siṣ-aoristen er en analogisk nydannelse, som kun forekommer til to verber i RV, nemlig yā ‘at gå’ og gā ‘at synge’; Gōto (s. 113–114) forklarer det nye suffiks ud fra 2. og 3. singularis, der som sædvanligt falder sammen. Herefter repareres formen i analogi med iṣ-aoristen, der jo dannes til rødder på Ch, ikke som i tilfældene gā og yā, Vh:
| S-aorist | → siṣ-aorist | iṣ-aorist | |
| 1sg | áyāsam | → áyāsiṣam | árāviṣam |
| 2sg | /áyāss/ → áyās | → áyāsīḥ | /árāvīss/ árāvīs |
| 3sg | /áyāst/ → áyās | → áyāsīt | /árāvīṣṭ/ → árāvīt |