Funktion
Suffikset danner verbaladjektiver. Til transitive rødder er betydningen passiv, til intransitive er den aktiv. I en af videoerne fra Göttingen kalder Dahl typen patient-oriented resultative verbal adjective.
Den tilsvarende dannelse kaldes i latinsk grammatik perfektums participium passiv (ppp.). Den betegnelse kan også bruges på de vediske former, blot man er opmærksom på, at dannelser på ‑ta-/-na- ikke afledes til perfektumsstammen og således ikke har noget formelt med perfektum at gøre.
Accent og aflyd
Roden står som hovedregl i nultrin; accenten ligger på suffikset
I nogle tilfælde afledes fra præsensstammen:
dattá- ← /dad-ta/ til roden dā ‘at give’, med redupliceret præsens, iflg Lubotsky for at skelne formen fra lignende dannelser til de to andre rødder med formen dā (feks. diná– til dā ‘at skære’; diná-/ditá- til dā ‘binde’).
jahitá– også til hā ‘forlade’, dannet til redupliceret præsens.
hīná- til hā ‘forlade’, dannet til passiven, iflg. Lubotsky fordi passiven netop bruges i samme passage i “Terningerne”.
Varianten ‑na-
Mest sekundært og senvediske former.
I RV finder vi -na- som verbaladjektiv i følgende rødder, som Lubotsky (2007) inddeler i tre typer
- Rødder på *‑rH-: gīrṇá- ‘slugt’(gr̥̄), tīrṇá- (tr̥̄) ‘gået over’, stīrṇá– (str̥̄) ‘spredt’, jūrṇá- ‘aldret, nedbrudt’
- Rødder på *‑d-: sanná- (sad) ‘sat’, syanná– (syand) ‘løbet’, skanná– (skand)‘faldet’, tunná– (tud) ‘slået’, chinná– (chid),
- Blandede rødder: diná– ‘skåret’ (ásaṃdina-/-ta- ‘uskåren’) dā ‘skære af’, hīná- ‘forladt’ (hā); án-ava-pr̥gṇa- (pr̥jj iflg Lubotsky) ‘ufærdig’, vr̥kṇá- (vraśc) ‘hugget’
Oprindelse
Urie. *‑to- dannede det såkaldte perfektums participium passiv i både græsk og latin. Iflg. Kroonen er mindst tre dannelser på skr. -na- nedarvede: chinná-, tunná- og bhinná-. Lubotsky (2007) foreslår, at udgangspunktet er visse adjektiviske stammer, der kan tolkes som verbaladjektiver:
uṣṇá- ‘varm’; jf. uṣ ‘at brænde’
pūrṇá- ‘fuld’; jf. p̥r̥̄ ˆfylde’
śvitná– ‘hvid’; jf. śvit ‘blive hvid’
Lubotsky og Kroonen arbejder begge med glottalistiske forklaringer på fremkomsten af -na- i sanskrit.