ū-stammerne kan være maskuline (når de er adjektiviske og afledt fra rødder på –ū) og feminine. De bøjes som vr̥kīḥ-stammerne, blot med ū. Macd. s.89–90:
Der findes tre typer:
- Rodnominer afledt af rødder, der ender på ū, der som bekendt kommer af PIE *-uh:
paribhū́– ‘omkringværende’. - Femininumsdannelser til u-stammer; de danner normalt ikke en særlig femininum, eller de danner den med devī́-suffkset, men i enkelte tilfælde bøjes de som ū-stammer
babhrú-, f. babhrū́-. - Dannelser med suffikset *-uh₂-, som er en slags u-stammependant til vr̥kīḥ-stammerne:
śvaśrū́– f. ‘svigermor’
juhū́- f. ‘tunge’
Selvom disse stammer har en final langvokal, var de altså oprindeligt konsonantstammer.