Vokalstammer

Vokalstammerne har til fælles, at de udlyder på vokal. De udgør en heterogen gruppe:

a-stammerne er de tematiske stammer; de har til dels deres egne bøjningsendelser, som de har lånt fra pronominerne. De danner maskuline og neutrale nominer.
Jf. ved. áśva- m. ‘hest’; lat. equus, gr. ἵππος fra urie. *hek̑u̯o-

ā-stammerne viderefører de feminine *eh₂-stammer. De kan være selvstændige femininer eller femininum til a-stammerne. De deler visse træk med a-stammerne, men har også lånt nogle endelser fra devī-stammerne og pronominerne.
Jf. ved. áśvā f. ‘hoppe’; lat. equa fra urie. *hek̑u̯ah₂.

ī-stammerne består af:

1. devī-stammerne, der danner femininum til konsonantstammerne med femininumssuffikset *‑ih₂/-i̯ah₂. De er beslægtede med ā-stammerne.
   Eks: præs.ptc.akt. m. bhavant-, f. bhávatī. 
2. vr̥kīḥ-stammerne, der er dannet med *ih₂-suffikset, men uden at suffikset aflyder. Bøjes som konsonantstammer: vr̥kīḥ, vr̥kíyam, vr̥kíyaḥ osv.
   Afledes tit af tematiske stammer; kan være m. og f.:
   vr̥ka- m. ‘ulv’ → vr̥kī- f. ‘hunulv’
   rátha- m. ‘vogn’ → rathī- m. ‘vognstyrer’
3. Rodnominer fra rødder på -ī; bøjes som konsonantstammer, dvs. ligesom vr̥kī-typen: dhīḥ, dhíyam, dhiyáḥ osv.
   Eks. √dhī ‘at tænke’ → dhī– f. ‘tanke’

ū-stammerne består af

1. Rodnominer afledt af rødder, der ender på ū, der som bekendt kommer af urie. *-uh
   Eks. paribhū́– ‘omkringværende, omsluttende’
2. Lejlighedsvise femininumsdannelser til u-stammer – der normalt enten ikke danner en særlig femininum eller danner den med devī́-suffkset.
   Eks.: babhrú- m. → f. babhrū́- f.
3. Andet: śvaśrū́– ‘svigermor’.

i- og -u-stammerne, der for størstedelen består af stammer dannet med de aflydende suffikser -i- og -u-. Bøjes som udgangspunkt som konsonantstammer, men har udviklet visse fællestræk med ‑a- og -ā-stammerne. Kan være alle tre køn.

-tar-stammerne (og diverse andre r-stammer), som danner nomina agentis og slægsbetegnelser af begge køn. De fleste grammatikker regner dem til konsonantstammerne, men i indisk har de udviklet visse træk til fælles med i- og u-stammerne.
Eks.: pitár– m. ‘far’, mātár– f. ‘mor’.