Klasse 7 (rudhādi) ruṇáddhi rundhánti
Se også klasse 5, klasse 8 og klasse 9.
Infiks
Dannelsen er atematisk; karakteriseres ved infikset -ná-/-n-, der indsættes før rodens sidste konsonant.
Visse rodtyper er udelukkede fra klasse syv, fordi affikset af fonologiske grunde antager en anden form, hhv. -no-/nu- og -nā-/-nī-:
- rødder med finalt ‑u klassificeres i klasse fem: śr̥-ṇo-ti ← śru;
- rødder med finalt -n klassificeres i klasse otte: ta-nó-ti ← tan;
- rødder med final laryngal klassificeres i klasse ni: gr̥bh-ṇā-ti ← gr̥bhⁱ.
I de tre klasser ser vi, at infikset kan antage en selvstændig form og optræde som suffiks. Dette er ikke tilfældet i syvende klasse.
Bøjning
Injunktiv
Samme endelser som præteritum, men uden augment.
Aktiv/parasmaipada | Mediopassiv/ātmanepada | |||||
Singularis | Dualis | Pluralis | Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ruṇádham | rundhvá | rundhmá | rundhé | rundhváhi | rundhmáhi |
2. | ruṇát /dʰs/ | rundhám | rundhá | rundhā́s | rundhā́thām | rundhvam |
3. | ruṇát /dʰt/ | rundhā́m | rundhán | rundhá | rundhā́tām | rundháta |
Imperativ
Særlige imperativendelser i 1 sg: akt. -dhi, med. -sva. De øvrige endelser er de sekundære, men 3sg. og pl. har fået et suffiks: Aktiv: -u (s. -t-u, pl. -nt-u), medium: -am (sg. -ta-am, pl. -ata-am).
Aktiv/parasmaipada | Mediopassiv/ātmanepada | |||||
Singularis | Dualis | Pluralis | Singularis | Dualis | Pluralis | |
2. | rundhí | rundhám | rundhá ruṇáddha(na) | atsvá | rundhā́thām | rundhvám |
3. | ruṇáddhu | rundhā́m | rundhántu | rundhām | rundhā́tām | rundhátām |
Konjunktiv
Aktiv/parasmaipada | Mediopassiv/ātmanepada | |||||
Singularis | Dualis | Pluralis | Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | ruṇádhā(ni) | ruṇádhāva | ruṇádhāma | ruṇádhai | ruṇádhāvahai | ruṇádhāmahai |
2. | ruṇádhas(i) | ruṇádhathas | ruṇádhatha | ruṇádhase/sai | ruṇádhaithe | ruṇádhadhve |
3. | ruṇádhat(i) | ruṇádhatas | ruṇádhan | ruṇádhate/tai | ruṇádhaite | ruṇádhanta |
Optativ
Aktiv/parasmaipada | Mediopassiv/ātmanepada | |||||
Singularis | Dualis | Pluralis | Singularis | Dualis | Pluralis | |
1. | rundhyā́m | rundhyā́va | rundhyā́ma | rundhīyá | rundhīváhi | rundhīmáhi |
2. | rundhyā́s | rundhyā́tam | rundhyā́ta | rundhīthā́s | rundhīyā́thām | rundhīdhvám |
3. | rundhyā́t | rundhyā́tām | rundhyúr | rundhītá | rundhīyā́tām | rundhīrán |
Aflyd
- Suffikset aflyder: -ná- < *-né- i de stærke former, -n- < *-n- i de svage.
- Aflyden ligner fuldstændig det man ser i 2. præsensklasse, bortset fra, at det er suffikset, ikke roden, der aflyder.
- Som udgangspunkt indsættes suffikset i rodens nultrin, men rødder med én initial konsonant får et sekundært fuldtrin:
*bʰeg → *bʰ(e)-né-g-ti > bhanákti (hertil sekundær rod bhañj); jf. arm. bekanem ‘brækker‘, lit. bengiù, (beñgti) ‘afslutter’.
- Den del af stammen, der går forud for infikset, er uforanderlig, og nasalpræsens omtales nogle gange som en undtagelse for Schindlers regel om “baglæns vokalisering”, dvs. det fænomen, at i en sekvens af sonoranter vokaliseres den sidste først, dvs. CRRC → CRR̥C, med mindre den står i stilling før en vokal: CRRV → CR̥RV. I de svage former af nasalpræsens venter vi således, at infikset vokaliseres:
- 3pl. */iu-n-g-énti/ → **iu̯n̥g-énti > **ivaj-ánti – det sker ikke: vi får yuñjánti.
Det drejer sig vel blot om en analogi med de stærke former. Det er ret normalt i suffiksale stammer, at det kun er suffikset, der aflyder eller på anden måde ændrer sin form. At det samme sker i en infiksal dannelse, er vel forventeligt.
Accent
Accent på suffikset i de stærke former, på endelsen i de svage:
- 3sg. ru-ṇá-d-dhi
- 3pl. ru-n-dh-ánti
Her kan vi igen sammenligne med anden præsensklasse.
Semantik
Typisk aktive transitiver, iflg. Gotō (83) med faktitiv betydning.
Oprindelse
- Det oprindelige, infigerende nasalpræsens, urie. *né-/n-infiks
- Mange nedarvede dannelser, feks yunákti, jf. lat. jungere
- Aflyd er kun bevaret i anatolisk og indoiransk