Oversigt
Fra urie. til vedisk
- Urie. havde hverken et langt *r̥̄ eller et langt *l̥̄
- Om kombinationen af *r̥ + laryngal på et tidspunkt resulterede i en lang likvid er usikker; i vedisk resulterede den i /īr/ og /ūr/.
- Vedisk har derimod sekundært udviklet et r̥̄; i alfabetet findes også et *l̥̄, der dog ikke forekommer i sproget.
Analogisk, langt r̥̄
/r̥̄/ opstår analogisk i r-stammernes akk.pl.maskulinum samt genitiv pluralis af alle køn.
- m. akk. pl. på -r̥̄ṇ er dannet analogisk efter i- og u-stammernes endelse: -īn/ūn (i sig selv analogisk efter a-st.)
- gen. pl. på -r̥̄ṇām er ligeledes dannet analogisk med i- og u-stammernes endelse -īnām/-ūnām (i sig selv analogisk efter a-st.)
/īr/, /ūr/ fra likvid + laryngal
I stilling før en laryngal (og finalt ṣ) udvikler likviderne støttevokalen i eller u. Varianten med u/ū forekommer typisk i labiale omgivelser.
I græsk giver samme sekvens -ρη- -ρᾱ-, -ρω- (og -ολι-), mens latin har -rā-. I avestisk er resultatet -arə-, i modsætning til -ərə- < *r̥ (Martinez & de Vaan s. 24)
I lukket stavelse er resultatet /īr/ eller /ūr/ med langvokal:
r̥HC> īrC/ūrC
- dīrghá- ‘lang’ < *dl̥h₁gʰ-o-; jf. oav. darəga-, gr. δoλιχός (ἐν-δελεχής ‘langvarende’)
- stīrṇá- < *str̥h₃-nó- ← str̥- ‘sprede’; jf. gr. στρωτός, lat. strātus
- gīrná- < *gwr̥h₃-nó- ← *gṝ ‘sluge’ gr. βιβρώσκω,lat. vorō
- pūrvá- ‘forrest’ < *pr̥h₃-u̯ó-; jf. gr. πρωτός < *pr̥h₃-tó-
- gūrtá- ← gṝ ‘besynge’ lat. grātus (gr̥nāti)
- ū́rṇā– f. ‘uld’ < *h₂u̯l̥h₁-neh₂-; lat. lāna hitt. hulana-, lit. vìlna
- pūrṇá- ‘fuld’ < *pl̥h₁nó-; ← pṝ̥- < *pleh₁- ‘fylde’, jf. lat. plēnus; got. fulls
I åben stavelse er resultatet /ir/ eller /ur/ med kort vokal, idet laryngalen oprindeligt var en del af den næste stavelse (*gwr̥hú- > *gr̥.hu- → gu-ru-) .
r̥HV > irV/urV
- gurú- ‘tung’; gr. βαρύς, got. kaurus < *gwr̥Hú-
- gír- f. ‘lovprisning’; lat. grātus *gwerH- ppp gūrtá- nom. sg.3
- puru- gr. πολύς (o- eller nultrin som foreslået af Strunk)
- pū́r púram purás pūrbhíḥ; gr. πολις (o/nul?)
- gī́r gíram giré gīrbhíḥ
- giráti/giláti 6. præs.kl. ‘sluger’ gr. βι-βρώσκω < *gwerh3
Ekstern sandhi
Det eneste relevante i denne forbindelse er de udviklinger, akk.pl. maskulinum undergår; de behandles under de eksterne sandhiregler for /n/, mere specifikt under reglerne for sekvensen V̄ns.