s-aorist

Macdonell s. 160; kalder s-aoristen ‘førsteaorist (=s-aorist), anden form (= atematisk)’.

Semantik

S-aoristen er overvejende transitiv (Søborg passim).

Suffiks

Atematisk suffiks ‑s, som ikke aflyder.

Bøjning og aflyd

I s-aoristen aflyder aktiv og medium efter temmeligt forskellige principper.

  • Der er ingen aflyd inden for indikativ og injunktiv aktiv, dvs. singularis, dualis og pluralis har samme aflydstrin, nemlig langtrin.
  • Alle andre aktive former har fuldtrin (også konjunktiv)
  • Den manglende aflyd er vel typisk for suffigerede stammer i vedisk: normalt aflyder kun suffikset, og i s-aoristen aflyder selv suffikset ikke. Man kan evt. sige, at det altid står i nultrin.

Aktiv

I den aktive bøjning har indikativ og injunktiv gennemgående langtrin, mens alle andre former har fuldtrin.

Præteritum og injunktiv aktiv

  • I RV forekommer 52 former til 34 rødder; se skemaet.
  • Gennemgående langtrin (bemærk, at ved rødder på finalt -ā kan vi ikke skelne mellem lang- og fuldtrin.
  • Sekundære endelser: -am, -(ī)s, -(ī)t, -va, -tam, -tām, -ma, ta, -uḥ (sidstnævnte fra perfektum, erstatter vel *-at < *-n̥t)
Singularis Dualis Pluralis
1. ji: ajaiṣam
bhr̥: abhārṣam
yam: áyāṁsam
yā: ayāsam
stu: stoṣam*
spr̥: áspārṣam
hr̥¹: ahārṣam		 bhī: ábhaiṣma
ji: ájaisma
tṝ: átāriṣma, átārima*
2. tṝ: tārīḥ
yaj: ayāḥ, yāṭ
dyut: adyaut
 tṝ: tāriṣṭam
yu: yauṣṭam
 nī: naiṣṭa
chand: áchānta
3. kṣar: áksār
krand: ákrān
gr̥̄: gārīt
cit: acait
ji: ájaiḥ, jeḥ
chand: áchān
tan: atān
tṝ: átārīt, tārīt
tsar: atsār
das: dāsīt
dyut: adyaut, dyaut
dhak: adhāk, dhāk
praś: áprāṭ
bhr̥: ábhār, bhār
yaj: yāṭ
yam: ayān
yu: yauḥ
ric: ´āraik
vah: ávāṭ
śvit: aśvait
sr̥j: asrāk
syand: asyān
svanⁱ: asvānīt, svānīt
svar: ásvār
hā²: ahāḥ, hāḥ 		svar: ásvārstām jṝ: jāriṣuḥ
chand: áchāntsuḥ
tṝ: átāriṣuḥ
dhā: dhāsuḥ
bhī: ábhaiṣuḥ
mad: amatsuḥ*
yā: áyāsuḥ
yu: yauṣuḥ
hā²: hāsuḥ

*átārima  er markeret som en sekundær form hos Lubotsky
mad: 3pl. amatsuḥ med uventet fuldtrin. Lubotsky: dannet til impv. mátsi.
stu: stoṣam med uventet fuldtrin. Vedaweb analyserer formen som en konjunktiv, omend den regelmæssige form ville ende på -āṇi

Konjunktiv aktiv

  • Konjunktiven dannes, som altid, med temavokal.
  • I RV forekommer 53 aorist konjunktiv-former til 31 rødder. Kun 13 af disse rødder danner også præteritum.
  • Konjunktiven har gennemgående fuldtrin i roden.
  • Den er næsten lige så talrig som indikativ og injunktiv tilsammen.
  • Konjunitiviske endelser: -āni, -as(i), -at(i), -va, -thaḥ, -taḥ, -ma, -tha, -an.
Singularis Dualis Pluralis
1. stu: stoṣāṇi (stoṣam) ji: jéṣāma
van: vaṁsāma
śri: śreṣāma
sah: sākṣāma (st. II)
stu: stoṣāma
2. ji: jéṣaḥ
tṝ: tāriṣaḥ
dr̥: darṣasi
vah: vákṣaḥ
 dā: dāsathaḥ
dhā: dhāsathaḥ
pr̥: párṣathaḥ
vr̥: varṣathaḥ
 dhā: dhāsatha
nī: neṣatha
pr̥: parṣatha
mad: mátsatha
3. kṣi: kṣeṣat
chand : chantsat
ji: jeṣat
tṝ: tāriṣat
dr̥: darṣat
dā: dāsat
drā: drāsat
nī: néṣat, neṣati
pac: pákṣat
pā: pāsati
pr̥: párṣat, parṣati
prī: préṣat
bhr̥ : bharṣat
mad: mátsat, matsati
yaj: yákṣat
yam: yaṁsat
yā: y´āsat
yu: yóṣat, yóṣati
rā: rāsat
van: vaṁsat
vah: vákṣat, vakṣati
vī : véṣat
sac: sakṣat
sad: satsat
sah: sakṣat
stu: stoṣat
 pā: pāsataḥ
yaj: yakṣataḥ
yam: yaṁsataḥ
vah: vákṣataḥ		 pr̥: parṣan
yam: yaṁsan
vah: vákṣan
śī: śéṣan (nonce)
śru: śroṣan

Optativ

Aktiv

I Rigveda danner s-aoristen ikke nogen aktiv optativ, af uafklarede årsager. I stedet bruges den såkaldte prekativ, der dannes som en rodaorist optativ, men sjovt nok har et uforklaret -s- efter suffikset: 1sg. jīv-yā́s-am.

Former der glosseres som optativ/prekativ hos Lubotsky og på Vedaweb:

– ji: jéṣma
– yā: yeṣam
– yu: yūyāḥ (3sg)
– sahyāḥ =aor.
– sahyuḥ
– sāhyāma

Imperativ

Singularis Dualis Pluralis
2. ji: jeṣi (hertil
chand: chantsi
dr̥/dṝ: darṣi
nī: néṣi
pr̥: párṣi
mad: mátsi
yam: yaṁsi
yaj: yakṣi
rā: rāsi,
vah: vakṣi
van:  váṁsi
vi: véṣi,
śru: śroṣi,
sah: sakṣi
sad: satsi
štu: stoṣi		 ji: jitam (nonce)
tṝ: tāriṣṭam
yaj: yakṣatām*

yaj: yakṣatām* til konjunktivstammen iflg. Lubotsky

Aktivt participium

– dhak: akt. ptc. dhákṣat/dakṣat
– sah: akt. ptc. sákṣat

Medium

  • Medium har gennemgående fuldtrin i roden.
  • Nultrin er dog regelmæssigt i rødder, der udlyder på i/u/r + obstruent og tilsyneladende også til rødder på -ū
  • Samlende kan man måske sige, at rødderne optræder i den form, vi også finder dem i i dhātupāṭhaerne (jf. afsnittet om Aflyd i sanskritgrammatik).

Medium indikativ og injunktiv

  • Sekundære medialendelser: -i, -thās, -ta, -vahi, -āthām, -ātām, -mahi, -dhvam, ‑ata
  • I skemaet er rødder der optræder med fuldtrin i s-aoristen adskilt fra dem der optræder med nultrin.
Singularis Dualis Pluralis
1. gā(y): gāsi
bhaj: ábhakṣi
man: maṁsi 
yaj: yakṣi
yam: yaṁsi
sah: asākṣi, sākṣi (st. II)
____________
stu: astoṣi
———-
diś: adikṣi
nu/nū: anūṣi
budh: ábhutṣi
vid: avitsi
vr̥j: vr̥kṣi
sr̥j: ásr̥kṣi
 hā²: hāsmahi
———–
gam: agasmahi (nonce)
____________
budh: abhutsmahi
viś: ávikṣmahi
2. rā: ár´ādhvam
____________
stu: astoḍhvam
3. yaj: ayaṣṭa
yam: ayaṁsta
ram: araṁsta
mad: amatta
_____________
stu: astoṣṭa
—————
diś: adiṣṭa
budh: ábuddha
sr̥j: asr̥ṣṭa
 nu/nū: anūṣātām
yuj: ´āyukṣātām		 nī: áneṣata
mad: amatsata, matsata
man: amaṁsata
yam: ayaṁsata
rā: árāsata
sac: asakṣata, sakṣata
hā: ahāsata
________
stu: astoṣaṭa
———-
duh: adhukṣata
dr̥ś: ádr̥kṣata
dhū: adhūṣata
dhūrv: ádhūrṣata
nu/nū: ánūṣata, nūṣata
muc: mukṣata
yuj: ayukṣata
lip: alipsata
viś: ávikṣata
vr̥t: avr̥tsata
sr̥j: asr̥kṣata
hi: aheṣata
hū: ahūṣata
hr̥¹: ahr̥ṣata*

*hr̥: ahr̥ṣata med uventet nultrin.

Medium konjunktiv

  • Mediale konjuntivsendelser: -ai, -se, -te, -āvahai, -aithe, -aite, -āmahai, -adhve, ‑ante
Singularis Dualis Pluralis
1. nam: náṁsai
man: máṁsai
2. man: maṁsase
praś: pr̥kṣase
dr̥ś: dr̥kṣase (nonce)
 trā: trāsāthe (nonce)
3. kram: kraṁsate (nonce)
trā: trāsate
man: maṁsate
yaj: yakṣate
yam: yaṁsate
rā: rāsate
van: vaṁsate
sah: sākṣate (st. II)
hā: hāsate
__
dr̥: darṣate
bhrī: bhreṣate

 nam: náṁsante
man: maṁsante

Medium optativ og prekativ (bem. accent)

  • Mediale optativsendelser: -īy-a, -īṣ-thās, –īṣ-ṭa, -ī-vahi, -ī-thām, -ī-tām, -īmahi, ¯–ī-dhvam, ‑ī-rata
Singularis Dualis Pluralis
1. man: masīya
rā: rāsīya
____
muc: mukṣīya

 man: maṁsīmáhi
van: vaṁsīmáhi
sah: sakṣīmáhi
_______
tṝ: tāriṣīmahi
2. man: maṁsīṣṭh´āḥ trā: trāsīthām
3. man: maṁsīṣṭa
yā²: yāṣīṣṭa
________
dr̥: darṣīṣṭa
—–
mr̥c: mr̥kṣīsta

 man: maṁsīrata

Imperativ

Singularis Dualis Pluralis
2. trā: tr´āsva, trādhvam
mad: matsva
yaj: yakṣva
rā: rāsva
van: vaṁsva
sah: sakṣva, sākṣva		 rā: rāsāthām trā: trādhvam
3. rā: rāsatām* rā: rāsantām

rāsatām til konj.st. iflg. Lubotsky.

Accent

Accentforholdene er stort set ukendte, bortset fra, at konjunktiv tydeligvis er rodbetonet, mens optativ medium har accent på endelsen. Macd. siger, at accenten ligger på roden; Whitney s. 318 siger, at vi kun har én accentueret form, den mediale, rodbetonede vā́ṁsi, der hgverken be- eller afkræfter Macd.’s udsagn. Endelsen ‑ur i 3. pluralis tyder vel også på rodbetoning.

Whitney s. 318 tilføjer dog, at „According to the Hindu grammarians, it may be laid on either root or ending.‟

Endelser

  • Bøjes, ligesom imperfektivt præteritum, med de sekundære endelser; kun i 3pl. aktiv ser vi en forskel, idet:
  • 3pl. aktiv ender altid på ‑ur, som må være blevet lånt fra perfektum. Avestisk derimod har -at̰ < urie. *-n̥t. Den sidstnævnte endelse, som er nultrinnet af *-ent, erstattes i indisk regelmæssigt af perfektumsendelsen over hele verbalsystemet. Den tilsvarende endelse i imperfektivt præteritum ender regelmæssigt på ‑an < *‑ent; i enkelte tilfælde ses dog ‑ur.
  •  3pl. medium på -ata afspejler urie. *-n̥to; det er den helt almindelige sekundære 3pl.
  • Særlige endelser: Som i rodaoristen svinder 2./3.sg. -s/-t efter rødder på konsonant: áchān ← áchānd-s-t. For at undgå dette indsættes senere (fx i Atharvaveda) –ī-: 3sg. árātsīṣ. Dette –ī- stammer vel fra impf. præteritum og rod- og s–aorister til seṭ-rødder. Hvorledes *h > ī er uforklaret.

Produktivitet

Mister produktivitet; se iṣ-aoristen

Oprindelse

  • Den sigmatiske aorist er nedarvet fra kerne-urie.; anatolisk og tookharisk har blot nogle s-præterita, der evt. kan være forstadier. Den fik en særlig produktivitet i indoiransk, dvs. en del s-aorister der forekommer i både vedisk og avestisk er ikke nedarvede fra urie..
  • Suffikset går tilbage til urie. *‑s-, JER sagde dog stemt *‑z-, for at forklare rodvokalens længde. Han antog nemlig også *‑z for nominativ singularis, der ligeledes har langtrin; dvs. *ph2-ter-z > *ph2-tēr-z > *ph2-tēr.
  • Det langtrin vi ser i sanskrit forekommer også i hittitisk, latin og slavisk. Keltisk og græsk viser fuldtrin, vel som resultat af osthoffs lov og generalisering af svage stamme (JER) (jf. feks. ved. ávāṭ, lat. vēxī).
    Både LIV og JER mener, at det urie. paradigme må have haft langtrin i 1.–3.sg. og fultrin i alle andre former. Indvending: sanskrit har gennemgående langtrin i hele bøjningen, og det lader til, at suffikser generelt sætter en stopper for aflyd i den stamme, de suffigeres til.
  • Nultrin i de svage former er sandsynligvis en indisk nydannelse, idet sådanne former er overhyppige i 3. pluralis medium, og resten af paradigmet typisk danner en anden type aorist, ofte rodaorist.