Funktion
Suffikset danner verbaladjektiver. Til transitive rødder er betydningen passiv, til intransitive er den aktiv. I en af videoerne fra Göttingen kalder Dahl typen patient-oriented resultative verbal adjective.
Den tilsvarende dannelse kaldes i latinsk grammatik perfektums participium passiv (ppp.). Den betegnelse kan også bruges på de vediske former, blot man er opmærksom på, at dannelser på ‑ta-/-na- ikke afledes til perfektumsstammen og således ikke har noget formelt med perfektum at gøre.
Accent og aflyd
Roden står som hovedregl i nultrin; accenten ligger på suffikset
I nogle tilfælde afledes fra præsensstammen:
- dattá- ← /dad-ta/ til roden dā ‘at give’, med redupliceret præsens, iflg Lubotsky for at skelne formen fra lignende dannelser til de to andre rødder med formen dā (diná– til dā ‘at skære’; diná-/ditá- til dā ‘binde’).
- jahitá– til hā ‘forlade’, dannet til redupliceret præsens.
- hīná- også til hā ‘forlade’, dannet til passiven, iflg. Lubotsky fordi passiven netop bruges i samme passage i “Terningerne”.
Varianten ‑na-
Mest sekundære og senvediske former.
I RV finder vi -na- som verbaladjektiv i følgende rødder, som Lubotsky (2007) inddeler i tre typer:
1. Rødder på *‑rH-
- gīrṇá- ‘slugt’ ← gr̥̄
- tīrṇá- ‘gået over’ ← tr̥̄
- stīrṇá– ‘spredt’ ← str̥̄
- jūrṇá- ‘aldret, nedbrudt’
2. Rødder på *‑d-
- sanná- ← sad ‘sat’
- syanná– ← syand ‘løbet’
- skanná– faldet’ ← skand)
- tunná– ‘slået’ ← tud
- chinná– ← chid
3. Blandede rødder
- diná– ‘skåret’; ásaṃdina-/-ta- ‘uskåren’ ← dā ‘skære af’
- hīná- ‘forladt’ ← hā
- án-ava-pr̥gṇa- iflg. Lubotsky ‘ufærdig’ ← pr̥jj
- vr̥kṇá- ‘hugget’ ← vraśc
Oprindelse
Urie. *‑to- dannede det såkaldte perfektums participium passiv i både græsk og latin. Iflg. Kroonen er mindst tre dannelser på skr. -na- nedarvede: chinná-, tunná- og bhinná-. Lubotsky (2007) foreslår, at udgangspunktet er visse adjektiviske stammer, der kan tolkes som verbaladjektiver:
- uṣṇá- ‘varm’; jf. uṣ ‘at brænde’
- pūrṇá- ‘fuld’; jf. p̥r̥̄ ˆfylde’
- śvitná– ‘hvid’; jf. śvit ‘blive hvid’
Lubotsky og Kroonen arbejder begge med glottalistiske forklaringer på fremkomsten af -na- i sanskrit.