Tekst: Vedaweb og Detlef Eichlers hjemmeside
Oversættelse: Jamison & Brereton 2014. Læs også Karl Hoffmanns (1967) berømte oversættelse til tysk og syntaktisk kommentar.
Handoutkommentar: Helmut Rix 1981–82
Metrum: Triṣṭubh; beskrives hos Macdonell s. 440–441.
Triṣṭubh er et metrum, det består af fire pāda‘er, som inddeles i to halvvers. Hver pāda starter med en åbning på fire eller fem stavelser, der følges af en cæsur, som Macdonell markerer med et komma. Cæsuren falder altid sammen med en ordgrænse. Åbningen har typisk, men langt fra altid, en jambisk struktur.
Efter åbningen kommer et midterstykke, der består af tre eller fire stavelser, der feks, kan udgøre en daktyl eller tre korte – men der er stor variation. Dernæst kommer kadencen, der næsten altid består af to trokhæer (dvs. sidste stavelse tæller faktisk hverken som kort eller lang).
Midterstykket og kadencen flyder sammen, dvs. de adskilles ikke nødvendigvis af en ordgrænse.
Macdonell (s. 440–441) gengiver de to mest typiske typer af triṣṭubh-pādaer således:
ह॒ये जाये॒ मन॑सा॒ तिष्ठ॑ घोरे॒ वचां॑सि मि॒श्रा कृ॑णवावहै॒ नु
10.95.1a–b hayé jā́ye mánasā tíṣṭha ghore | vácāṁsi miśrā́ kr̥ṇavāvahai nú
[Purūravas:] “Woe, wife! Thoughtfully—stand still, fearsome woman! /— let us two now exchange words.
hayé intejrjektion, jf. hé ‘ak! oh ve!’
ghóra- ‘frygtelig’
Jf. got. gaurs ‘sørgende, ulykkelig’, oht. gōrag adj. ‘lille, ussel’; lit. žiaurùs ‘grusom, vild’; oldirsk gúre ‘smerter’ < *g̑ʰou̯r-i̯eh₂-.
miśrá- adj. ‘blandet’
LIV (428) urie. *mei̯k̑- ‘blande’, jf. gr. μίσγω ‘blander’; lat. miscēre ‘at blande’; oldirsk mescaid ‘blander’
kr̥ṇavāvahai
I konjunktiv bruges primære og sekundære endelser, men en lille gruppe af de primære har markøren -ai.
न नौ॒ मन्त्रा॒ अनु॑दितास ए॒ते मय॑स्कर॒न्पर॑तरे च॒नाह॑न्
10.095.01c–d ná nau mántrā ánuditāsa eté |máyas karan páratare canā́han
Padapāṭha: na | nau̱ | mantrā̍ḥ | anu̍ditāsaḥ | e̱te | maya̍ḥ | ka̱ra̱n | para̍-tare | ca̱na | aha̍n ||10.95.1||
These thoughts, if unuttered, / will not bring us joy even on a distant day.”
nau enklitisk form af det personlige pronomen
esás, esā́, etád demonstrativt pronomen
Bemærk, at den normale instr.sg. er etáyā. Lige præcis her bruger RV en nominal endelse (AiGr. 3:543)
vad- ‘tale, hæver stemmen’
LIV 286: urie. *h₂u̯edH-; verbalt kun i vedisk: vádati; pf. ūdimá, iṣ-aor ávadiṣur, men jf. gr. αὺδή f. ‘stemme’. Den udlydende laryngal ansættes vel kun pga. vediske former med -i; men bemærk, at kausativen hedder vādáyati.
kr̥ – her rodaorist konjunktiv
áhar, áhan- n. r/n-st. ‘dag’
Nom./akk.sg. áhar; inst. áhnā dat. áhne, gen./abl. áhnaḥ; lok. áhan; áhani
Nom.akk.du. áhanī
Nom./akk.pl áhā, áhāni, instr. áhabhiḥ/ahobhiḥ, dat. áhabhyaḥ gen. áhnām/áhānām, lok. áhasu
Jf. oldav. gen.pl. asna̧m, ungav. lok.sg. asni
EWA: muligvis Urie. *(h₂)eg̑ʰ-r/n-, som er blevet forbindet med urgerm. *dōgera-/dōgena- ‘døgn’. Kroonen (2013: 97) rekonstruerer en heteroklitisk stamme, urie. *dʰóg̑ʰ-r̥, gen. *dʰég̑ʰ-n-s, lok. *dʰg̑ʰ-én-i. Han foreslår, at den indoiranske form har mistet *dʰ- i nultrinsformer som lokativen (*dʰg̑ʰ-én-i).
किमे॒ता वा॒चा कृ॑णवा॒ तवा॒हं प्राक्र॑मिषमु॒षसा॑मग्रि॒येव॑
10.095.02a–b kím etā́ vācā́ kr̥ṇavā távāhám | prā́kramiṣam uṣásām agriyéva
[Urvaśī:] “What shall I do with this speech of yours? / I have marched forth, like the foremost of the dawns.
kram ‘skridte, gå’
– her iṣ-aorist.Roden, der rekonstrueres som *kremh-, findes kun i indoiransk. Laryngalte ses feks. i ppp.: krāntá-. Hoffmann (1976) foreslår, at her bruges aorist indikativ, fordi det ikke drejer sig om en fælles oplevelse – han forventer ellers, at Urváśī taler i “erindrende” injunktiv om fælles erindringer, der ikke skal forstås som en nyhed for tilhørereren.
agriyá- ‘forrest’
TIl ágra– n. ‘spids, top, først’; ungav. aγra-, aγriia-. Måske til lettisk agrs ‘tidlig’ (EWA 1:45)
पुरू॑रवः॒ पुन॒रस्तं॒ परे॑हि दुराप॒ना वात॑ इवा॒हम॑स्मि
10.095.02c–d púrūravaḥ púnar ástam párehi | durāpanā́ vā́ta ivāhám asmi
Padapāṭha: purū̍ravaḥ | puna̍ḥ | asta̍m | parā̍ | i̱hi̱ | du̱ḥ-ā̱pa̱nā | vāta̍ḥ-iva | a̱ham | a̱smi̱ ||10.95.2||
Purūravas—go off home again. / I am as hard to attain as the wind.”
párā adv. ‘væk’
Dannet til pronominaladjektivet pára- ‘fjern’ < *per-o-, gr. πέρᾱ ‘derudover’, πέρᾱν ‘hinsides, over for.’ Adverbiel instrumentalis?
ihi – med den sporadiske udvikling af*dʰ > h
āp ‘at opnå’
*h₁ep-, jf. hitt. e-ip-zi ‘han griber;’ap-pa-an-zi ‘de fanger’, lat. apiō, apiere ‘binder fast’, apīscor ‘opnår’. Iflg Kümmel (LIV:237) er alle andre former end desiderativen (īpsati) dannet til perfektum i vedisk. Den har langvokal, som i 3sg. āpa < *h₁e-h₁op-e. Således også præsens efter kl. 5: āpnṓti, ppp. āptá– og infinitv: āptum.
Bemærk, at der ikke er retroflektering af n i durāpana. Fordi det er et kompositum?
इषु॒र्न श्रि॒य इ॑षु॒धेर॑स॒ना गो॒षाः श॑त॒सा न रंहिः॑
10.095.03a–b íṣur ná śriyá iṣudhér | asanā́ goṣā́ḥ śatasā́ ná ráṁhiḥ
Padapāṭha: iṣu̍ḥ | na | śri̱ye | i̱ṣu̱-dheḥ | a̱sa̱nā | go̱-sāḥ | śa̱ta̱-sāḥ | na | raṁhi̍ḥ |
[Purūravas:] “. . . as an arrow from the quiver of beauty, / a shot winning cows, as a charge winning hundreds.
Metrik: Bemærk, at 3a har en besynderlig struktur på otte stavelser: ᴗ – –ᴗ –, ᴗᴗ – . Madonell (441) bemærker, at triṣṭubh tit er uregelmæssigt: 1: der kan mange en stavelse, 2: der kan være én for meget, 3. der kan mangle to stavelser efter cæsuren, 4: der kan være tilføjet en trokhæ efter kadencen. Men her ser det ud, som om der mangler hele tre stavelser i kadencen. 4b er regelmæssig: ᴗᴗ – – –, ᴗᴗ | – ᴗ –×
Plot: Purūravas sammenligner Urvaśī’s uopnåelighed med forskellige hurtige ting: en pil fra skønhedens kogger, et hundrede-vindende, ko-vindende skud (i en konkurrence hvor man kunne vinde køer).
iṣu-dhí- m. i-st. ‘pilekogger’
Rix hører til den skole, der analyserer stammen som en i-stamme, afledt til en sammensætning med roden dhā < urie *dʰeh₁-. Dette har Klingenschmitt plæderet for, mens andre forskere følger Wackernagel og mener, at denne type i-stamme er dannet på nultrinnet *dʰh₁- > dhi- (Scarlata 1999:267).
go-ṣā́- ‘ko-vindende’
Til roden san ‘at vinde, opnå’ < *senh₂ (præsens efter kl. 5: sanóti); jf. gr, ἄνυμι ‘fuldender’, hitt. sanahzi ‘søger’, oldirsk sennid ‘forfølger’ (LIV:532).
Nom.sg. sā kan enten gå tilage til *sē(nh₂s), ligesom X-hā ‘X-dræbende’ går tilbage til *gʷʰē(ns), men da fuldtrin i roden er usædvanligt i denne type komposita, er det muligvis sikrere at postulere *sn̥h₂.
ráṃhi– f. i-st. ‘hast, løb’
raṃh- ‘at ile’ < *h₁lengʷʰ- (EWA 2:421), jf. olirsk -ling, -lengat, oht. gi-lang ‘ankom’; ved. raghú– ‘hurtig’, gr. ἐλαχύς ‘lille’. oht. lungar, lit. leñgvas ‘let’
अ॒वीरे॒ क्रतौ॒ वि द॑विद्युत॒न्नोरा॒ न मा॒युं चि॑तयन्त॒ धुन॑यः
10.095.03c–d avī́re krátau ví davidyutan ná- | -úrā ná māyúṁ citayanta dhúnayaḥ
a̱vīre̍ | kratau̍ | vi | da̱vi̱dyu̱ta̱t | na | urā̍ | na | mā̱yum | ci̱ta̱ya̱nta̱ | dhuna̍yaḥ
“Under the will of no man, she will keep flashing forth like (lightning); / like a lamb its bleating, so are her tumultuous (tempests) displayed.”
Metrik: ᴗ – –ᴗ –, ᴗᴗ – ᴗ – × | ᴗ – ᴗ – –, ᴗ ᴗ – | ᴗ ᴗ ᴗ × (11 st. + 12 st.)
krátu– m. ‘kraft, vilje, helt’
Hoffmann forslår, at den underliggende form er akratau, af a-kratú-, men det kompositum er oxytont, som det ses (det forekommer 2 gange i RV). avī́re krátau ‘under tilstedeværelsen af en umandig helt’?
dyut ‘lyse op, lyne’
davidyutan må stå for davidyutat, 3pl. intensiv injunktiv. Andre intensive former i RV: 3pl. præs. davidyutati; inj. davidyot; ptc. davidyutat. J&B oversætter teksten som om davidyutan var 3sg., men den hedder davidyot. Iflg. Hoffmann bruges ijnunktiv her om en fælles oplevelse – en rent “benævnende” injunktiv.
cit ‘at se, opfatte’; kausativ: ‘gøre opmærksom på, stråle, udmærke sig’
dhúni– adj. / m. ‘suse, bruse, fnyse’
सा वसु॒ दध॑ती॒ श्वशु॑राय॒ वय॒ उषो॒ यदि॒ वष्ट्यन्ति॑गृहात्
10.095.04a–b sā́ vásu dádhatī śváśurāya | váya úṣo yádi váṣṭy ántigr̥hāt
[Purūravas:] “She was (always) imparting energy, a good thing, to her / father-in-law—every dawn, whenever he wants it, from the house opposite.
Pada-pāṭha: sā | vasu̍ | dadha̍tī | śvaśu̍rāya | vaya̍ḥ | uṣa̍ḥ | yadi̍ | vaṣṭi̍ | anti̍-gṛhāt |
Metrik: Pādaerne skifter mellem 10 og 11 stavelser, og kadencerne er besynderlige
a: – ᴗ ᴗ ᴗ – – | ᴗᴗ – × (10 st., ingen cæsur)
b: ᴗ ᴗ ᴗ –, ᴗᴗ – | – ᴗᴗ × (11 st., hvis vasty ikke opløses)
dhā
Redupliceret præsens med særlige aflydsforhold
śvásura- m. ‘svigerfar’
(Med afledningerne śvāśura- adj. ‘som hører svigerfaderen til’, śvāśuri- ‘svigerfaderens søn’)
váyas- n. ‘livskraft’
*u̯ei̯h-es-, jf. lat. uīrēs ‘kræfter’ (EWA 2:509)
vaś ‘at ønske’
Rodpræsens (kl. 2), jf. ungav. vasəmī 1sg. ‘ønsker’; gr. ἑκῶν ἑκοῦσα ‘frivillig’; hitt. ú-e-ik-zi ‘ønsker’. Præsens kan iflg. Macd. s. 212 bruges til at gøre en fortælling levende, men Hoffmann (1976) mener, at der her er tale om en “erwähnende Beschreibung”, og at præsens her er ækvivalent med injunktiv. Bemærk, at J&B skifter mellem datid og nutid, men i teorien kan hele sætningen oversættes i præsens.
ánti-gr̥ha- n. ‘rum, plads foran huset? sted nær huset?’
ánti adv. ‘i nærheden, foran, over for’. *h₂ant-i, lokativ til *h₂ant- ‘ansigt, facade’; jf. lat, ante, gr. ὰντὶ, arm. ənd ‘for, i stedet.’ (EWA 1:78)
gr̥há– m. ‘hus’, jf. ungav. gərəδa- ‘daevisk hus’. *gʰr̥dʰó-; måske beslægtet med gotisk gards ‘hus, husholdning’, lit. gar̃das m. ‘fold, indhegning’, oksl. gradŭ ‘borg, by.’ Roden *gʰerdʰ- betyder ‘at omringe, befæste, omgjorde’; jf. da. gjord (Kroonen 2013: 175)
Bemærk *dʰ > h.
अस्तं॑ ननक्षे॒ यस्मि॑ञ्चा॒कन्दिवा॒ नक्तं॑ श्नथि॒ता वै॑त॒सेन॑
10.095.04c–d ástaṁ nanakṣe yásmiñ cākán | dívā náktaṁ śnathitā́ vaitaséna
Pada-pāṭha: asta̍m | na̱na̱kṣe̱ | yasmi̍n | cā̱kan | divā̍ | nakta̍m | śna̱thi̱tā | vai̱ta̱sena̍ ||
She attained a home in which she took pleasure; / day and night she was pierced by my rod.”
Metrik: samme rod som i foregående:
c: – – ᴗ – –, – – – × (9 st., uregelmæssig kadence)
d: ᴗ– – –, – ᴗ – | –ᴗ –× (11 st.)
ásta– n. ‘hjemstavn, hjem’
EWA 2: vel substantivering af *n̥s-tó- ppp. til roden *nes- ‘at vende hjem’; jf. násate ‘forsamler sig (hjemme)’, gr. νέομαι ‘vender hjem’, got. ga-nisan ‘blive reddet, komme godt fra noget’; gr. νόστος ‘hjemfart’ og navnet Νέστωρ.
naś/nakṣ ‘at opnå, få’
*h₂nek̑- ‘at opnå’ (LIV:282; forskellig fra *h₁nek̑ ‘at tage, modtage’); jf. lat. nancīre ‘at opnå’. Vedisk har et tematisk præsens nákṣati, der antages at afspejle en desiderativ. Hertil dannes perfektum nanakṣé. Perfektum udvikler sig i senvedisk til et narrativt præteritum. Det er vel det vi har her (Jamison 2014).
kan ‘glæde sig over, kunne lide’
Ur-indoiransk *kanh– uden kognater i andre grene. Om perfektum injunktiv, se Macd s. 158 (om pluskvamperfektum) og s. 156. Bemærk at Purūrávas bevæger sig fra indikativ til injunktiv. Macd. s. 350 bemærker, at injunktiven sommetider bruges i relativsætninger, særligt med yád og yadā́.
vaitasá- m. a-st.‘spanskrør (penis?)’
Vriddhidannelse til vetasá– ‘rattan (calamus rotang); rotting; spanskrørsplante’
śnath ‘at støde, stikke’
LIV (337): *k̑neth₂-, kun dokumenteret i indoiransk
त्रिः स्म॒ माह्नः॑ श्नथयो वैत॒सेनो॒त स्म॒ मेऽव्य॑त्यै पृणासि
10.095.05a–b tríḥ sma mā́hnaḥ śnathayo vaitaséna- |-utá sma mé ‘vyatyai pr̥ṇāsi
Pada-pāṭha: triḥ | sma̱ | mā | ahna̍ḥ | śna̱tha̱ya̱ḥ | vai̱ta̱sena̍ | u̱ta | sma̱ | me̱ | avya̍tyai | pṛ̱ṇā̱si̱ |
[Urvaśī:] “Three times a day you used to pierced me with your rod, / and you ‘filled it up’ [=had an erection] for me, who did not seek it.
́snath- ‘støde, stikke’ – kausativ: samme betydning.
sma emfatisk partikel, anvendes iflg. Hoffmann til at fremhæve en gentagen handling i datiden.
pr̥̄ ‘at fylde op’
Hoffmann: denne præsens er ækvivalent med den umiddelbart forudgående injunktiv.
पुरू॑र॒वोऽनु॑ ते॒ केत॑मायं॒ राजा॑ मे वीर त॒न्व१॒॑स्तदा॑सीः
10.095.05c–d púrūravó ‘nu te kétam āyaṁ | rā́jā me vīra tanvàs tád āsīḥ
Padapāṭha: purū̍ravaḥ | anu̍ | te̱ | keta̍m | ā̱ya̱m | rājā̍ | me̱ | vī̱ra̱ | ta̱nva̍ḥ | tat | ā̱sī̱ḥ ||10.095.05||
Purūravas, I followed your will. / You were then the king of my body, you ‘hero.’ ”
āyam … asīḥ Hoffmann mener, at Urváśī taler i præteritum for at antyde kontrasten til nutiden, vhor han ikke længere er hendes helt.
या सु॑जू॒र्णिः श्रेणिः॑ सु॒म्नआ॑पिर्ह्र॒देच॑क्षु॒र्न ग्र॒न्थिनी॑ चर॒ण्युः
10.095.06a-b yā́ sujūrṇíḥ śréṇiḥ sumnáāpir | hradécakṣur ná granthínī caraṇyúḥ |
Padapāṭha yā | su̱-jū̱rṇiḥ | śreṇi̍ḥ | su̱mne-ā̍piḥ | hra̱de-ca̍kṣuḥ | na | gra̱nthinī | ca̱ra̱ṇyuḥ |
[Purūravas:] “The beautifully glowing rank (of Apsarases), friends in good
favor, interlaced like a pond’s-eye [=lotus], (always) on the move—
sujūrṇí- iflg. nogle oversættere et navn, iflg J&B et adjektiv ‘smukt glødende’
jūrṇí- f. ‘glød’ < *g̑ʷl̥h-ni-, tilsyneladende afledt af urie. *g̑ʷelh- ‘brænde’, som ses i ved. (Br.) jválati ‘brænde’ / jvárati ‘lide’; jf. lit. žvìlti ‘glimre, flimre’
śréṇi- f. ‘række, retning, linje, optog skare, gruppe’
śréṇi-dant- ‘med tænder på række’; śréṇi-śás- ‘på én række’. EWA 2 (670): *k̑lei̯-ni til *k̑lei̯- ‘at læne sig’, som i gr. κλῖμαξ ‘trappe, stige’, oht. (h)leitar ‘stige’, olit. šlitės f.pl. ‘stige’
sumnāpi- ‘bundet sammen i velvilje’
su-mn-á- n. ‘velvilje, godsindethed’ lader til at være afledt af su-mánas- ‘,ed godt sind → velvillig’, et bahuvrihikompositum.
āpi- m. ‘ven, forbundsfælle’; āpya– n. ‘venskab, forbund’. Vel til āp- ‘opnå’ < *(h₁e-)h₁ep-, som vi har set under durāpaṇá- ‘svær at fange, opnå’. EWA 1 (168) nævner også roden *h₂ep- ‘at forbinde’, som ses i hitt. ha-ap-zi ‘forbinder.’
hradé-cakṣus- (adj.) bahuvrihikompositum: ‘med øje i dammen; dam-øjet → lotus’
hradá– m. ‘dam, vandhul, sø, hav’
EWA 2 (822) foreslår slægtskab med hlād ‘at afkøle sig, forfriske sig’, som ikke har sikre kognater uden for indoarisk.
cákṣuṣ– n. ‘øje’, jf. de beslægtede forme ved. cákṣ-as- ‘blik, åsyn’, AV. cákṣan- ‘øje’ (vel kontamineret med ákṣan- ‘øje’); oav. čaš-man- n. ‘øje’.
Roden er cakṣ ‘at se’; impf.kl. 2: cáṣṭe (uden aflyd) og 1: cákṣate.
Af urie. *kwek̑; hertil desiderativ:
3sg. *kwek̑-h1s-toi̯ > indoir. *cačštai > cáṣṭe
3pl. *kwek̑-h1s-n̥toi̯> *cačšn̥tai > cákṣate
Aorist og diverse andre stammer dannes til en rod, khyā: 3sg. á-khyat. Den antages der dog at gå tilbage til samme rod, med en særudvikling *kʷk̑- > *kʰ- (LIV: 383)
granthínī-
Alfedning til roden granth ‘binde, knytte, forbinde’ med ppp. grathitá- ~ yngre granthitá-; granthí- m. ‘knude’; grathín- et smykkende epitet. Uriir. *granth₂- af ukendt oprindelse (LIV:191; EWA 2:505 sammenligner forsigtigt med tysk Kranz).
caraṇyú- adj. ‘bevægelig’
ता अ॒ञ्जयो॑ऽरु॒णयो॒ न स॑स्रुः श्रि॒ये गावो॒ न धे॒नवो॑ऽनवन्त
Padapāṭha tāḥ | a̱ñjaya̍ḥ | a̱ru̱ṇaya̍ḥ | na | sa̱sru̱ḥ | śri̱ye | gāva̍ḥ | na | dhe̱nava̍ḥ | a̱na̱va̱nta̱
these flowed like reddish salves; like milk-cows they bellowed for beauty.”
sr̥ ‘at flyde’
śrī́ f. ‘glans, lys, skønhed’
nu ‘at brøle’
Præsens efter klasse 1: návate. Hoffmann: til trods for padapāṭha’en er her formentlig tale om en erindrende injunktiv.
सम॑स्मि॒ञ्जाय॑मान आसत॒ ग्ना उ॒तेम॑वर्धन्न॒द्य१॒॑ः स्वगू॑र्ताः
10.095.07a–b sám asmiñ jā́yamāna āsata gnā́ḥ- | utém avardhan nadyàḥ svágūrtāḥ
Padapāṭha sam | a̱smi̱n | jāya̍māne | ā̱sa̱ta̱ | gnāḥ | u̱ta | ī̱m | a̱va̱rdha̱n | na̱dya̍ḥ | sva-gū̍rtāḥ |
[Urvaśī:] “When this one [=the son of Purūravas and Urvaśī] was being born, the women were in attendance, and the rivers, gurgling to themselves, strengthened him,”
jan ‘avle (akt.), blive født (med.)’
*i̯e/o-præsens til jan har medial betydning: ‘blive født’
as ‘at være’ – 3pl. impf. medium med sám ‘være tilstede’?
gnā́ f. ‘kvinde’
*gʷneh₂, jf. gr γυνή, oldirsk ben f. ‘kvinde’, got. qens f. ‘kvinde’ osv
īm enklitisk demonstrativt pronomen
vr̥dh ‘at styrke’ – absolut lokativ, se Macd. s. 327
*hu̯erdʰ-. Kun i indoiransk. Rix foreslår slægtskab med oksl. roditi ‘opdrage’, men iflg. LIV s. 497 er dette snarere til en tentativ rod *redʰ- ‘komme til syne, opstå’‘
nadī- f. (vr̥kī-st.) ‘flod’
Måske til roden nad ‘at brøle, bruse’ (præs nádati). Evt. beslægtet med de græske flodnavne Νέδα (Arkadien), Νέδων (Messenien), og de tyske Nette, Netze, Nidda.
sva-gūrta- Grassmann: ‘durch sich selbst willkommen [gūrtá von gur], an sich (auch ohne Gaben u. s. w.). erfreulich.’
Till roden gur ‘lovprise, hilse velkommen’ < urie. *gʷerh-, jf. lat. grātus ‘kærkommen, velkommen’, lit. gìrti ‘lovprise’. Præsens efter kl. 9: gr̥ṇāti. Skr. har rodnominet gī́r f. ‘lovprisning’; akk.sg. gíram, dat.sg. giré; inst.pl. gīrbhíḥ < *gʷr̥h- med uventet i-vokal.
म॒हे यत्त्वा॑ पुरूरवो॒ रणा॒याव॑र्धयन्दस्यु॒हत्या॑य दे॒वाः
10.095.07c–d mahé yát tvā purūravo ráṇāya- | -ávardhayan dasyuhátyāya devā́ḥ
Padapāṭha ma̱he | yat | tvā̱ | pu̱rū̱ra̱va̱ḥ | raṇā̍ya | ava̍rdhayan | da̱syu̱-hatyā̍ya | de̱vāḥ
“(just) as for great battle, for the smiting of Dasyus, the gods made you strong, Purūravas.”
mahā- adj ‘stor’ (læs mere her)
ráṇa– m. ‘lyst, kamp’
Ungav. rəna- f. ‘kamp’. raṇ– ‘at glæde sig, kunne lide’
dasyu-hátya-, n., ‘dæmon-kamp’
dasyu- ‘fjende af guderne, dæmon, barbar’, jf. oldav. dax́iiu- f. ‘land’, ungav. daŋ́hu- daiŋ́hu-, dax́iiu- f. ‘land, indbygger i et land, folk.’ EWA 2 s. 711 rekonstruerer piir. *dasi̯u- m. ‘fremmed, fjende, fremmed folk’, f. ‘fremmed land’
Muligvis beslægtet hermed er dāsá-, ‘fjendligt folk, fjende, slave’ og dā́sa- ‘fjendtlig, barbarisk’. Begge stammer antages at være beslægtet med gr. δοῦλος ‘slave’ < *doselos-.
vr̥dh ‘at styrke’ – her kausativt imperfektum
10.095.08a sacā̱ yad ā̍su̱ jaha̍tī̱ṣv atka̱m amā̍nuṣīṣu̱ mānu̍ṣo ni̱ṣeve̍ |
10.095.08c apa̍ sma̱ mat ta̱rasa̍ntī̱ na bhu̱jyus tā a̍trasan ratha̱spṛśo̱ nāśvā̍ḥ ||
sacā̍ | yat | ā̱su̱ | jaha̍tīṣu | atka̍m | amā̍nuṣīṣu | mānu̍ṣaḥ | ni̱-seve̍ |
apa̍ | sma̱ | mat | ta̱rasa̍ntī | na | bhu̱jyuḥ | tāḥ | a̱tra̱sa̱n | ra̱tha̱-spṛśa̍ḥ | na | aśvā̍ḥ ||10.095.08||
10.095.09a yad ā̍su̱ marto̍ a̱mṛtā̍su ni̱spṛk saṁ kṣo̱ṇībhi̱ḥ kratu̍bhi̱r na pṛ̱ṅkte |
10.095.09c tā ā̱tayo̱ na ta̱nva̍ḥ śumbhata̱ svā aśvā̍so̱ na krī̱ḻayo̱ danda̍śānāḥ ||
yat | ā̱su̱ | marta̍ḥ | a̱mṛtā̍su | ni̱-spṛk | sam | kṣo̱ṇībhiḥ | kratu̍-bhiḥ | na | pṛ̱ṅkte |
tāḥ | ā̱taya̍ḥ | na | ta̱nva̍ḥ | śu̱mbha̱ta̱ | svāḥ | aśvā̍saḥ | na | krī̱ḻaya̍ḥ | danda̍śānāḥ ||10.095.09||
10.095.10a vi̱dyun na yā pata̍ntī̱ davi̍dyo̱d bhara̍ntī me̱ apyā̱ kāmyā̍ni |
10.095.10c jani̍ṣṭo a̱po narya̱ḥ sujā̍ta̱ḥ prorvaśī̍ tirata dī̱rgham āyu̍ḥ ||
vi̱-dyut | na | yā | pata̍ntī | davi̍dyot | bhara̍ntī | me̱ | apyā̍ | kāmyā̍ni |
jani̍ṣṭo̱ iti̍ | a̱paḥ | narya̍ḥ | su-jā̍taḥ | pra | u̱rvaśī̍ | ti̱ra̱ta̱ | dī̱rgham | āyu̍ḥ ||10.095.10||
10.095.11a ja̱jñi̱ṣa i̱tthā go̱pīthyā̍ya̱ hi da̱dhātha̱ tat pu̍rūravo ma̱ oja̍ḥ |
10.095.11c aśā̍saṁ tvā vi̱duṣī̱ sasmi̱nn aha̱n na ma̱ āśṛ̍ṇo̱ḥ kim a̱bhug va̍dāsi ||
ja̱jñi̱ṣe | i̱tthā | go̱-pīthyā̍ya | hi | da̱dhātha̍ | tat | pu̱rū̱ra̱va̱ḥ | me̱ | oja̍ḥ |
aśā̍sam | tvā̱ | vi̱duṣī̍ | sasmi̍n | aha̍n | na | me̱ | ā | a̱śṛ̱ṇo̱ḥ | kim | a̱bhuk | va̱dā̱si̱ ||10.095.11||
10.095.12a ka̱dā sū̱nuḥ pi̱tara̍ṁ jā̱ta i̍cchāc ca̱kran nāśru̍ vartayad vijā̱nan |
10.095.12c ko dampa̍tī̱ sama̍nasā̱ vi yū̍yo̱d adha̱ yad a̱gniḥ śvaśu̍reṣu̱ dīda̍yat ||
ka̱dā | sū̱nuḥ | pi̱tara̍m | jā̱taḥ | i̱cchā̱t | ca̱kran | na | aśru̍ | va̱rta̱ya̱t | vi̱-jā̱nan |
kaḥ | dampa̍tī̱ iti̱ dam-pa̍tī | sa-ma̍nasā | vi | yū̱yo̱t | adha̍ | yat | a̱gniḥ | śvaśu̍reṣu | dīda̍yat ||10.095.12||
10.095.13a prati̍ bravāṇi va̱rtaya̍te̱ aśru̍ ca̱kran na kra̍ndad ā̱dhye̍ śi̱vāyai̍ |
10.095.13c pra tat te̍ hinavā̱ yat te̍ a̱sme pare̱hy asta̍ṁ na̱hi mū̍ra̱ māpa̍ḥ ||
prati̍ | bra̱vā̱ṇi̱ | va̱rtaya̍te | aśru̍ | ca̱kran | na | kra̱nda̱t | ā̱-dhye̍ | śi̱vāyai̍ |
pra | tat | te̱ | hi̱na̱va̱ | yat | te̱ | a̱sme iti̍ | parā̍ | i̱hi̱ | asta̍m | na̱hi | mū̱ra̱ | mā̱ | āpa̍ḥ ||10.095.13||
10.095.14a su̱de̱vo a̱dya pra̱pate̱d anā̍vṛt parā̱vata̍m para̱māṁ ganta̱vā u̍ |
10.095.14c adhā̱ śayī̍ta̱ nirṛ̍ter u̱pasthe ‘dhai̍na̱ṁ vṛkā̍ rabha̱sāso̍ a̱dyuḥ ||
su̱-de̱vaḥ | a̱dya | pra̱-pate̍t | anā̍vṛt | pa̱rā̱-vata̍m | pa̱ra̱mām | ganta̱vai | ū̱m̐ iti̍ |
adha̍ | śayī̍ta | niḥ-ṛ̍teḥ | u̱pa-sthe | adha̍ | e̱na̱m | vṛkā̍ḥ | ra̱bha̱sāsa̍ḥ | a̱dyuḥ ||10.095.14||
10.095.15a purū̍ravo̱ mā mṛ̍thā̱ mā pra pa̍pto̱ mā tvā̱ vṛkā̍so̱ aśi̍vāsa u kṣan |
10.095.15c na vai straiṇā̍ni sa̱khyāni̍ santi sālāvṛ̱kāṇā̱ṁ hṛda̍yāny e̱tā ||
purū̍ravaḥ | mā | mṛ̱thā̱ḥ | mā | pra | pa̱pta̱ḥ | mā | tvā̱ | vṛkā̍saḥ | aśi̍vāsaḥ | ū̱m̐ iti̍ | kṣa̱n |
na | vai | straiṇā̍ni | sa̱khyāni̍ | sa̱nti̱ | sā̱lā̱vṛ̱kāṇā̍m | hṛda̍yāni | e̱tā ||10.095.15||
10.095.16a yad virū̱pāca̍ra̱m martye̱ṣv ava̍sa̱ṁ rātrī̍ḥ śa̱rada̱ś cata̍sraḥ |
10.095.16c ghṛ̱tasya̍ sto̱kaṁ sa̱kṛd ahna̍ āśnā̱ṁ tād e̱vedaṁ tā̍tṛpā̱ṇā ca̍rāmi ||
yat | vi-rū̱pā | aca̍ram | martye̍ṣu | ava̍sam | rātrī̍ḥ | śa̱rada̍ḥ | cata̍sraḥ |
ghṛ̱tasya̍ | sto̱kam | sa̱kṛt | ahna̍ḥ | ā̱śnā̱m | tāt | e̱va | i̱dam | ta̱tṛ̱pā̱ṇā | ca̱rā̱mi̱ ||10.095.16||
10.095.17a a̱nta̱ri̱kṣa̱prāṁ raja̍so vi̱mānī̱m upa̍ śikṣāmy u̱rvaśī̱ṁ vasi̍ṣṭhaḥ |
10.095.17c upa̍ tvā rā̱tiḥ su̍kṛ̱tasya̱ tiṣṭhā̱n ni va̍rtasva̱ hṛda̍yaṁ tapyate me ||
a̱nta̱ri̱kṣa̱-prām | raja̍saḥ | vi̱-mānī̍m | upa̍ | śi̱kṣā̱mi̱ | u̱rvaśī̍m | vasi̍ṣṭhaḥ |
upa̍ | tvā̱ | rā̱tiḥ | su̱-kṛ̱tasya̍ | tiṣṭhā̍t | ni | va̱rta̱sva̱ | hṛda̍yam | ta̱pya̱te̱ | me̱ ||10.095.17||
10.095.18a iti̍ tvā de̱vā i̱ma ā̍hur aiḻa̱ yathe̍m e̱tad bhava̍si mṛ̱tyuba̍ndhuḥ |
10.095.18c pra̱jā te̍ de̱vān ha̱viṣā̍ yajāti sva̱rga u̱ tvam api̍ mādayāse ||
iti̍ | tvā̱ | de̱vāḥ | i̱me | ā̱hu̱ḥ | ai̱ḻa̱ | yathā̍ | ī̱m | e̱tat | bhava̍si | mṛ̱tyu-ba̍ndhuḥ |
pra̱-jā | te̱ | de̱vān | ha̱viṣā̍ | ya̱jā̱ti̱ | sva̱ḥ-ge | ū̱m̐ iti̍ | tvam | api̍ | mā̱da̱yā̱se̱ ||10.095.18||