
sva-dh´ā f. ‘egen vilje’
Et rodkompositum sammensat af det refleksive pronomen svá- < *su̯e- og roden dhā < *dʰeh₁, som også forekommer i dh´āman n. ‘bosted, skik, lov’; dvs. svadh´ā– betyder ‘selv-bestemmende’ eller lignende. Gr. ἔθος, ἤθος ‘skik, brug’ ligner en tematisk afledning hertil (*su̯e-dʰh₁-o). Lat. sodālis m. ‘kammerat, medlem af broderskab’ lader til at være sat sammen af de samme elementer (idet *su̯o > so-).
tád ékam ‘det ene’
éka- ‘en’ bruges i forskellige udtryk om det, som er altings oprindelse; således feks. RV 1.164.6 cd:
ví yás tastámbha ṣáḷ imā́ rájāṁsi-
ajásya rūpé kím ápi svid ékam
Hvem er denne ene som i en ufødts skikkelse (gen.sg. af ajá- ← aj´ā‑?) holdt disse seks verdensrum ude fra hinanden?
anyá- pronominaladjektiv ‘anden, andet’
parás præp. her med ablativ: ‘derudover’
Dannet til pronominaladjektivet pára- ‘fjern’ < *per-o-, párā adv. ‘væk’, jf. gr. πέρᾱ ‘derudover’, πέρᾱν ‘hinsides, over for.’ Adverbiel instrumentalis?
káś caná indefinit pronomen
caná er i sig selv en negation, der betyder ‘og ikke’, dvs. *kʷe- + *né
10.129.3
táma āsīt támasā gūḷhám ágre
-apraketáṁ saliláṁ sárvam ā idám
Darkness existed, hidden by darkness, in the beginning.
All this was a signless ocean.
guh ‘at gemme’
Præsensklasse 1: gūhati; a-aorist guhás; sa-aorist ághukṣat; desiderativ júgukṣati; verbaladjektiv gūḷhá-; absolutiv gūḍhvī́. Rodens oprindelse er uklar, og langvokalen i præsens er mærkelig, men LIV forklarer den som analogisk fra verbaladjektivet.
ágra‑ n. a-st. ‘spids, tinde; begyndelse’ uden sikker oprindelse.
Bemærk, at b er i jagatī-versemål, dvs. det er som en triṣṭubh med en ekstra stavelse.
tuchyénābhv ápihitaṁ yád ´āsīt
tápasas tán mahin´ājāyat´áikam
What existed as a thing coming into being, concealed by emptiness
—that One was born by the power of heat.
tuchyá– adj. ‘tom’; n. ‘tomrum’
Til en rod *teu̯s- ‘være/blive tom’, som kun er belagt i få former i avestisk, feks. av. taošaiieiti kaus. ‘lader falde, taber’. Hertil må der have været en præsensstamme *tu-sk̑é-, som tuchyá- er afledt af. Jf. lit. tùščias ‘tom’ og oksl. tъštь ‘tom’.
abhú- eller ābhú-?
Denne stamme er blevet oversat på to forskellige måder, der begge går ud fra, at her er tale om en neutral u-stamme afledt af en sammensætning med bhū ‘at være’.
Grassmann glosserer stammen som a-bhú- adj. ‘tom’ ← *abhū- < *n̥-bʰuh- ‘uden væren, væsensløs’, jf. á-bhva- ‘uting, uvæsen’.
J&B oversætter derimod “a thing coming into being”, dvs. de relaterer den til den præ´figerede verbalrod ā+bhū, der betyder ‘blive til, være til stede’ (Grassmann: ā+bhū: 1) dasein oder erscheinen als [N.]; 2) erscheinen bei [L.]; 3) entstehen oder hervorgehen aus [Ab.]; 4) jemandem [A.] beistehen. ). Scarlata (360) diskuterer ligeledes, om her kan være tale om en form af ā-bhū-; han foreslår en oversættelse “was {jetzt} gegenwärtig ist”.
dhā + ápi (‘i, i nærheden’) ‘indhylle’
jan ‘skabe, avle’ / jā ‘fødes’
Disse to rødder behandles særskilt hos Macd. s. 382–393, men de går begge tilbage til urie. *g̑enh₁. Ved. jan danner præsens efter klasse 1: jánati mens jā danner præsens efter klasse 4: j´āyate
ās < *e-h₁es-t, 3sg. impf. præt. til as ‘at være’ – den form, der også optræder som āsīt
sárva– pronominaladjektiv ‘al’.
10.129.4
k´āmas tád ágre sám avartat´ādhi
mánaso rétaḥ prathamáṁ yád ´āsīt
J&B: Then, in the beginning, from thought there evolved desire,
which existed as the primal semen. (Brereton 1999:253–4: mánasaḥ skal nok forstås som en ablativ, styret af adhi – også selvom konstruktionen går over en pādagrænse. Han lader til at oversætte tád som ‘dengang’, hvilket Delbrück 1888: 216 også foreslår)
Macdonell: Desire in the beginning came upon that, (Desire) that was the first seed of mind (her forstås tád som et anaforisk pronomen ‘dét’, som blev overvældet af begær)
k´āma– m. ‘begær’
*keh₂-mo-, til roden *keh₂- ‘fatte begær, blive begærlig efter’ (LIV), som kendes fra lat. cārus ‘dyrebar, elsket’, got. hors ‘utro ægtefælle’. Vedisk har også en seṭ-rod kamⁱ ‘at elske’, som EWA analyserer som en udvidelse af *kah₂. Ordet indgår også i Vātsyāyanas Kāmasūtra, skrevet omkring 300-tallet efter Kristus.
ádhi ‘over, dertil, derover, henover, fra et sted osv.’
Uklar oprindelse; ser ud som om det burde høre til ádhara- ‘nedre’, adhamá- ‘nederst’, adv. adhás ‘nede, under’, adhástāt ‘nede, under’, men betydningen er nærmest lige omvendt.
vr̥t + adhi + sam betyder iflg. Grassmann og J&B ‘at opstå’ – men som man kan se af af de tidligere oversættelser er der tradition for at oversætte det med “kom over”, hvilket giver bedre mening. Det betyder vel også at tád henviser til den forudgående strofe og ikke er korrelativ til yád. Korrelatet er derimod kámas.
prathamá adj. ‘først’
Til pra‑ < *pro, jf. gr. πρό ‘foran, frem’, πρότερος ‘tidligere’.
sató bándhum ásati nír avindan
hr̥dí prat´īṣyā kaváyo manīṣ´ā
Searching in their hearts through inspired thought,
poets found the connection of the existent in the nonexistent.
vid ‘erkende, vide, finde’
LIV glosserer urie. *u̯ei̯d- som ‘erblicken.’ I vedisk har roden fået to grundbetydninger, idet betydningen ‘at vide, erkende’ udtrykkes med rodpræsens; således 1pl. vidmá, samt med perfektum, feks. 1/3 sg. véda, med participiet vidv´āṃs ‘vidende, kyndig’.
‘At finde’ udtrykkes med det nasalerede nasalpræsens vindáti (kl. 6) og, i medium, med rodpræsens. Også den tematiske aorist ávidat har denne betydning; verbaladjektivet vittá– betyder ligeledes ‘fundet’.
iṣ- ‘at søge, efterstræbe’ + práti
iṣ < urie. *h₂ei̯s- ‘søge’. Dannede *sk̑e/o-præsens, jf. ved. icháti, av. isaiti, lit. ieškoti, 1sg. íeškau ‘søge’ osv. En mulig s-aorist ses i av. āiš ‘ønsker’ og muligvis i lat. qu-aesō ‘søger’.
Her gerundium – med den type suffiks, der kun forekommer ved præfigerede rødder.
manīṣ´ā- f. ‘tanke, reflektion’, af uklar oprindelse.
Her optræder stammen tilsyneladende med den nedarvede instrumentalisendelse, dvs. *‑ah₂-h₁, der ikke er til at skelne fra en endelsesløs form.
10.129.5
Their cord was stretched across:
Did something exist below it? Did something exist above?
tira´sćīna- ‘vandret’
tiráḥ adv. ‘gennem, henover, afsides’. EWA: urie. *tr̥hós; jf. ungav. tarō – dvs. dannet med samme suffiks/kasusendelse som paráḥ, aváḥ, adháḥ. Lat. trāns ‘gennem’ rekonstrueres som *tr̥h₂-n̥t-s, aktivt participium til roden *terh₂ > ved. tarⁱ ‘at gennemgå, overvinde’. Denne form ville > *tirat i vedisk.
tiraścīna- er afledt af tira´s-c-, der er den svage stamme til tiry-áñc- ‘vandret’. Dvs. den stærke stamme er dannet med et førsteled tiri-, den svage med tirás-. For suffikset, se -añc-/-:c-.
eṣām: bemærk at de oblikke former af ayám, iyám, idám kan optræde som enklitiske pronominer.
āsī3t: Et af tre eksempler på pluti, en særlig form for forlængelse, i Rigveda.
adháḥ adv. ‘under, nedad’
Urie. *(h)n̥dʰes- Jf. adhamá- ‘nederst’, ádhara- ‘nedre’. Jf. pgm. *under- i got. undar, ono. undir < *hn̥dʰer-.
svid enklitisk partikel, af uklar oprindelse: ‘vel, dog’ – ikke klart hvad den betyder her … I VedaWeb linkes der også til roden śvit, som ikke har noget med sagen at gøre.
There existed placers of semen and there existed greatnesses.
There was independent will below, offering above.
avástāt adv. ‘under’
Dannet til adverbiet áva ‘ned’, ligesom ávara-‘nedre, nærmere, senere’ og avamá- ‘nederst, nærmest, senest’, adv. avás ‘nedad’, avástāt ‘under’.
parástāt adv. ‘over’
Dannet til parás, se længere oppe.
prayáti- f. ‘frem-strækning, tilbud’
ti-abstraktum til yam ‘udstrække, styre, dirigere’ + práti ‘frem’. En indoiransk rod, der vel går tilbage til uire. *i̯em-. Danner *sk̑e/o-præsens, jf. ved. yáchati, ungav. -yasaiti.
10.129.6
Who really knows? Who shall here proclaim it?
—from where was it born, from where this creation?
ad-dhā ‘sandelig’
EWA: beslægtet med opers. azdā osv., men ellers ukendt etymologi.
vac ‘at tale’
Urie. *u̯ekʷ-. Her redupliceret aorist, som regnes for at være nedarvet: *u̯é-u̯kʷ-e-, idet man antager at det er samme form der dukker op i gr. εἶπον ‘jeg sagde’, af dissimilieret *u̯é-i̯kʷ-om ←*u̯é-u̯kʷ-om.
vísr̥ṣṭi- f. ‘fremtoning (bogstaveligt talt: ‘udsendelse’)’
vi adv. ‘væk, ud til siderne’, muigvis fra *du̯i- med Lubotskys regel : *du̯- > *h₁u̯-
sr̥j ‘skyde, slynge, kaste’. Usikre kognater. LIV 528: *selg̑-, måske til hitt. salkzi ‘ælte, blande’, eller gr. λαγάσαι ‘slippe fri’ (kun i Gortyns lov); eller *serg̑- hvis beslægtet med arm. z-ercane- ‘slippe løs’
jā/jan – to rødder hos Macd. jā ‘blive født’ med ppp. jātá- og jan ‘avle, føde’ – ingen pp. men gerundiv feks. jan(i)tva-. Her er det jā + ā ‘blive født’
The gods are on this side of the creation of this (world).
So then who does know from where it came to be?
arvāñc- ‘vendt her hen imod, herhen’
Grassmann: første led *arva- må betyde ‘nær’; andet led/suffkset er añc/-:c-.
visarjana- n. ‘skabelse, udsendelse, udbredelse’
Jf Grassman: “visargá, m. [von sṛj m. ví], das Entlassen, daher 2) das Aufhören, Ende.”; Monier-Williams: “vi-sarga …m. sending forth, letting go, liberation, emission, discharge, GṛŚrS. ; MBh. &c. “
átha/áthā sideform til ádha/ádhā ‘så’ = oav. adā, ungav. aδa. Uklar herkomst.
10.129.7
This creation—from where it came to be,
if it was produced or if not
yádi ‘når, da, om’ – yádi vā … yádi vā ‘om … eller om’
— he who is the overseer of this (world) in the furthest heaven,
he surely knows. Or if he does not know . . . ?
ádhy-akṣa- m. ‘opsynsmand’ (står i Grassmann, men er ikke til at finde i online-versionen)
Et bahuvrihi-kompositum ‘som har et øje over’. Jf. også adhy-añc-/adhīc- iflg. Monier-Williams ‘tending upwards, eminent, superior.’
aṅgá partikel af ukendt oprindelse ‘sandelig, sikkert’